Der er ingen matematisk fejl i Koranens vers om deling af arv
Nogle personer, der har betinget sig selv til at finde modsigelser og fejl i Allahs ord, påstår på forskellige virtuelle kanaler ( altid med udgangspunkt i det samme udenadlærte eksempel ), at den efterladte arv ikke kan deles fejlfrit, hvis arveversene anvendes, og de tilføjer endda, at den såkaldte Omar, der opdagede denne fejl, forsøgte at redde situationen med AVL-AVLİYE-systemet, som han selv fandt på. Lad os, idet mine tanker om årsagerne til disse tåbeligheder, der stammer fra overleveringskulturen, siges senere, gå over til at forklare dette emne….
Lad os først give det udenadlærte / kopierede eksempel, så også de, der ikke kender emnet, kan forstå det..
Eksemplet, som påstanden handler om, er som følger :……………….
Lad os antage, at en mand døde og efterlod 3 døtre, en mor, en far og sin ægtefælle. Ifølge versene vil delingen af arven være således:
Af arven vil 3 døtre få 2/3, moren og faren hver 1/6, ægtefællen 1/8.
Hvis vi beregner dette matematisk:
2/3 + 1/6 + 1/6 +1/8 = 27/24 = 1.125 bliver det. (Mens resultatet burde have været 1).
Dette resultat viser, at de forhold, der er angivet i Koranen, er fejlagtige. For arven kan ikke fordeles til arvingerne som % 112.5. En fordeling over % 100 er umulig.
Lad os forklare dette med et eksempel:
Lad de arvinger, der er tilbage, når en mand er død, være disse: Hans ægtefælle, 3 døtre, hans mor og hans far.
Arven deles med 2/3 til pigebørnene, 1/6 til moren, 1/6 til faren, 1/8 til ægtefællen.
Lad os antage, at mandens efterladte arv, efter at hans testamente og gæld er betalt, er 120.000 lira
120.000 x 2/3 = 80.000 ( til 3 piger)
120.000 x 1/6 = 20.000 (til moren)
120.000 x 1/6 = 20.000 (til faren)
I ALT: 120.000 lira.
Som det ses, er der ingen andel af arven tilbage til mandens ægtefælle.
Hvis der også kunne gives til ægtefællen, skulle hun have 120.000 x 1/8 = 15.000 lira. Så skulle arven have været 135.000 lira. Netop dette viser klart, at Koranens vers er fejlagtigt.(Gud forbyde det)…..
SVAR : …………………………………………………………
Lad os først skrive betydningsoversættelserne af versene i Koranen om deling af arv….
Sura An-Nisa, vers 11;
ALLAH giver jer råd om jeres børn. Manden får en dobbelt så stor andel som kvinden. Hvis arvingerne kun er kvinder og er flere end to personer, er to tredjedele af boet deres. Hvis barnet kun er én kvinde, er halvdelen af boet hendes. Hvis den afdøde har efterladt sig et barn, tilfalder der hans mor og far hver en sjettedel. Hvis han ikke har noget barn, og kun hans mor og far arver ham, tilfalder der i så fald hans mor en tredjedel som andel. Hvis han har søskende, tilfalder der i så fald hans mor en sjettedel. Alle disse delingsforhold kommer efter det testamente, den afdøde har lavet, og efter betalingen af gælden. I ved ikke, hvem af jeres mødre, jeres fædre og jeres børn der er mest gavnlig for jer. Dette er ALLAHs lov. ALLAH er Den Vidende, Den Vise.
Sura An-Nisa, vers 12;
Hvis de ikke har børn, er halvdelen af den arv, jeres hustruer efterlod, jeres. Hvis de har børn, er en fjerdedel af det, de efterlod, jeres. Denne andel gælder efter betalingen af deres gæld og efter uddelingen af andelene i det testamente, de har lavet. Hvis I ikke har børn, er en fjerdedel af det, I efterlod, deres. Hvis I har børn, er en ottendedel af det, I efterlod, deres. Denne andel gælder efter betalingen af jeres gæld og efter uddelingen af andelene i det testamente, I har lavet. Hvis den mand eller kvinde, der efterlader arv, ikke har barn og ægtefælle og har en bror eller en søster, tilfalder der i så fald hver af dem en sjettedel. Hvis de er flere end det, deler de en tredjedel. Denne deling skal anvendes efter uddelingen af andelene i testamentet og efter betalingen af gælden, så ingen lider skade. Dette er et testamente fra ALLAH. ALLAH er Vidende, Medfølende.
Sura An-Nisa, vers 176;
De spørger dig til råds. Sig: ‘ALLAH klargør for jer følgende bestemmelse om arven efter den, der er uden ægtefælle og uden barn: Hvis den afdøde mand ikke har noget barn og har en søster, er halvdelen af den arv, han efterlod, søsterens. Men hvis (den afdøde) er en søster uden barn, får den mandlige søskende hele sin søsters arv. Hvis arvingerne er to søstre, er to tredjedele af det efterladte deres. Hvis søskendene består af mænd og kvinder, gives manden en dobbelt så stor andel som kvinden.’ For at I ikke skal fare vild, klargør ALLAH det således for jer. ALLAH er Den, der ved alt.
Konklusioner i lyset af disse vers;
1- DET ELLEVTE VERS BEHANDLER, HVORDAN ARVEN SKAL DELES, NÅR DER IKKE ER ÆGTEFÆLLER
a)- Allah anbefaler for mænd blandt børnene så stor en andel som to af hunkøn.
b)- Dette vers taler om en deling uden ægtefæller. Det giver altså oplysning om, hvordan arven skal deles, når de arvende børn er pige, dreng, mor og Far, og søskende.
c)- når pigerne er to eller flere end to, ejer de 2/3 af arven. Far og mor ejer den resterende del af arven, det vil sige af 1/3-andelen ejer moren 1/3 og faren 2/3 af andelen. For mand Mand, når der var et barn, var den arvende far og mor hver 1/6.
2- DET TOLVTE VERS OM DEN DELING, DER OPSTÅR, NÅR EN AF ÆGTEFÆLLERNE ER I LIVE
a)- Hvis kvinden dør, og manden bliver tilbage som hendes arving, og de ikke har børn, og mor og far arver hende, er halvdelen af arven den mandlige ægtefælles. Hvis de har børn, tilhører ¼ i så fald den mandlige ægtefælle. Den resterende mængde tilhører børnene for at blive delt i det beskrevne forhold til børnene. Hvis de har børn, får den mandlige ægtefælle arven i forholdet ¼ som andel, hele den resterende mængde tilfalder Børnene, mor og far får ingen andel, når der er ægtefælle og børn.
b)Hvis den mandlige ægtefælle dør, og den kvindelige ægtefælle er i live, og de ikke har børn, men han har mor og far, er ¼ af arven hendes, den øvrige resterende mængde tilhører mor og far.
c) Igen hvis den mandlige ægtefælle dør, og den kvindelige ægtefælle er arving, og den afdøde ægtefælle også har børn, får ægtefællen i så fald 1/8 af den resterende arv, den resterende mængde deles til børnene på den beskrevne måde, så manden får det dobbelte af, hvad hunkøn får.
d)- hvis en af ægtefællerne findes, der ikke er barn og far, hvis han har søskende, hvis der er bror og søster, bliver det 1/6 til søskendene 1/6 til moren, den resterende mængde til ægtefællen.
e)- Hvis søskendene er flere end én, piger og drenge, deler de i så fald den resterende arv ligeligt i forholdet 1/3. 1/6 til moren, og den resterende mængde tilfalder den tilbageblevne ægtefælle. Det, der her ikke må glemmes, er, at hvis ægtefællen er uden barn og uden far, hvis den mandlige fremmede er arving, har han halvdelen af den resterende arv, hvis den kvindelige ægtefælle er tilbage, har hun ret til ¼ af den resterende arv efter fradrag af testamente og gæld.
3- SURA AN-NISA VERS 176 TALER OM DELING AF EN ARV, HVOR DER IKKE ER ÆGTEFÆLLER OG BØRN OG FAR
a)—Hvis de afdøde personer ikke har barn, far og ægtefælle, hvis der er en enkelt pige, tilfalder ½ søsteren, den resterende mængde tilfalder moren, det er også i forholdet ½.
b)- hvis den afdøde person ikke har nogen søster og kun har mor, tilhører hele den resterende arv moren.
c)- Hvis den afdøde person har to søstre, tilhører i så fald efter fradrag af testamente og gæld fra arven2/3 forholdet søstrene, forholdet 1(3 tilhører moren.d)- Hvis søskendene med hunkøn og hankøn er flere end to, deles arven igen i forholdet 2/3 med to andele af hunkøn til manden. Den resterende 1/3-andel tilhører moren. Også dette er igen efter fradrag af testamente og gæld.
RESULTAT :
1- Blandt dem, der er tilbage efter de afdøde, er dem, der har ret til arv, Børnene, ægtefællerne,mor, far, og søskende.
2- Hvis en af børnene og ægtefællerne findes, deles den resterende arv kun mellem børnene og ægtefællerne,
3- hvis der blandt de afdøde ægtefæller ikke er far og barn, og kun deres mor findes, tilfalder der så også søskendene arv.
4- Hvis far og mor findes, og der heller ikke er ægtefælle og børn, har kun far og mor ret til arven.
5- Hvis ægtemanden dør, og han heller ikke har barn, har den kvindelige ægtefælle ret til ¼ af arven. Hvis de har børn, har de ret til 1/8 af arven. Den resterende mængde, Hvis der ikke er barn, til mor og far, hvis der er, deler de øvrige børn arven med én andel til hunkøn og to til hankøn.
6- hvis der blandt de opregnede kun er en enkelt mor, der har ret til arv, ejer moren hele arven. Hvis der kun er en enkelt søster eller bror, ejer en enkelt bror eller søster hele arven.
7- Far ægtefælle og børn først når de ikke findes, tilfalder der søskendene en andel.
8- Når ægtefælle far og børn ikke findes, tilfalder der de mandlige søskende så meget som to andele af hunkøn.
9- hvis en af ægtefællerne er i live, og de heller ikke har børn og far, får søstre og brødre en andel i forholdet 1/6.
10- Når arven deles, skal det ubetinget ske efter fradrag af testamente og gæld.
Lad os nu vende tilbage til vores berømte eksempel;
Da den afdødes hustru og børn er i live i den arv, eksemplet handler om, er delingen af boet i dette tilfælde emnet for AN-NISA vers 12. Det deles mellem hans hustru og døtre. 1/ 8 af arven til hans hustru, de resterende 7/8 deles ligeligt mellem døtrene. At forstå emnet er så LET.
Det betyder, at både den traditionalistiske skole, der har betinget sig selv til ikke at forstå Koranen, og Koranens fjender endnu en gang har mødtes på samme punkt, og de forsøger at fremstille selv et så simpelt emne, som om det var en uløselig og fejlagtig situation. Men det er i sig selv en formørkelse af fornuften at påstå, at der i Allahs ord, Gud forbyde det, er begået en fejl af Allah, der også har skabt selve matematikken……