Den mørke fare: fanatisme: Kvinder og vidnesbyrd i lån

Den eneste undtagelse i Koranen omkring kvinders vidnesbyrd er, når det gælder lån. For at kunne forstå undtagelsen her må vi se på vers 282 i Sura al-Baqara, hvori lån beskrives:

I, som tror! Når I aftaler et lån for en bestemt periode, så skriv det ned. Lad en skriver iblandt jer skrive (det) retfærdigt ned. Skriveren skal ikke tøve med at skrive på den måde, som Allah har lært ham, at han skal skrive. Den, der pådrager sig ansvaret (låntageren), skal diktere (og derved retsgyldigt vedgå sit lån over for långiver), og han skal frygte Allah, sin Herre, og ikke formindske (lånesummen). Men hvis den, der har pådraget sig ansvaret (låntageren), er mentalt svag, hjælpeløs eller ude af stand til selv at diktere (og derved vedgå lånet), så lad hans værge diktere i retfærdighed. Og lad der være to vidner blandt jeres egne mænd. Men hvis der ikke er to mænd (tilgængelige), så en mand og to kvinder, som I kan godtage som vidner (og finder retskafne og pålidelige), sådan at hvis en af dem skulle glemme, så kan den anden påminde (hende). Vidner skal ikke nægte, når de bliver tilkaldt (til at vidne). Og vær ikke uvillig til at nedskrive det, ligegyldigt hvor stor eller lille (en sum det måtte være), inklusive tiden for tilbagebetaling. Dette er mere retfærdigt i Allahs øjne, mere solidt for vidnesbyrdet og det bedste, I kan gøre for ikke at komme i tvivl, med mindre det gælder en handel mellem jer, som I gennemfører på stedet. Så er der ingen synd forbundet med ikke at nedskrive det. Men før vidner, når I handler indbyrdes. Ingen skrivere eller vidner skal forulempes. Hvis i gør (det alligevel), er det syndefuldt. Så frygt Allah. Allah lærer jer. Allah er velbekendt med alle ting. (Sura al-Baqara, 282)

Dette vers beskriver reglerne om lån, og siger at "… hvis I låner penge fra hinanden med en bestemt tidsfrist, så skriv det ned," og at "ingen skriver må nægte at skrive". Slutningen af verset siger også, at "… hverken skriver eller vidne må forulempes." At være et vidne på ting såsom lån, hvor materielle interesser står på spil, er noget folk foretrækker at undgå. Men Gud ønsker, at mænd skal påtage sig hele ansvaret for denne uvelkomne pligt og ønsker "… to af jeres mænd som vidner." Bemærk, at verset ikke siger noget om, at "finde to mandlige eller fire kvindelige vidner." Det taler blot om, at to mænd skal fungere som vidner. Dette risikable og besværlige ansvar pålægges mænd direkte. På denne måde beskyttes kvinder, som er mere modtagelige for pres, fra denne uvelkomne pligt.

Ifølge dette vers er betingelsen, hvis to mænd ikke kan findes, men en mand er tilgængelig, at det skal være "en mand og to kvinder". På denne måde stilles en kvinde ikke alene over for en risikabel situation, som involverer Ansvar omkring penge er et risikabelt forhold, især i nutidens samfund, som let kan resultere i, at en person bagvaskes, anklages for forseelser eller bliver mistænkeliggjort.

finansielle interesser og beregninger, såsom lån. Muligheden for, at en mand og en kvinde står over for hinanden i tilfælde af, at en ugunstig situation opstår, undgås dermed.

Lad os for eksempel forestille os, at der er en misforståelse omkring størrelsen af lånet eller tilbagebetalingsmetoden. Hvis de to vidner gav forskellige udsagn, så ville kvinden ende med at stå op mod manden, og i den situation, hvor en af de to lyver, vil hun komme under intens stress og pres. Gud har forhindret kvinder, som Han beskytter mod alt eksternt pres, i at blive udsat for sådan en situation. Tilstedeværelsen af et andet kvindeligt vidne, for at støtte hende, vil eliminere det pres. I det tilfælde, at en mand og to kvinder er vidner, vil ansvaret, når tallet stiger til tre, være spredt mere ud og stresset ved at være vidne vil blive mindsket. Så folk med skjulte motiver, som ønsker at stresse vidnerne, vil skulle bedrage to ud af tre personer, ikke en ud af to parter, og det vil gøre deres skadelige opgave meget vanskeligere. Det er et velkendt faktum, at ansvar omkring penge, specielt i nutidens samfund, er spørgsmål, hvor en person let kan bagvaske en anden, ubekymret kaste anklager mod den anden side og efterlade den anden part under en sky af mistanke. Det forbehold, der tages for dette, repræsenterer en garanti for kvinder på mange måder. Nogle folk finder det let at betragte kvinder som svage og ærekrænke dem. Sådanne situationer, hvor kvinder er involveret, repræsenterer et af de steder, hvori sådanne folk meget vel kan beskylde kvinder for kriminalitet og bagvaske dem. Men hvis lånet bevidnes af to kvinder, så eliminerer det faren ved sådanne falske anklager. Dette repræsenterer også en kilde til sikkerhed for en kvinde på det psykologiske område. Det kan være meget risikabelt at glemme detaljer såsom størrelsen på lånet eller tilbagebetalingsmetoden, når man bevidner sådan en transaktion. Da muslimer har ansvar for at være upartiske vidner, har de også ansvar for at være fuldt klar over, og ikke glemme, detaljerne om lånet. På denne måde deles dette ansvar, som en kvinde ellers skulle bære, mellem to. Selv hvis en kvinde har en meget god hukommelse og forsøger ikke at glemme – og kvinder er meget mere nøjagtige end mænd på det område – vil tilstedeværelsen af en anden part stadig frigøre hende fra den psykologiske byrde. Den psykologiske byrde og muligheden for at glemme gælder selvfølgelig også mænd. Men det er altid kvinder, som beskyttes på den psykologiske og materielle måde i Koranen. Vores Herre har skabt kvinder som individer, som knytter stor vigtighed til detaljer, som tager selv små ansvar meget alvorligt, og som generelt er punktlige og meget ansvarlige. Derfor vil den byrde, som en kvinde vil føle, specielt under materielle lån, være meget tung på grund af den måde, hvorpå hun er skabt. Almægtige Gud har tilvejebragt sådan en lettelse for at beskytte hende og forhindre hende i at komme under psykologisk pres. Dette er en anden manifestation af den høje værdi, vores Herre tilknytter kvinder.

Gud betragter mænd og kvinder som at have samme status som vidner i Koranen.

Ingen steder i Koranen står der, "Et mandligt vidne er lig med to kvindelige vidner."

Man må ikke glemme, at en kvinde, Dronningen af Sheba, beskrives som et statsoverhoved i Koranen, og hun understreges som en magtfuld beslutningstager. Dette betyder, at kvinder i Koranens syn er intelligente nok og har tilstrækkeligt med karakterstyrke til at regere en stat. Derfor ignorerer de personer, som fortolker det ovenstående vers, som udtrykkeligt beskytter kvinder, når det gælder lån, buddet i Koranen. Og det at de mener, at kvinder mangler intelligens, er et udtryk for deres egne ønsker. Men for os er det eneste mål Koranen.