Hvorfor svarer én mand ifølge Koranen til to kvinder i vidneudsagn?
At der i Koranen, ved vidneudsagn om gæld, er to kvinder over for én mand, tolkes af nogle ateistiske venner sådan, at kvinden er værdiløs i islam. Men i modsætning til, hvad der er blevet forstået, tages der i det pågældende vers hensyn til kvindens ro og bekvemmelighed. Lad os nu undersøge verset…
O I, der tror, når I sætter jer i gæld for en bestemt periode, så skriv det ned. Lad en skriver iblandt jer skrive det rigtigt, og lad ikke skriveren vægre sig ved at skrive, sådan som Allah har lært ham, lad ham skrive. Lad også den, der har forpligtelsen (skyldneren), diktere, og lad ham frygte Allah, hans Herre, og ikke mindske noget af det. Hvis den, der har forpligtelsen (skyldneren), er svag af forstand eller har za’f eller ikke selv er i stand til at skrive, så lad hans værge diktere rigtigt. Tag også to vidner af jeres mænd; hvis der ikke er to mænd, så (går det også med) en mand og to kvinder, blandt de vidner I godtager, hvor den ene minder den anden om det, når hun bliver forvirret… (Sura Al-Baqara, 282)
I versets første del siges der: når I sætter jer i gæld for en bestemt periode, det vil sige indgår en gæld med forfaldstid, så skriv denne gæld ned, registrér den. Hvis den person, der har gælden, er svag af forstand eller har za’f, så lad hans værge registrere gælden, siges der. Og lad to mænd være vidner til denne situation, siges der. Ligesom når en af jeres nærmeste, når I optager et lån i banken, er vidne og kautionist for jeres gæld. Hvis der ikke er to mænd, så tag en mand og to kvinder som vidner, siges der. Lad os nu se på versets anden del;
… Lad ikke vidnerne vægre sig, når de bliver kaldt… (Sura Al-Baqara, 282)
Allah siger: når gælden ikke bliver betalt, og der opstår et problem mellem parterne, så lad vidnerne ikke vægre sig, når de bliver kaldt for at løse situationen, lad dem opfylde deres ansvar. Lad os se på versets sidste del;
… Lad hverken den, der skriver, eller vidnet lide skade. Gør I (det modsatte), er det fısk (uret og synd) for jer selv… (Sura Al-Baqara, 282)
Der siges: lad hverken den, der skriver gælden ned, eller dem, der vidner, lide skade. Når vi behandler verset som en helhed, kommer der et anderledes resultat frem. Af den sidste del forstår vi, at der er tale om en risikabel situation for dem, der vidner, hvor de kan lide skade. Hvis den person, I har kautioneret for i banken, ikke betaler sin gæld, bliver I for eksempel ansvarlige for denne gæld. Eller hvis der opstår spænding mellem parterne om gælden, kan I som vidne blive sat under pres og også blive truet. Allah har for en situation, der indebærer risiko, i første omgang givet ansvaret helt til manden. Men i tilfælde af, at der ikke er to mænd, har Han ved at dele dette ansvar mellem én mand og to kvinder også mindsket det pres og den spænding, der vil opstå hos kvinderne. For eksempel hvis mennesker er vidne til en hændelse, og politiet siger” vil I vidne”, er der mange, der ikke går med til det. Ingen ønsker heller i en sådan situation, at deres datter, mor eller hustru skal vidne. For at vidne er en opgave, der kræver styrke og indebærer risiko. I kan også øve empati gennem dette emne.
Ved vidneudsagn om gæld, som kræver en proces, og hvor der i denne proces også er risiko for at lide skade, er der klart taget hensyn til kvindens ro i Koranen. Og den spænding og det ansvar, som vidneudsagnet medfører, er delt mellem to kvinder. Ateistiske venner tror måske, at der i alle emner i Koranen, som kræver vidneudsagn, er to kvinders vidneudsagn over for én mand. Men dette gælder kun for spørgsmålet om gæld. For eksempel siges der i verset, at I skal bringe 4 vidner på, at der er begået utugt. Her angives der ikke noget køn. Hvis kvinden var blevet anset for at have halv forstand eller for at stå i anden række, ville der være blevet sagt, at der skal være 8 kvinder over for 4 mænd. Men der er ingen sådan forskel. Uanset køn siges der blot 4 vidner.
I et andet vers sværger manden, når han anklager sin hustru for utroskab, 4 gange på, at hans hustru har begået denne handling. ”Og den femte (ed) er, at Allahs forbandelse visselig skal være over ham selv, hvis han er blandt dem, der lyver (at han accepterer det).” (Sura An-Nur, 7)
Men ”At hun (kvinden) også fire gange ved Allah (under ed) vidner, at han (hendes mand) uden tvivl er blandt dem, der lyver, afværger straffen fra hende.” (Sura An-Nur, 8) Som det ses, sværger også kvinden 4 gange over for mandens 4 eder. Men i dette vers anses kvindens ed for at stå over mandens.
Som konklusion er mand og kvinde i Koranen fuldstændig lige med hensyn til gerninger. I Koranen er kvinder blevet sammenlignet med en blomst. Enhver detalje, der kunne få den blomst til at visne og trætte den, er blevet fjernet. Kvinden er blevet båret på hænderne, og de tunge opgaver, der kræver styrke, er blevet pålagt manden. Dette er et tegn på Allahs barmhjertighed over for kvinderne.