Den mørke fare: fanatisme: Fanatikernes ide om, hvordan muslimske kvinder skal behandle deres mænd

Indhold

Når en mand kalder sin kone ind i sengen, og hun ikke svarer og han (manden) tilbringer natten sur på hende, forbander englene hende indtil morgen. (Sahih Bukhari and Muslim)

Hvis en kvinde tilbringer natten og forlader hendes mands seng (ikke sover med ham), så sender englene deres forbandelser over hende, indtil hun kommer tilbage (til sin mand). (Sahih Bukhari, Book 62, Hadith 122)

O kvindfolk, hvis I kendte de rettigheder, jeres mænd har over jer, ville I alle tørre støvet af jeres mænds fødder med jeres ansigt. (Berettet som sahih af Ibn Hibban, og med en jayyid isnad af al-Bazzar.

Se Ibn al-Jawzi, Ahkam al-nisa’, p. 311.)

Ved Ham i Hvis Hånd min sjæl ligger, hvis der fra hans fod til hans isse var et sår, som strømmede med pus, og hun (konen) kom og slikkede det, så ville hun (stadig) ikke have opfyldt hans rettighed. (Ibn Hajar al-Haytami 2/121 Ahmad ibn Hanbal, Musnad, V, 239)

Enhver kvinde, som beder sin mand om en skilsmisse uden en god grund, vil blive frataget selv lugten af paradis. (Berettet af Tirmidhi, 2/329, abwab al-talaq, 11; Ibn Hibban, 9/490, Kitab al-nikah, bab ma’ashirah al-zawjayn)

Der er tre folk, hvis bønner ikke vil blive accepteret, heller ikke deres gode gerninger: … en kvinde, hvis mand er sur på hende, indtil han igen er tilfreds… (Berettet af Ibn Hibban I hans Sahih, 12/178, Kitab al-ashribah, 2, fasl fi’l-ashribah)

I fanatikernes mentalitet har kvinder pligt til at adlyde den uvidende ide om at udføre ’hustrupligter’ for deres mænd, selvom de ikke er tilfredse med deres behandling og moralske værdier.

John William Godwards oliemaleri "A Souvenir," 1920 Hun som ikke opfylder sin mands rettigheder vil ikke have opfyldt Guds rettigheder. (Shir’a)

En kvinde, som sårer sin mand, vil være under Guds forbandelse, indtil hun gør ham tilfreds. (R.

Nâsihîn)

Hvis vi ser på disse hadith en efter en; O kvindfolk, hvis i kendte de rettigheder, jeres mænd har over jer, ville i alle tørre støvet af jeres mænds fødder med jeres ansigt. (Berettet som sahih af Ibn Hibban, og med en jayyid isnad af al-Bazzar. Se Ibn al-Jawzi, Ahkam al-nisa’, p.

311.)

Når vi ser på disse to falske hadith, ser vi, at islam fremstilles som en religion, der afbilleder kvinder som andenrangs borgere, der er dømt til at underkaste sig ethvert af deres mands indfald (vores Herre, Koranen og islam er bestemt større end det). Ifølge den djævelske tankegang, har manden så stor magt over en kvinde, at hun aldrig vil kunne give nok igen, selv hvis hun tørrer støvet af hans fødder med sit ansigt, eller slikker hans krop ren for pus. På trods af denne mærkelige mentalitet har ingen i hundredvis af år haft behov for at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor en mand skal have de rettigheder over en kvinde, og det har ført til denne blinde, overtro med dybe rødder – så dybe, at de fleste muslimer har betragtet den slags fordrejede logik som legitim.

Under denne fejlagtige tankegang er kvinder blevet tvunget til at udfylde det uvidende begreb kendt som "en kvindes pligter "over for deres mænd, selvom de er dybt ulykkelige over deres mænds frastødende adfærd og mangel på moralske værdier. De er blevet foragtet og dårligt behandlet, og de få rettigheder, de har haft, har været begrænset til det irrelevante. Den ide, at de er andenrangs borgere og svage individer dømt til undertrykkelse, er blevet pålagt dem ved tvang, og det perspektiv er blevet institutionaliseret i islamiske samfund.

I århundreder er der ingen der er stået frem og har sagt, "Der er ingen sådan tankegang eller tro i Koranen. Mænd og kvinder er lige. Gud skænker kvinder mange rettigheder og friheder i Koranen. " I stedet har den overtroiske mentalitet i århundreder pålagt ikke-koranske praksisser på nogle uvidende muslimer gennem en række løgne, angiveligt udtalt i Guds og troens navn, såsom "dette er, hvad troen befaler. Gud og englene vil forbande de, som ikke gør det. Sådanne folk vil være syndere. De kan ikke tjene Guds anerkendelse eller komme i paradis." De fleste muslimske kvinders karakterer er blevet tilintetgjort af mænd, der er opdraget med den fanatiske tankegang, for i fanatikernes religion har kvinderne intet andet valg, end at adlyde deres mænd og gøre, hvad de vil have. Flertallet må hverken læse, arbejde, deltage i sociallivet eller bare kigge ud af et vindue. Da de gøres fysisk og psykisk afhængige af deres mænd, og fordi de normer og traditioner, som hersker i det segment af samfundet, også nærer den fanatiske tankegang, er det nærmest umuligt for kvinder at frigøre sig selv fra den undertrykkelse.

Her må vi spørge, hvad det er med mænd i disse fanatiske samfund, regeret af overtro, som gør, at de ser sig selv som overlegne og har den holdning, at kvinder ikke er til meget nytte? Fra Koranens synspunkt ligger overlegenhed udelukkende i fromhed, og belønningen for dette, kan man håbe på fra Gud. Hvordan kan en mand have så meget mere værdi end en kvinde, at hun aldrig kan takke ham nok, selv hvis hun slikker pus af hans krop?

Hvem skabte de rettigheder, som aldrig John William Godwards oliemaleri "A Tryst," 1912 kan tilbagebetales, og hvorfor? Hvad kan skænke ham nogen rettigheder, ud over denne overlegenhed fra fromhed? Gud skænker ham bestemt intet sådan privilegium, og det privilegium optræder ingen steder i Koranen: så hvorfra kom denne påståede overlegenhed? Hvordan kom "enhver mand", uden undtagelse, til at nyde denne ophøjede position, uanset om han er from eller irreligiøs, en troende eller en polyteist, en synder eller en tyran? Det er de omtalte falske hadith, som har skænket denne falske ophøjelse til mænd, og som er blevet gjort til en del af islam af den fanatiske tankegang. De har udbredt og indført den tankegang, som ikke er i Koranen, og som forbandes af Gud, i troens navn. De fleste islamiske samfund, og endda de fleste kvinder, der er blevet indoktrineret i disse islamiske samfund, kan simpelthen ikke forstå nogen anden tankegang. Det er en af de værste plager, som fanatikernes religion har påført verden.