Den mørke fare: fanatisme: Medina perioden og kampene

Som afgudsdyrkernes angreb blev mere alvorlige i Mekka, migrerede muslimerne til byen Yathrib (senere kendt som Medina), hvor klimaet var friere og venligere, og opsatte her deres egen administration. Men selv efter Hedningene på den tid var ikke i stand til at skade muslimer fra magtfulde og prestigefylde familier såsom Hazrat Abu Bakr og Hazrat Uthman. Men de mishandlede og torturerede, på barbarisk vis, fattige og hjælpeløse muslimer på en måde aldrig før set.

de etablerede deres egne politiske strukturer, stoppede angrebene fra hedningene i Mekka ikke. Quraysh fulgte efter muslimerne og vedholdt de voldelige angreb mod dem. Men vores Profet (صلى الله عليه وسلم) og muslimerne omkring ham gav sig aldrig ud i en kamp mod afgudsdyrkerne.

Ingen person, intet samfund eller land i verden ville undlade at reagere, hvis de angribes. De vil altid reagere på aggressionen med "selvforsvar", og som minimum handle defensivt. Folk som udfører selvforsvar frikendes altid af retten, og de lande der gør det frikendes under international lovgivning, fordi de er blevet udsat for et uretfærdigt angreb, og folks liv, familier og kære, eller landets folk, land og ære er i fare.

Det gjaldt også vores Profet (صلى الله عليه وسلم) og muslimer i Mekka perioden. Men på trods af alle de uretfærdige og morderiske angreb på dem, gik vores Profet (صلى الله عليه وسلم) og muslimerne aldrig til genangreb, med den baggrund at Gud havde forbudt mord. I stedet opfordrede de altid den anden side til fred, ligesom versene befaler, og når fredsforslagene var ineffektive, forlod de deres hjem, land og byer og flyttede væk.

I de ca. 13 år i Mekka perioden, og de første år i Medina perioden, blev de troende stadig befalet at være tålmodige over for al denne tortur og uretfærdighed, og at prædike Guds tro venligt, som beskrevet i verset "Inviter til din Herres vej med visdom og smuk formaning, og diskuter med dem på bedste vis." (Sura an-Nahl, 125), og ingen kamp var tilladt. Vores Profet (صلى الله عليه وسلم) svarede på denne måde til muslimer, som ønskede at gøre modstand mod den omtalte forfølgelse:

"Det er stadig ikke tilladt at kæmpe. Var tålmodig, Guds hjælp er nær, og du vil blive belønnet for dine lidelser." Vores Profet (صلى الله عليه وسلم) fik tilladelse til at udføre selvforsvar for sig selv og sit samfund i de følgende vers, som blev åbenbaret efter migrationen til Medina:

Med disse vers begyndte det muslimske samfund, som uretfærdigt var blev tvunget ud i eksil for blot at sige "Vor Herre er Gud", at forberede sig på at forsvare sig selv. Som udtrykkeligt skrevet i verset, har et muslimsk samfund "der bliver bekæmpet, fordi de har lidt uret" lov til at forsvare sig selv, men de får at vide, at de ikke må angribe. Som følge af disse vers begyndte muslimer at forsvare sig selv og kæmpede tilbage imod det glubske samfund, som angreb dem. Vers omkring krig og forsvar, åbenbaret efter det, indeholder beskrivelser, der omhandler de midler, der blev brugt under den kamp. For at sige det på en anden måde, gives en speciel beskrivelse specifikt til den situation i den specifikke krig. Derfor blev alle versene omkring krig i Koranen specielt åbenbaret som refererende til de bestemte angreb, der fandt sted på den tid, for at vi skulle kunne se de svære forhold på den tid og vores Profets .retfærdighed) صلى الله عليه وسلم)