Den mørke fare: fanatisme: Evangeliet og Toraen i Koranen
Indhold
- Det misforståede islam
- De to grundlæggende koncepter, som misbruges af de, som fremstiller islam som en voldelig tro: Sharia og Jihad
- Den sande Sharia i Koranen
- Hvad bringer Koranens sande Sharia til et land?
- Den sande Jihad I Koranen
- En muslim har ansvar for at tro på alle vers i Koranen, uden undtagelse
- Koranen er en "vogtet" bog
- Fejlene i at differentiere mellem "Mekka muslimer" og "Medina muslimer"
- Den hårde prøvelse af muslimer i Mekka perioden
- Medina perioden og kampene
- Hvem blev kampene udkæmpet mod?
- Beskrivelsen af krig i Koranen
- Polyteister med hvem aftaler blev indgået
- Den første multilaterale og mest demokratiske forfatning nogensinde: Medinas Forfatning
- Vers om krig og fortolkningen af disse
- Der er ingen gyldig begrundelse for krig i islam
- Krig for at gennemtvinge konvertering til islam?
- Krig for ideologisk eller etnisk overlegenhed?
- Krig for at sprede Islams regler, påbegyndt af en religiøs leder
- Krig for at eliminere fjender?
- Hvem ønsker krig?
- Konklusion
- Fanatikernes falske tro
- Opdigtede hadith, som former fanatikernes religion
- Hvor kom opdigtede hadith fra?
- Væsentlige Forskelle Mellem De Islamiske Skoler
- De, som søger bud uden for Koranen, må vende sig mod troens sandhed
- Den islamiske verdens opgivelse af Koranen
- Koranen er vores vejledning og burde altid være i vores hænder
- Et stort problem: Den ærekrænkende ide, at hadith har ophævet vers
- At forstå begrænsningerne ved den fanatiske tankegang
- Drab af folk, som drikker alkohol
- Drab af folk, der barberer sig
- Drabet på folk, som begår utroskab
- Utroskab i Koranens øjne
- Drab af folk, som stjæler
- Drab af frafaldne
- Drab af dem, som stopper med at bede
- At slå børn, som stopper med at bede
- Drab af folk, som ikke giver almisser
- Fængsling og udsultning af dem, som ikke faster
- Drab af fulde folk
- Drab af dem, som taler forkert om Profeten uden at opfordre dem til at angre
- Overtroen om "forbandede dyr" i fanatikernes religion
- Vores Profet صلى الله عليه وسلم bortskaffede de onde skikke, som mishandlede dyr
- Vores Profet صلى الله عليه وسلم forbød, at dyr blev overbebyrdet
- Arbejdsdyrs ret til hvile
- Vores Profet صلى الله عليه وسلم forbød misbrug og mishandling af dyr
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم hengivenhed mod en hund og hendes hvalpe
- En af Profetens صلى الله عليه وسلم udtalelser, der reflekterer hans kærlighed til dyr: "Alle hundes liv skal respekteres"
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم kat, "Muezza"
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم hengivenhed over for en fugl og hendes unger
- Babygeden
- En sultende kamel og dens ejer
- En sovende antilope
- Et æsel brændemærket i ansigtet
- At behandle dyr godt
- Fanatikernes modbydelige natur
- En beskidt opfattelse af tro og en lavkvalitetsopfattelse af at være en muslim
- Kvinder er en af de fineste velsignelser i denne verden
- Kvinder i Koranen
- Ideen om, at kvinder er underlegne i intelligens og tro
- Ideen om, at kvinder er skæve
- Hadith og påstande, opdigtet for at nedværdige kvinder
- Ideen om, at kvinder er en hindring for, at folk kan følge troen
- Ideen om, at man aldrig burde blive vejledt af kvinder
- Den ærekrænkende ide om, at kvinder er andenrangs borgere, og at Gud har ladet dem bagude
- Påstande, der forbyder kvinder at pynte sig selv
- Fanatikernes ide om, hvordan muslimske kvinder skal behandle deres mænd
- De rettigheder og den overlegenhed, der skænkes til kvinder i Koranen, findes ingen steder i fanatikernes religion
- Situationen for en kvinde, som lader sig skille fra sin mand
- En kvinde betragtes som en synder, indtil hendes mand er tilfreds med hende
- At kvinder ikke er i stand til at gå udenfor, og den ide at de er tilbøjelige til at blive bedraget af Satan
- Ideen om, at en kvinde er ulykke og annullerer bøn
- Eksempler på den fanatiske tankegang, som sammenligner kvinder med dyr
- Vers der omtaler Profetens صلى الله عليه وسلم koner
- Konklusion: Koranen knytter den største værdi til kvinder
- Tilføjelsen af ordet "hovedtørklæde" til oversættelsen af Koranen for at kunne begrænse kvinder
- Sura an-Nur Vers 31, første del
- "Khimar" / Dække
- "Yadribna" / At strejfe
- "Juyub" / kraveåbning
- Misledende eller forkerte oversættelser baseret på opdigtede hadith
- En falsk fortolkning: "at de skal lægge deres hovedslør"
- Det, der skal vides om betydningen af de arabiske udgaver af versene og nøjagtigheden af fortolkninger
- 1- omhyggelighed med brugen af ord på arabisk
- 2- undersøgelse af ord i Koranen gennem andre vers
- 3- omhyggelighed med at tilskrive arabiske ord i parentes betydning
- Sura an-Nur Vers 31, anden del
- Fejltolkninger omkring "kvinders udsmykning"
- Ideen om, at kvinder er midler til prøvelse
- Fejlen i at gøre udsmykning og tilbehør forbudt
- Hvordan bruges ordet "forskønnelse" i Koranen?
- Den region, der omtales i vers 31 i Sura an-Nur
- Opdigtede hadith omkring hoveddækket og deres interne uoverensstemmelser
- Forbudte ting er ikke uklare i Koranen
- Ønsket om at lukke kvinder og deres kroppe væk
- Koranen henviser til Jilbab, ikke hovedtørklædet
- At gå ind for hovedtørklædet men aldrig nævne "jilbab"
- En muslimsk kvinde ved, hvordan hun skal klæde sig i overensstemmelse med Koranen
- "To kvinder = en mand" fejlen
- Kvinder og vidnesbyrd i lån
- Kvinders arveret
- En kvindes ret til skilsmisse
- Skilsmisse og beskyttelsen af kvinder derefter
- At kvinder holdes glade og tilfredse i tilfælde af skilsmisse
- At kvinder får finansiel sikkerhed efter skilsmisse
- Aktiver givet til kvinder må ikke tages tilbage efter skilsmisse
- At sikre, at kvinder har et sted at bo efter skilsmisse
- At kvinder ikke må arves ved tvang
- Den værdi, der tilknyttes kvinder
- Bagvaskelsen om mandlig overlegenhed og sludderet om at slå kvinder
- Ideen om mandlig overlegenhed
- Den falske idé om "at slå kvinder"
- Andre misforståelser omkring kvinder
- Udtalelser fra profeten til lovprisning af kvinder
- Fanatikernes had til kunst
- Ideen om at jokes, humor og latter, skal undgås
- Ifølge Koranen er sorg og ulykke egenskaber for de vantro alene
- Glæden i paradis og den sande betydning af sorg
- Ideen om at undgå humor
- Den påstand, at musik og poesi er forbudt
- Uærligheden hos fanatikere, som forsøger at forbyde musik
- Gud elsker musik og gør, at Hans tjenere også elsker det
- Ideen om, at maleri og billedkunst er forbudt
- Ideen om, at guld og silke er forbudt
- Opdigtede hadith, som forbyder behagelig duft
- Opdigtede hadith, som forbyder parykker, at plukke øjenbryn og tatoveringer
- Opdigtede hadith, som forbyder kvinder at gå udenfor i attraktivt tøj
- Opdigtede hadith, som vedholder, at kvinder mister paradis ved at være optaget af guld og tøj
- Opdigtede hadith, som vedholder, at kvinder ikke skal have pænt tøj
- Hvis fanatikernes ånd dominerede denne verden
- Sminke, renlighed, modernitet og kultur, kort sagt "kvalitet", er alle krav i islam
- Kvinder er skønne væsner, selvfølgelig skal de være velplejede
- Muslimer har ret til at have flot designer tøj på og eje fine biler og pæne hjem
- Jøder og kristne i fanatikernes religion
- Svar fra Koranen til de, som leder i Koranen efter fjendskab mod jøderne
- Sammenligningen med "aber og grise" og hvad Koranen virkelig siger om Bogens Folk
- Undersøgelse af vers 60 i Sura al-Ma’ida
- Jøder som lovprises
- Undersøgelse af vers 166 i Sura al-A’raf
- Undersøgelse af vers 65 i Sura al-Baqara
- Fejlen i, at jøderne forbandes
- Undersøgelse af vers 88 i Sura al-Baqara
- Undersøgelse af vers 155 i Sura an-Nisa’
- Ideen om, at man ikke skal have jøder og kristne som venner
- Misforståelser om krig og jizya
- Et andet misforstået koncept: Taqiyya (forstillelse)
- Ideen om at dræbe jøder, som går ind i puberteten
- At gøre jøder ansvarlige for muslimers synder
- Ideen om, at mad går til spilde på grund af jøder
- Ideen om, at to trosretninger ikke kan sameksistere i arabiske lande
- Ideen om, at det er en fornærmelse at kalde nogen for en jøde, og at det giver en belønning at forbande jøder
- Ideen om at tvinge dem over på den smalle del af vejen
- Gharkad, jødernes træ
- Den værdi, der lægges på Bogens Folk i Koranen
- Muslimers invitation til Bogens Folk
- Muslimers retfærdige adfærd over for Bogens Folk
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم relationer til Bogens Folk
- Evangeliet og Toraen i Koranen
- Jøderne nyder retten til at leve i det Hellige Land i Koranen
- Efterskrift

En muslim må tro på alle profeterne og alle de Hellige bøger.
Muslimer befales i Koranen til ikke at diskriminere mellem profeterne, og enhver som ikke adlyder den instruktion betragtes som ikke at overholde det vers og at have afsvoret troen. Derfor er Profeten Jesus (صلى الله عليه وسلم) og Profeten Moses (صلى الله عليه وسلم) også vores profeter som muslimer, ligesom Profeten Muhammed (صلى الله عليه وسلم) er det. På samme måde, som vi alle følger Muhammed, ligeledes følger vi også Jesus og Moses. Dette er en af de største og vigtigste forudsætninger for at være en muslim. På samme måde som Koranen taler om jøder og kristne, ligeledes taler den om Toraen og Evangeliet. Gud lovpriser de Hellige skrifter i Koranen. Som vi allerede har set, blev Koranen nedsendt, ikke for at gøre op med disse hellige tekster men som en "bekræftelse" af dem. Selvom disse bøger indeholder sektioner, som er blevet mistolket over tiden, bekræftes de dele, som er i overensstemmelse med Koranen, igen af denne. Dette beskrives udtrykkeligt i mange vers i Koranen: Han har sendt Bogen ned til dig med sandheden. Den stadfæster det, som blev åbenbaret før den. Han åbenbarede tidligere Al-Taurat og al-Indjil (Sura Al ’Imran, 3) Derfor har vi muslimer ansvar for at blive vejledt af at Koranen og tro på, at disse bøger kom fra Guds Nærvær. Enhver befaling, praksis og ethvert ord bekræftet af Koranen er en vejledning for muslimer. At betragte de sande bøger, som lovprises af Koranen, som ugyldige på baggrund af de falske hadith produceret af fanatikerne, er uacceptabelt i islam. Vejledningen af sande muslimer er Koranen, og Koranen udtaler som følger om Toraen og Evangeliet:
Sig: " Vi tror på Allah og på det, som er blevet sendt ned til os, på det, som er blevet sendt ned til Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yaqub og stammerne, på det, som blev givet til Musa og Isa, og på det, som blev givet til profeterne af deres Herre. Vi gør ingen forskel på nogen af dem, og vi har hengivet os til Ham. " (Sura al-Baqara, 136) Sandelig, Vi har åbenbaret Al-Taurat, i den var der retledning og lys. Ved den dømte profeterne, som havde overgivet sig til Allah, mellem jøderne, og (det samme gjorde) de skriftlærde og de retslærde, som var blevet pålagt at bevare Allahs Bog. Og de var alle dens vidner. Så frygt ikke menneskene, frygt Mig. Sælg ikke Mine åbenbaringer for en ussel pris. De, som ikke dømmer (og regerer) efter det, som Allah har åbenbaret, det er de vantro. (Sura al-Ma’ida, 44)
Og i deres (sendebudenes) fodspor sendte Vi Isa, søn af Maryam, for at stadfæste Al-Taurat, som var før ham. Og til ham gav Vi Al-Indjil, indeholdende retledning og lys, som stadfæstelse af Al-Taurat, som var før det, som en retledning og en formaning for de gudfrygtige.
Og før dette var Musas bog retledning og nåde. Dette er en bog, som bekræfter. Den er på arabisk for at advare dem, som er uretfærdige, og er et glædeliggt budskab for de dydige.
Han har sendt Bogen ned til dig med sandheden. Den stadfæster det, som blev åbenbaret før den. Han åbenbarede tidligere Al-taurat og Al-Indjil. Som en retledning for menneskene. Han åbenbarede ogaå Kriteriet.
Kriteriet (Al-Furqan) er en anden betegnelse for Koranen, som adskiller sandt fra falsk.
Lad dem, som følger Al-Indjil, dømme ved det, som Allah har åbenbaret i det. De, der ikke dømmer ved det, som Allah har åbenbaret, er de syndefulde. (Sura al-Ma’ida, 47) Dette er en velsignet bog, som Vi har sendt ned som bekræftelse af det, som var før den, og for at du med den skal advare byernes Moder (Mekka) og alle omkring den. De, som tror på Den yderste Dag, tror på den, og de overholder deres fastlagte bønner. (Sura alAn’am, 92) Baseret på Koranen, tror muslimer, at alle Hellige Bøger er nedsendt fra Guds Tilstedeværelse. For muslimer er ethvert bud, enhver praksis og ethvert ord bekræftet af Koranen en vejledning.
Og de værdsætter ikke Allah, som Han bør værdsættes, når de siger: "Allah har ikke sendt noget som helst ned til noget menneske!" Sig: "Hvem har da sendt Bogen ned, som Musa kom med som et lys og en retledning for menneskene? I har lavet den til papirark, noget af den synliggør I (efter eget behov), men meget af den skjuler I. Og I er blevet belært om det, som hverken I eller jeres fædre vidste!" Sig: "Det har Allah!" Lad dem så lege i den hængedynd, de er havnet i. (Sura alAn’am, 91) Og til dig har Vi åbenbaret Bogen med sandheden, som stadfæster det af Bogen, som var før den, og vogter herover. Så døm mellem dem ved det, som Allah har åbenbaret, og følg ikke deres lyster ved at vende dig bort fra sandheden, som er kommet til dig. Til hver eneste af jer har Vi givet en lov, og hvis Allah havde ønsket, kunne Han have gjort jer alle til et folk. Men Han sætter jer på prøve i det, som Han har givet jer. Så konkurrer med hinanden i at gøre det gode. Til Allah skal I alle vende tilbage. Da vil Han oplyse jer om de ting, hvorom I var uenige. (Sura al-Ma’ida, 48)
Og havde de overholdt Al-Taurat og Al-Indjil og det, som blev åbenbaret for dem af deres Herre, ville de have fået deres underhold både ovenfra og nedefra. Blandt dem er der nogle, som er mådeholdne (og er på rette vej), men de fleste af dem gør (gerninger), som er meget onde.
Sandelig, efter at Vi havde tilintetgjort de tidligere generationer, tildelte Vi Musa Bogen, som var en indsigt, retledning og nåde, sådan at de måtte godtage formaningen.
De sagde: " O vort folk! Sandelig, vi har lyttet til en sådan bog, som er blevet åbenbaret efter Musa, og som stadfæster det, der kom før den, og som inviterer til sandheden og til den rette vej. (Sura al-Ahqaf, 30) Sandelig, blandt Bogens folk er der også dem, som hengivent tror på Allah og på det, som blev åbenbaret for jer, og det som åbenbaret for dem. De bytter ikke Allahs åbenbaringer bort for en ussel pris. For dem er der belønning hos deres Herre. Allah er meget hurtig til at gøre regnskabet op. (Sura Al ‘Imran, 199)
Og (jeg er kommet) for at bekræfte Al-Taurat, som foreligger før mig, og erklære nogle af de ting, som blev forbudt jer, for tilladt. Jeg er kommet til jer med et tegn fra jeres Herre. Så frygt Allah, og adlyd mig.
Sandelig, der er en lære i deres historier for de forstandige. Denne (Koran) er ikke et ord, der kan opdigtes, derimod bekræfter den det, som var før den. Den er altings detaljerede forklaring og retledning og nåde for folk, som tror.
Gud beskriver Toraen som at "vække folks hjerter og vejlede til barmhjertighed" og som et "lys og retledning" i Koranen. Han beskriver Evangeliet som at "indeholde vejledning og lys og bekræfte Toraen, som kom forud for det, " og som "vejledning og formaning for de, som har frygt for Gud". Den sande Tora og det sande Evangelie lovprises som lys og vejledning. Dette er, hvad Koranen udtaler, og den gør det tydeligt. De, som siger noget andet, og som påstår, at disse bøger er ugyldige, er, som vi har set, løgnagtige. Vi kan også se dette fra vores Profets (صلى الله عليه وسلم) handlinger: :
Vores Profet’s Praksis vedrørende Toraen og Evangeliet Berettet af Abu Huraira: Bogens Folk plejede at læse Toraen på hebraisk og forklarede den så på arabisk til muslimer. (Sahih Bukhari, Bog 92, Hadith 460)
Al Hafiz al-Zahabi berettede, at Abdullah ibn Salam, en konverteret til islam fra jødedommen, kom til Profeten (صلى الله عليه وسلم) og sagde "Jeg læste Koranen og Toraen (i går aftes)". Han svarede, "Læs den ene én aften og den anden en anden aften." (al-Thalabi, Al-Iman al-Thalabi Tathkarar al-Huffadh, Vol. 1, p. 27)
Abdullah ibn Amr, en af Profetens (صلى الله عليه وسلم)tætteste følgere, læste ofte Toraen. En aften drømte han, at han holdt olie i én hånd og honning i den anden, og at han nogle gange spiste fra den ene hånd og nogle gange fra den anden. Abdullah ibn Amr beskrev sin drøm for Profeten (صلى الله عليه وسلم). Profeten (صلى الله عليه وسلم) fortolkede hans drøm til at betyde de to bøger, og at han nogle gange læste fra den ene og andre gange fra den anden. (Sahih Bukhari, Vol. 6, Hadith 987, p. 439)
Fra Abu Sa’id al-Khudri: Vi spurgte Profeten (صلى الله عليه وسلم):" O Guds Budbringer! Må vi berette redegørelser fra Israels Børn? " Han sagde, "Ja, i må berette redegørelser fra Bogens Folk. Der er intet problem. Vid, at hvis du gengiver redegørelser fra dem, er der også mere interessant information. " (Musnad of ibn Hanbal, 111/12, Hadith 11034)