Den mørke fare: fanatisme: Opdigtede hadith omkring hoveddækket og deres interne uoverensstemmelser

Som vi har set i al tydelighed, indeholder vers 31 i Sura an-Nur, som nogle folk forsøger at fremstille som bevis for hovedtørklædet, faktisk ingen reference til ordet "hovedtørklæde" overhovedet. Men med inklusionen af nogle falske hadith i Islams litteratur er denne misforståelse blevet udbredt og findes stadig i dag. De falske hadith opdigtet af fanatikere er fyldt med væsentlige fejl i logikken og indeholder mange uoverensstemmelser. Lad os nu se på nogle eksempler:

Di Pino Daenis oliemaleri "Angelica"

Aisha (ra) sagde: "Da vers 24:31 blev åbenbaret, tog kvinderne blandt migranterne fra Mekka deres klæder og rev tøjstykker fra kanterne af deres nederdele og dækkede deres hoveder med dem." (Sahih Bukhari; Sunan Abu Dawud, Beyhaqi, VII, 88)

Berettet af Aisha, Ummul Mu’minin: Må Gud have barmhjertighed med de tidlige immigrerende kvinder. Da verset "At de skal lægge deres slør over deres barm" blev åbenbaret, rev de deres tykke overklæder og lavede slør af dem. " (Sunan Abu Dawud, Book 32, Hadith 4091)

Satiyya binti Shayba beretter dette minde, hun hørte fra Aisha (ra): Vi var med Aisha og snakkede om Quraishi kvinderne og deres dyder. Aisha: Quraishi kvinder har bestemt nogle dyder. Men jeg sværger ved Gud, jeg har aldrig set nogen kvinder mere dydige end kvinderne fra Ansar, som troede på Guds Bog, stærkt og solidt. Da verset i Suraen Lyset ’de skal lægge deres slør over deres barm’ blev åbenbaret, gik troende mænd til deres hjem og gengav det vers. De læste verset for deres koner, døtre, søstre og andre slægtninge. Enhver kvinde lavede hovedtørklæder af deres tøj ved at tro og bekræfte Guds Bog. Den næste morgen udførte kvinderne bønnen fajr (den tidlige morgenbøn). Det så ud som om, der var krager på deres hoveder. (Sahih Bukhari, Tafsir Sura (Suraens kommentering) 24:12; Sunan Abu Dawud, Libas (stof): 29) Som vi har set, påstår alle disse hadith, at da vers 31 af Sura an-Nur blev åbenbaret, rev muslimske kvinder øjeblikkelig tøjstykker fra deres nederdele og viklede dem om deres hoveder. Det er der det første brud på logikken findes. Lad os nu så på de logiske fejl i disse hadith, og hvordan de er i konflikt med Koranen:

• Som vi allerede har set nærmere på, henviser udtrykket i verset "… de skal lægge deres slør over deres barm" til, at kvinder skal dække deres bryster. De pågældende hadith siger dog, at da dette vers blev nedsendt, skar muslimske kvinder øjeblikkelig stykker fra deres klæder og dækkede deres hoveder med dem, ikke deres bryster. Men verset siger ingenting om at tildække hovedet. Ingen af de pågældende hadith siger noget om, at muslimske kvinder adlød det faktiske bud i verset og tildækkede deres bryster. • Ifølge beskrivelsen her rev kvinder stykker fra deres egne nederdele, men i stedet for at tildække deres bryster, som befalet i verset, viklede de dem om deres hoveder. For at kunne være enig i den fejlagtige fortolkning af "lægge deres hovedslør ned over" må de tøjstykker, de skar fra deres nederdele, have været så store, at de kunne dække deres hoveder og også gå ned over deres bryst.

• Det første, der falder en ind her, er tilstanden af disse iturevne nederdele. Siden stykkerne var store nok til at dække deres hoveder og bryster, må deres nederdele være blevet til moderne miniskørter og deres ben have været blottet. Ifølge denne beskrivelse er kvindernes bryster og ben blottede, men de har tildækket deres hoveder. Men som vi har set med al tydelighed, blev vers 31 i Sura an-Nur "kun" åbenbaret for at befale kvinder at dække deres bryster.

• Vi har allerede set, hvordan nogle kommentatorer fortolker udtrykket "lægge deres hovedslør ned" på en måde, så deres ide om en "allerede eksisterende hovedtildækning" kan retfærdiggøres. De kommer med den påstand for at kunne retfærdiggøre ideen, at verset indeholder ordet "hoveddække" og vedholde, at kvinderne omtalt i verset allerede havde hoveddækker på. Faktum er dog, at de pågældende falske hadith påstår, at kvinderne lavede hovedtørklæder til sig selv ved at skære deres nederdele op, da verset blev åbenbaret. Hvordan kan disse falske hadith, som de pågældende kommentatorer betragter som deres hovedstøtte, være så meget i uoverensstemmelse med deres egne redegørelser?

De er i strid med deres egne redegørelser, fordi troen hos de, som ønsker at tilføje falske befalinger til islam ud over de sande bud, som findes i Koranen, er fuld af dybe logiske fejl. Alle overtroiske redegørelser er i konflikt med Koranen og de involverer alle store modsigelser. De bedrageriske fortolkninger er lavet udelukkende for at retfærdiggøre ideen om hovedtørklædet i vers 31 i Sura an-Nur, selvom verset er meget tydeligt og nemt at forstå. Fortolkninger lavet i lyset af de falske hadith og de konklusioner, der drages fra dem, er alle ganske skræmmende:

Nogle kommentatorer har forsøgt at få vers 31 i Sura an-Nur til at være i overensstemmelse med opdigtede hadith ved at komme med tilføjelser, eller gennem misledende oversættelser i et forsøg på at inkludere konceptet om hovedtørklædet. Disse falske hadith insisterer på, at da verset blev afsløret, skar muslimske kvinder deres skørter op og dækkede deres hoveder med dem. Ifølge denne ulogiske påstand forblev en kvindes bryster og ben utildækkede, men hendes hoved var dækket.

I Sha’afi og Hanbali skolerne er hele kvindekroppen uden undtagelse noget, som skal tildækkes (inklusiv ansigtet og hænderne). I Hanafi og Maliki skolerne kan hænderne og ansigtet forblive utildækket, så længe det ikke tilskynder til oprør (Sabuni, Tafsirul Ayatil Ahkam 2/154,155). AS-Suddi: "Kvinden skal tilsløre et af hendes øjne og den del af hendes ansigt, der svarer til den del af det udækkede øje. Kun et øje må være åbent. "Abu Hayyan: "Det havde været normen i Andalusien. Kun et øje på kvinden var set." (Abu Hayyan, al-Bahr al-Muhit). Sha’afi imamer forbød blot at kigge på en kvindes afklippede negle (Ibn Hajar al-Haytami, What Is Lawful and Unlawful in Islam 2). Ifølge en udbredt redegørelse var tildækningen en bindende pligt for en kvinde i islam, også at tildække hendes ansigt (Fiqh us-Seerah). En anden kilde beskrev, hvordan en kvinde skulle se på en mand, som følger: "Det er ikke tilladt for en kvinde at se på en fremmed mands bryst, ryg eller ben, selv hvis hun ikke frygter fristelse. Fristelse forårsaget af ansigtet er større end den, der forårsages af fødderne, håret eller benene. Da der er enighed om, at det er forbudt at se på disse dele, så må det, a fortiori, være forbudt at se på ansigtet." (Sabuni, Rewai 2/156).

Fanatikernes skræmmende sind kan kun finde ro, når kvinder er helt tildækket: For nogle folk er selv det dog ikke nok, og en kvinde, som tildækker enhver del af sin krop, skal så også fængsle sig selv derhjemme. Det er umuligt at finde så radikale og skræmmende fortolkninger fra Koranens vers, som giver frihed til kvinder og beskriver, hvem de kan opføre sig frit foran, og hvem de skal tildække deres private dele for. Men de falske hadith, vi har set på, har gjort det muligt, og disse folk har været i stand til at gå så langt, at de har tilføjet deres egne ting til verset og gjort kvinder til fantomer, dækket fra hoved til tå, og hvis afklippede negle det endda er forbudt at se på. Dette eksempel er meget illustrativt til at vise omfanget af den fanatiske tankegang. Lad os også huske her, at samlingen af hadith henviser til, at mænd og kvinder renser sig selv fra samme skål på vores Profets (صلى الله عليه وسلم) tid. (Se Sahih Bukhari, Wudu 43; Sunan Abu Dawud, Kitab al-Taharah 39; Sunan ibn Majah, Taharah 36; an-Nasai, Taharah 56) Siden disse rensede områder er fødderne, armende indtil albuerne, ansigtet og hovedet, fremgår det ifølge disse hadith, at kvinder stod sammen med mænd og havde deres hoveder utildækket. Men den ene forenende egenskab hos de ellers splittede fanatikere er, at de fuldstændig ignorerer de hadith, som ikke passer dem.

Da vores eneste vejledning er Koranen, og redegørelserne i Koranen er så tydelige, som de kan være, er situationen, hvor kvinder står sammen med mænd med utildækkede hoveder, fuldstændig i overensstemmelse med Koranen.