Den mørke fare: fanatisme: Drabet på folk, som begår utroskab

Dræb de, som begår utroskab. (1623-Tirmidhi, 1601)

Hvis en gift mand begår utroskab med en gift kvinde, skal de modtage hundrede piskeslag og stenes til døde. (Sahih Muslim, Book 17, Hadith 4191) Disse falske hadith blev opfundet for at gøre stening af folk, som begår utroskab, hvilket optræder i Toraen, til en del af islam også, og for at forsøge at retfærdiggøre denne barbariske handling. Nogle såkaldt lærde er endda gået så langt, som at opdigte andre falske hadith for at få den pågældende fabrikering inkluderet i hadith litteraturen. Disse hadith, hvoraf nogle eksempler gives nedenfor, er fulde af bagvaskelse mod vores Profet (صلى الله عليه وسلم), Kalifferne og profetens ledsagere, for at kunne retfærdiggøre handlingen af at stene folk til døde:

Falske hadith om praksissen om at stene til døde blev opdigtet for at inkludere Toraens bud om at stene ægteskabsbrydere i Islam og for at retfærdiggøre en så afskyelig praksis.

John William Waterhouses oliemaleri "Thisbe," 1909 (Fortalt af ‘Aisha) "Verset om steningen af en voksen ti gange blev åbenbaret, og det blev (skrevet) på et papir og bevaret under min seng. Da Guds Budbringer døde og vi var optaget af hans død, gik en ged ind og spiste papiret."

(Musnad Ahmad bin Hanbal, vol. 6. p.

269; Sunan Ibn Majah, p. 626; Ibn Qutbah, Tawil Mukhtalafi ‘l-Hadith (Cairo: Maktaba al-Kulliyat al-Azhariyya. 1966) p.

310; As-Suyuti, ad-Durru ‘l-Manthur, vol. 2.

p. 13)

Umar ville indsætte verset omkring stening til døde, som geden havde spist, tilbage i Koranen, men han var bange for offentlig sladder og undlod at gøre dette. Sahih Bukhari 53/5; 54/9; 83/3; 93/21; Sahih Muslim, Kitab al-Hudud 8/1431; Sunan Abu Dawud 41/1; Itkan 2/34)

’Abdullah b. ’Abbas erklærede, at ’Umar b.

Khattab sad på Guds Budbringers (صلى الله عليه وسلم) prædikestol og sagde: Sandelig sendte Gud Muhammad (صلى الله عليه وسلم) med sandhed, og Han nedsendte Bogen til ham, og verset om stening var inkluderet i det, der blev nedsendt til ham. Vi reciterede det, bevarede det i vores hukommelse og forstod det. Guds Budbringer (صلى الله عليه وسلم) gav straffen af stening til døde (til den gifte utro mand og kvinde), og efter ham gav vi også straffen af stening. Jeg er bange for, at folk med tiden (måske glemmer den) og vil sige: Vi finder ikke straffen af stening i Guds Bog, og derfor vil ledes på afveje ved at opgive denne pligt, Gud har bestemt. Stening er en pligt, der er fastsat i Guds Bog for gifte mænd og kvinder, som begår utroskab, når beviser skaffes, eller hvis der er en graviditet eller en tilståelse. (Sahih Muslim, Book 17, Hadith 4194; Sahih Bukhari, Book 82, Hadith 816) Fortalt af Jabir bin ‘Abdullah As-Salami:

… Da vi kom til Medina, sagde Umar (I en fredagsprædiken), "Gud sendte uden tvivl Muhammad med Sandheden og åbenbarede for ham Bogen (Koranen), og blandt det åbenbarede var verset om Ar-rajm (at stene utro til døden)." (Sahih Bukhari, Book 92, Hadith 424)

Lad os undersøge de ovenstående hadith, som er fulde af bagvaskelse mod Koranen, vores Profet (صلى الله عليه وسلم) og Ledsagerne:

For det første erklærer Gud udtrykkeligt i vers, at Koranen er en Bog under Guddommelig beskyttelse: Sandelig, Vi har nedsendt påmindelsen! Og sandelig, Vi er dens vogtere. (Sura al-Hijr, 9) Sandelig, dette er Den ærværdige Koran! Den er i Den beskyttede Bog. (Sura al-Waqi’a, 77-78)

Sandelig, det påhviler Os at samle den (Koranen) og lade den blive reciteret. (Sura al-Qiyamah, 17) Gud har udtrykkeligt erklæret, at Han er beskytteren af Koranen, og at det er Ham, Som har bragt Koranens vers sammen og bevarer dem. Vi lærer fra Koranen selv, at denne sidst nedsendte åbenbaring, er under Guddommelig beskyttelse. Siden Koranen er Den Endelige Bog, vil den være et middel for folk til at finde frelse indtil Dommedag, så den endelige åbenbaring er lagt under Guds beskyttelse.

Vores Herre åbenbarer dette for vores Profet (صلى الله عليه وسلم) med verset: "Vi vil få dig til at recitere, så du aldrig glemmer" (Sura al-A’la, 6). Som skrevet i dette vers lod Gud aldrig vores Profet (صلى الله عليه وسلم) glemme noget vers, der var blevet læst for ham. Det er derfor umuligt, at der findes nogle glemte eller mangelfulde vers i Koranen.

Når det gælder ideen om, at geden har spist det pågældende vers, er påstanden, at et vers fandt vej ud af Koranen, en Bog som Gud beskriver som værende bevaret og velbeskyttet, eller for at sige det på en anden måde, Gud forbyde det, at Gud ikke var i stand til at beskytte verset (Gud er bestemt større end det). At afvise det pågældende vers er ensbetydende med at betvivle Gud og dermed træde bort fra troen.

Endvidere bagvaskes Kaliffen Umar (ra) også i alvorlig grad med opdigtede hadith. Det påstås løgnagtigt, at Umar kender en udtalelse, som ikke er i Koranen, at han annoncerer det som et vers fra Medinas prædikestol, på trods af at det ikke er i Koranen, og at Ledsagerne ikke kommer med nogen indsigelser, men Hazrat Umar inkluderer det ikke i Koranen, fordi han angiveligt er bange for sladder.

Der er ingen tvivl om, at det er absolut umuligt for Vores Profets (صلى الله عليه وسلم) Kalif at sige om en udtalelse, som ikke optræder i Koranen, at "Den faktisk var i Koranen." Det ville betyde, at Umar benægtede det faktum, at Koranen er en velbeskyttet Bog, og at han nægtede Guds ord (Hazrat Umar er bestemt større end det). Umar nedgøres forfærdeligt og i stor grad gennem disse falske hadith.

Det er også en forfærdelig bagvaskelse af Ledsagerne at foreslå, at de ikke kom med nogen protester, til en udtalelse, i en prædiken om, at et vers i Koranen ikke var beskyttet. Det er ganske klart, at Ledsagerne ville have protesteret stærkt mod en sådan påstand og med det samme ville have peget på modbevis fra Koranen.

En anden grim bagtalelse af Umar, gennem den omtalte falske hadith, er påstanden om, at han ikke erklærede en udtalelse, som han faktisk troede dannede del af Koranen, fordi han var bange for sladder. Dette viser, hvor pervers og forfærdelig synet på Gud, vores Profet (صلى الله عليه وسلم), Kalifferne og Ledsagerne i sandhed er hos de falske lærde, som opdigter hadith: Hazrat Umar er en ulastelig muslim, som brugte vores Profet (صلى الله عليه وسلم) som sin rollemodel, levede hele sit liv for Gud, modstod mange vanskeligheder for Hans skyld, og som endda risikerede døden for sin tro på Gud og beskyttelse af vores Profet (صلى الله عليه وسلم) og Koranen. At sige, at denne overlegne og velsignede person, som aldrig frygtede kritik, død, kamp eller trusler gennem hele sit liv, ikke kunne er-Den påstand, som fanatikerne laver via en opdigtet hadith, at en ged spiste verset om utroskab, antyder at, må Gud forbyde det, Gud ikke var i stand til at beskytte verset (Gud er bestemt større end det). Dette svarer til at afvise det pågældende vers, tvivle på Guds ord og afsværge sig troen.

klære et vers, som var blevet fjernet fra Koranen, blot fordi han var bange for sladder, er det modbydelige og bagtalende produkt af et sind, som ikke har noget med islam at gøre.

I tillæg til alt det beskrives udtalelsen om utroskab ganske detaljeret i Koranen, og der efterlades absolut ingen plads til den brutalitet, der er kendt som at stene til døde, eller rajm. Hvis emnet om stening var i Koranen, som de pågældende såkaldt lærde foreslår, hvordan kunne der så være to meget forskellige udtalelser om utroskab? Det kunne der selvfølgelig ikke, og dette er blot endnu et bevis på falskneri. Lad os nu fremsætte Straffen af stening til døde, som anvendes i lande såsom Iran, Afghanistan og Saudi Arabien under navnet "Islamisk Sharia", er både et brud på Islam og Koranen og mord. Billedet på siden viser stening i Iran.

"Stening i Iran"

den eneste gyldige udtalelse fra vores Herre i Koranen omkring utroskab gennem versene: