Svar på kritikken om, at emnerne i Koranen er spredte

At Koranen, mens den taler om et emne, pludselig går over til et andet emne og siden igen fortsætter fortællingen om det første emne, kritiseres af nogle personer, og der fremsættes endda påstande om, at Koranen, Gud forbyde det, er en spredt/rodet Bog, hvad angår fremstillingen af emner.

Er det virkelig sådan, eller er der her tale om et overlegent fortælletræk, kunst og en matematisk orden?

For det første er Koranen ikke alene en Bog om videnskab, en Bog om jura eller kun en Bog om moral. Koranen er en guddommelig vejleder, der viser menneskene den rigtigste vej. I Koranen findes principper, der ordner forholdet mellem Skaberen og mennesket, mennesket og mennesket samt mennesket og universet. Koranens grundlæggende mål er at vise menneskene vej gennem opdragelse, forbedring, retledning og oplysning. Den øvrige viden er underordnede elementer, der tjener til at forklare og støtte hovedemnerne.

Et vers i Koranen, der menes at have med et emne at gøre, kan sættes i direkte eller indirekte forbindelse med mange flere emner. At emnerne findes i mange vers, gør det uudtømmeligt. Ligesom med tal: Mens man med ti tal, der er ordnet under en bestemt disciplin, kun kan danne ét telefonnummer, kan man med ti tal, der uden noget formål med en rækkefølge funktionelt står parat, aflede uendeligt mange telefonnumre. Koranen fortæller ikke om noget emne på den vante måde med indledning-udvikling-afslutning. Den rummer en langt mere fuldkommen læringsform end dette træk ved en ordnet fortælling. I denne form ligner Koranen ikke de ordnede og formede bøger, vi er vant til.

Koranen er en opdragende Bog. Rækkefølgen af emnerne i Koranen kaster jer direkte ind i livet og taler til jer om livet, det er, som om I har arbejdet på et projekt. For eksempel lærer den os fornægternes tankegang. For at vi skal lære mennesker med denne psykologi at kende og selv holde os fra sådanne tilstande. Hvis der i Koranen var blevet fremstillet emner under en bestemt kategori, ville den ikke have givet den virkning, der er i de vers, vi har skrevet nedenfor som eksempel;

Hvis I lægger mærke til det, overbringes der os i de pågældende vers på samme tid snesevis af forskellige emner, som fornægternes tankegang, de svar, der skal gives dem, og hvordan vi bør forholde os til begivenheder, ganske som i livet. Og igen lærer vi også at knytte forbindelse mellem livet i denne verden og det hinsidige.

En sådan fortællestil støder vi på i mange af Koranens vers. Hvis, når I giver versene jeres fulde opmærksomhed, kan I se, at den sura, I læser, hele tiden dukker op foran jer i jeres liv, og at I ved mange begivenheder vil se på begivenhederne med det synspunkt, disse suraer giver.

Koranen er et levende væsen. Den taler om forskellige situationer, I vil møde i livet, og giver mennesket et synspunkt på livet. Næsten hvert eneste vers er for så godt som hele livet.

Også i Koranen er det ikke nok, at I ser alene på et emne for at forstå det emne. I skal se på hele Koranen. Uden at fatte helheden kan I ikke fatte delen. Det ligner et paradoks, men når I forstår en lille del af den; så har I forstået helheden. Ganske som livet.

En bog, der er ordnet efter en bestemt systematik, ville aldrig nogensinde kunne give den virkning, som Koranen giver på menneskets sjæl og fornuft.

Det er Allah, der lærer os Koranen og forklarer den. At forstå og leve Koranen er det, der passer bedst til menneskets natur. Som vor ophøjede Herre også har meddelt i versene; skal vi læse Koranen uden hast, i afsnit og under stadig eftertanke.

Som det ses, kan vers, der forekommer i Koranens forskellige suraer, udgøre dele af et andet emne. Ligesom forskellige stoffer, der findes spredt i naturen; men som udfører en opgave, bringes sammen i laboratoriet for et formål, er Koranens vers også materialer, der er rede til at indgå i en proces som del af enhver slags emne. Denne guddommelige opstilling, der ved første øjekast tegner et spredt billede, er en opstilling med uendelig evne til processer og en uudtømmelig velsignelse.