Tilbage til guiden
AZTRENDEFRESNLRUITSQBSROKYDA

Den mørke fare: fanatisme: Den første multilaterale og mest demokratiske forfatning nogensinde: Medinas Forfatning

Indhold
  1. Det misforståede islam
  2. De to grundlæggende koncepter, som misbruges af de, som fremstiller islam som en voldelig tro: Sharia og Jihad
  3. Den sande Sharia i Koranen
  4. Hvad bringer Koranens sande Sharia til et land?
  5. Den sande Jihad I Koranen
  6. En muslim har ansvar for at tro på alle vers i Koranen, uden undtagelse
  7. Koranen er en "vogtet" bog
  8. Fejlene i at differentiere mellem "Mekka muslimer" og "Medina muslimer"
  9. Den hårde prøvelse af muslimer i Mekka perioden
  10. Medina perioden og kampene
  11. Hvem blev kampene udkæmpet mod?
  12. Beskrivelsen af krig i Koranen
  13. Polyteister med hvem aftaler blev indgået
  14. Den første multilaterale og mest demokratiske forfatning nogensinde: Medinas Forfatning
  15. Vers om krig og fortolkningen af disse
  16. Der er ingen gyldig begrundelse for krig i islam
  17. Krig for at gennemtvinge konvertering til islam?
  18. Krig for ideologisk eller etnisk overlegenhed?
  19. Krig for at sprede Islams regler, påbegyndt af en religiøs leder
  20. Krig for at eliminere fjender?
  21. Hvem ønsker krig?
  22. Konklusion
  23. Fanatikernes falske tro
  24. Opdigtede hadith, som former fanatikernes religion
  25. Hvor kom opdigtede hadith fra?
  26. Væsentlige Forskelle Mellem De Islamiske Skoler
  27. De, som søger bud uden for Koranen, må vende sig mod troens sandhed
  28. Den islamiske verdens opgivelse af Koranen
  29. Koranen er vores vejledning og burde altid være i vores hænder
  30. Et stort problem: Den ærekrænkende ide, at hadith har ophævet vers
  31. At forstå begrænsningerne ved den fanatiske tankegang
  32. Drab af folk, som drikker alkohol
  33. Drab af folk, der barberer sig
  34. Drabet på folk, som begår utroskab
  35. Utroskab i Koranens øjne
  36. Drab af folk, som stjæler
  37. Drab af frafaldne
  38. Drab af dem, som stopper med at bede
  39. At slå børn, som stopper med at bede
  40. Drab af folk, som ikke giver almisser
  41. Fængsling og udsultning af dem, som ikke faster
  42. Drab af fulde folk
  43. Drab af dem, som taler forkert om Profeten uden at opfordre dem til at angre
  44. Overtroen om "forbandede dyr" i fanatikernes religion
  45. Vores Profet صلى الله عليه وسلم bortskaffede de onde skikke, som mishandlede dyr
  46. Vores Profet صلى الله عليه وسلم forbød, at dyr blev overbebyrdet
  47. Arbejdsdyrs ret til hvile
  48. Vores Profet صلى الله عليه وسلم forbød misbrug og mishandling af dyr
  49. Vores Profets صلى الله عليه وسلم hengivenhed mod en hund og hendes hvalpe
  50. En af Profetens صلى الله عليه وسلم udtalelser, der reflekterer hans kærlighed til dyr: "Alle hundes liv skal respekteres"
  51. Vores Profets صلى الله عليه وسلم kat, "Muezza"
  52. Vores Profets صلى الله عليه وسلم hengivenhed over for en fugl og hendes unger
  53. Babygeden
  54. En sultende kamel og dens ejer
  55. En sovende antilope
  56. Et æsel brændemærket i ansigtet
  57. At behandle dyr godt
  58. Fanatikernes modbydelige natur
  59. En beskidt opfattelse af tro og en lavkvalitetsopfattelse af at være en muslim
  60. Kvinder er en af de fineste velsignelser i denne verden
  61. Kvinder i Koranen
  62. Ideen om, at kvinder er underlegne i intelligens og tro
  63. Ideen om, at kvinder er skæve
  64. Hadith og påstande, opdigtet for at nedværdige kvinder
  65. Ideen om, at kvinder er en hindring for, at folk kan følge troen
  66. Ideen om, at man aldrig burde blive vejledt af kvinder
  67. Den ærekrænkende ide om, at kvinder er andenrangs borgere, og at Gud har ladet dem bagude
  68. Påstande, der forbyder kvinder at pynte sig selv
  69. Fanatikernes ide om, hvordan muslimske kvinder skal behandle deres mænd
  70. De rettigheder og den overlegenhed, der skænkes til kvinder i Koranen, findes ingen steder i fanatikernes religion
  71. Situationen for en kvinde, som lader sig skille fra sin mand
  72. En kvinde betragtes som en synder, indtil hendes mand er tilfreds med hende
  73. At kvinder ikke er i stand til at gå udenfor, og den ide at de er tilbøjelige til at blive bedraget af Satan
  74. Ideen om, at en kvinde er ulykke og annullerer bøn
  75. Eksempler på den fanatiske tankegang, som sammenligner kvinder med dyr
  76. Vers der omtaler Profetens صلى الله عليه وسلم koner
  77. Konklusion: Koranen knytter den største værdi til kvinder
  78. Tilføjelsen af ordet "hovedtørklæde" til oversættelsen af Koranen for at kunne begrænse kvinder
  79. Sura an-Nur Vers 31, første del
  80. "Khimar" / Dække
  81. "Yadribna" / At strejfe
  82. "Juyub" / kraveåbning
  83. Misledende eller forkerte oversættelser baseret på opdigtede hadith
  84. En falsk fortolkning: "at de skal lægge deres hovedslør"
  85. Det, der skal vides om betydningen af de arabiske udgaver af versene og nøjagtigheden af fortolkninger
  86. 1- omhyggelighed med brugen af ord på arabisk
  87. 2- undersøgelse af ord i Koranen gennem andre vers
  88. 3- omhyggelighed med at tilskrive arabiske ord i parentes betydning
  89. Sura an-Nur Vers 31, anden del
  90. Fejltolkninger omkring "kvinders udsmykning"
  91. Ideen om, at kvinder er midler til prøvelse
  92. Fejlen i at gøre udsmykning og tilbehør forbudt
  93. Hvordan bruges ordet "forskønnelse" i Koranen?
  94. Den region, der omtales i vers 31 i Sura an-Nur
  95. Opdigtede hadith omkring hoveddækket og deres interne uoverensstemmelser
  96. Forbudte ting er ikke uklare i Koranen
  97. Ønsket om at lukke kvinder og deres kroppe væk
  98. Koranen henviser til Jilbab, ikke hovedtørklædet
  99. At gå ind for hovedtørklædet men aldrig nævne "jilbab"
  100. En muslimsk kvinde ved, hvordan hun skal klæde sig i overensstemmelse med Koranen
  101. "To kvinder = en mand" fejlen
  102. Kvinder og vidnesbyrd i lån
  103. Kvinders arveret
  104. En kvindes ret til skilsmisse
  105. Skilsmisse og beskyttelsen af kvinder derefter
  106. At kvinder holdes glade og tilfredse i tilfælde af skilsmisse
  107. At kvinder får finansiel sikkerhed efter skilsmisse
  108. Aktiver givet til kvinder må ikke tages tilbage efter skilsmisse
  109. At sikre, at kvinder har et sted at bo efter skilsmisse
  110. At kvinder ikke må arves ved tvang
  111. Den værdi, der tilknyttes kvinder
  112. Bagvaskelsen om mandlig overlegenhed og sludderet om at slå kvinder
  113. Ideen om mandlig overlegenhed
  114. Den falske idé om "at slå kvinder"
  115. Andre misforståelser omkring kvinder
  116. Udtalelser fra profeten til lovprisning af kvinder
  117. Fanatikernes had til kunst
  118. Ideen om at jokes, humor og latter, skal undgås
  119. Ifølge Koranen er sorg og ulykke egenskaber for de vantro alene
  120. Glæden i paradis og den sande betydning af sorg
  121. Ideen om at undgå humor
  122. Den påstand, at musik og poesi er forbudt
  123. Uærligheden hos fanatikere, som forsøger at forbyde musik
  124. Gud elsker musik og gør, at Hans tjenere også elsker det
  125. Ideen om, at maleri og billedkunst er forbudt
  126. Ideen om, at guld og silke er forbudt
  127. Opdigtede hadith, som forbyder behagelig duft
  128. Opdigtede hadith, som forbyder parykker, at plukke øjenbryn og tatoveringer
  129. Opdigtede hadith, som forbyder kvinder at gå udenfor i attraktivt tøj
  130. Opdigtede hadith, som vedholder, at kvinder mister paradis ved at være optaget af guld og tøj
  131. Opdigtede hadith, som vedholder, at kvinder ikke skal have pænt tøj
  132. Hvis fanatikernes ånd dominerede denne verden
  133. Sminke, renlighed, modernitet og kultur, kort sagt "kvalitet", er alle krav i islam
  134. Kvinder er skønne væsner, selvfølgelig skal de være velplejede
  135. Muslimer har ret til at have flot designer tøj på og eje fine biler og pæne hjem
  136. Jøder og kristne i fanatikernes religion
  137. Svar fra Koranen til de, som leder i Koranen efter fjendskab mod jøderne
  138. Sammenligningen med "aber og grise" og hvad Koranen virkelig siger om Bogens Folk
  139. Undersøgelse af vers 60 i Sura al-Ma’ida
  140. Jøder som lovprises
  141. Undersøgelse af vers 166 i Sura al-A’raf
  142. Undersøgelse af vers 65 i Sura al-Baqara
  143. Fejlen i, at jøderne forbandes
  144. Undersøgelse af vers 88 i Sura al-Baqara
  145. Undersøgelse af vers 155 i Sura an-Nisa’
  146. Ideen om, at man ikke skal have jøder og kristne som venner
  147. Misforståelser om krig og jizya
  148. Et andet misforstået koncept: Taqiyya (forstillelse)
  149. Ideen om at dræbe jøder, som går ind i puberteten
  150. At gøre jøder ansvarlige for muslimers synder
  151. Ideen om, at mad går til spilde på grund af jøder
  152. Ideen om, at to trosretninger ikke kan sameksistere i arabiske lande
  153. Ideen om, at det er en fornærmelse at kalde nogen for en jøde, og at det giver en belønning at forbande jøder
  154. Ideen om at tvinge dem over på den smalle del af vejen
  155. Gharkad, jødernes træ
  156. Den værdi, der lægges på Bogens Folk i Koranen
  157. Muslimers invitation til Bogens Folk
  158. Muslimers retfærdige adfærd over for Bogens Folk
  159. Vores Profets صلى الله عليه وسلم relationer til Bogens Folk
  160. Evangeliet og Toraen i Koranen
  161. Jøderne nyder retten til at leve i det Hellige Land i Koranen
  162. Efterskrift

Med Medinas Forfatning, den første forfatning i staten Medina, bragte vores Profet (صلى الله عليه وسلم) en demokratisk og fredelig orden, som aldrig før var set på den Arabiske halvø i et urbant samfund bestående af forskellige racer, religioner og stammer. Under denne forfatning skulle alle samfundsgrupperne i Medina leve sammen i fred, arrangere deres liv ifølge deres egen tro og holdning, og have magt til at styre og regulere deres egne institutioner og love. Ved at gøre dette ville alle befolkningsgrupper i Medina leve sammen i fred og enighed. Medinas Forfatning blev skrevet i 622 e. Kr., for omkring 1400 år siden, under Profeten Muhammads (صلى الله عليه وسلم) lederskab, som reaktion på krav fra folk med forskellige trosretninger, og er bevaret for eftertiden som en skriftlig juridisk traktat. Som resultat blev samfund, som havde været fjendtlige over for hinanden i over 120 år og bestod af forskellige religioner og racer, inkluderet under denne forfatning. Ved hjælp af denne aftale viste Profeten (صلى الله عليه وسلم), at konflikt kunne ophøre mellem samfundsgrupper, som plejede at angribe hinanden ved enhver mulighed, var fjendtlige over for hinanden og aldrig indgik kompromisser med hinanden, og at de sagtens kunne leve fredeligt sammen.

Under Medinas forfatning havde alle frihed til at træffe sine egne religiøse, politiske eller filosofiske valg, uden at blive presset af andre. De kunne etablere et samfund, hvor folk havde de samme synspunkter. Alle var fri til at udøve sit eget retfærdighedssystem. Men ingen, der begik en overtrædelse, skulle beskyttes af nogen anden. Parterne i aftalen skulle hjælpe og støtte hinanden, og ville være under Profeten Muhammads (صلى الله عليه وسلم) beskyttelse. Uoverensstemmelser mellem parterne skulle bringes til Guds Budbringer (صلى الله عليه وسلم). Selv polyteister foretrak Profetens (صلى الله عليه وسلم) voldgift, da han var den mest retfærdige af alle.

Denne traktat, udformet af vores Profet (صلى الله عليه وسلم), blev gradvist implementeret mellem 622 og 632 e.Kr. Gennem denne forfatning flyttede folk sig videre fra stammestrukturer baseret på blodsbånd og familie, og folk med meget forskellige geografiske, kulturelle og etniske rødder kom sammen og udgjorde en helhed. Medinas Forfatning etablerede også en meget bred trosfrihed og religionsfrihed. En af artiklerne, der udtrykte den frihed, lyder:

"Jøderne i Banu ’Awf er et samfund sammen med de troende. Til jøderne deres religion, og til muslimerne deres religion." (The Constitution of Medina, http://www.islamic-study.org/ jewsprophet-page-2.htm)

Medinas forfatning består af 47 artikler. Artikel 1-23 omhandler muslimer, mens 24-47 omhandler jødiske stammer bosat i Medina. Referencer til kristne, som var meget færre i antal, er også vigtige, når det gælder deltagelse af medlemmer af forskellig tro.

En analyse af Medinas Forfatning i en rapport med titlen "En revurdering af Medina aftalen, ifølge Professor Leonard Swidlers pluralismeperspektiv" erklærer, at Forfatningen er et væsentligt dokument til fremvisning af Profetens indsats for at forene byen og bringe grupperne sammen omkring loven, som specifikt blev fremsat for folket.

Ifølge denne rapport havde ethvert individ, ifølge loven, lige rettigheder, nød friheden til at vælge deres egen religion og deltage i krig sammen med muslimer, mens de under ingen omstændigheder måtte indgå separate aftaler med fjenden, hvilket viste en indsats for at etablere en streng solidaritet iblandt Medinagrupperne. Forfatteren af rapporten siger, at denne religiøse og politiske tekst sigtede efter at etablere et nyt samfund omkring værdierne lighed og frihed. Som det blev understreget i Forfatningen, var lovens overlegenhed over individet et grundlæggende skridt, for at opnå målet med at sikre en bæredygtig atmosfære for dialog og sameksistens. Artiklerne i Forfatningen understregede også det lige ansvar hos alle individer for at forsvare byen. Ifølge denne rapport, citeres navnene på alle grupperne i byen et efter et. De anerkendte Forfatningen, og dermed Profeten, og forfatningen respkterede alle disse grupper i byen som juridiske enheder og tog dem med i overvejelserne. (Kenan Çetinkaya, Amerika’da Diyalog anlayışı ve Medine Vesikası [Understanding of Dialogue in America and Medina Charter])

Selvom der er en lang række artikler omkring jøderne i forfatningen, vil det også være passende at minde os selv om, at den også inkluderede de hedenske samfund, der boede der. Selvom polyteisterne i Mekka åbenlyst demonstrerede deres fjendskab mod Profeten Muhammad (صلى الله عليه وسلم) og muslimerne og tvang dem bort fra deres land, behandlede Profeten (صلى الله عليه وسلم) altid de hedningene i Medina på en meget hengiven, fredelig og forsonende måde. Teksten i Medinas Forfatning viser, at muslimer havde en beskyttende holdning over for polyteisternes rettigheder og love, og at disse ønskede at agere sammen med muslimer for Medinas beskyttelse. Sådan en attitude over for polyteisterne er på ingen måde over-Medinas Forfatning var den første pluralistiske og den mest demokratiske forfatning i historien. Den viste muslimernes beskyttende attitude over for rettighederne og lovene, for medlemmer af alle andre trosretninger og endda afgudsdyrkere.

raskende, fordi muslimerne i Koranen har et ansvar for at beskytte polyteister, med hvem de har en underskrevet aftale, selv på bekostning af deres egne liv. (Dette vil blive beskrevet nærmere senere hen.)

Afslutningsvis betragtes den omtalte forfatning som et meget vigtigt dokument, der indeholder kernen for forening og sammenhold, kærlighed og hengivenhed, venskab og fred, og er et eksempel på dialog mellem muslimer og ikke muslimer generelt, og særligt mellem muslimer og jøder. Vores Profets (صلى الله عليه وسلم) opfattelse af kærlighed og fred var baseret på Koranen, men det er svært at identificere et muslimsk samfund i dag, der er i stand til at leve efter den samme opfattelse. Dette er et definitivt og meget vigtigt bevis for, at historiens mest demokratiske forfatning blev skrevet og implementeret af vores Profet (صلى الله عليه وسلم), og at nutidens samfund har vendt sig bort fra vores Profets (صلى الله عليه وسلم) praksisser, som de skrives i Koranen. De kommende afsnit af denne bog må derfor vurderes i lyset af denne information. Praksis hos nutidens fortalere for overtro er radikalt forskellig fra rådene i den Hellige Koran, som befaler, at selv polyteister skal beskyttes, og siger at Bogens Folk (jøder og kristne) nyder en speciel status for muslimer, og fra Profeten Muhammad (صلى الله عليه وسلم), som altid stræbte efter fred og demokrati. Fortalerne for overtro leder altid efter beviser for endeløs konflikt i Koranen, men Koranen råder altid kun til fred. Dette vigtige faktum må derfor huskes, når man fortolker versene om krig.