Blev profeten Jonas kastet i land, eller blev han ikke?

Der går ikke en dag, uden at vi står over for en ateistisk ulogiskhed. Deres påstand denne gang er som følger;

I Sura As-Saffat, vers 143.-144.og 145, siges der: “Hvis han ikke havde været blandt dem, der lovpriser og ophøjer Allah, ville han visselig være forblevet i fiskens bug indtil den dag, menneskene genoplives. Så KASTEDE vi ham, syg som han var, på kysten.” (Diyanets oversættelse).

Men i Sura Al-Qalam, vers 49, siges der: “Hvis der ikke havde nået ham en nåde fra hans Herre, ville han visselig være blevet KASTET på et øde sted i en dadlet tilstand.” (Diyanets oversættelse).

I ét vers står der “vi kastede på kysten, mens der i et andet vers står, han ville være blevet kastet”. Er der altså ikke en modsigelse her?

En af årsagerne til denne og mange lignende vildfarelser hos ateistiske venner er, at de behandler versene uafhængigt af Koranens helhed. Som vi har omtalt i mange af de artikler, vi tidligere har offentliggjort på vores site, er Koranen en helhed, og en kritik, et problem vedrørende Koranen kan løses og finde sin afslutning ved igen at blive forelagt Koranens helhed. https://kurandaceliskiolmaz.net/kuran-anlasilmasi-zor-bir… Lad os nu sammen behandle de omtalte vers og undersøge, om der er en modsigelse, sådan som det påstås.

Lad os begynde på emnet ved først at lære den beretning at kende, som profeten Jonas oplevede;

I dette vers i Sura Al-Anbiya angives profeten Jonas’ vrede som årsag til, at han forlod sit folk. Her er der en situation/detalje, vi må henlede opmærksomheden på. Og det er, at profeten Jonas’ vrede ikke er rettet mod Allah, men mod hans folk. Ifølge verset forlod profeten Jonas, der var vred på sit folk, sit folk, selvom der ikke var nogen befaling fra Allah. Men i Koranen, ser vi, at Sendebudene altid forlod deres samfund med Allahs tilladelse . (Se; Sura Ash-Shu'ara 52, Sura Hud 36-37, Ash-Shu'ara, 169-171 ). Derfor stred det mod Allahs lov, at profeten Jonas, uden at afvente Allahs befaling om sit folks skæbne, ved en forkert beslutning forlod sit samfund, idet han også troede, at Allah ikke ville bringe ham i trængsel. Således begyndte den prøvelse, der var bestemt for profeten Jonas.

Begivenhederne efter at profeten Jonas forlod sit folk, udviklede sig således:

(Sura As-Saffat, 140-147)

Som følge af den forkerte ijtihad, han foretog, bringer Allah profeten Jonas i trængsel. Derpå lovpriser profeten Jonas Allah og beder.

Som det også er angivet i Sura As-Saffat, vers 143, “Hvis han ikke havde været blandt dem, der (meget) lovpriser (Allah),” hvis han ikke havde angret og ikke havde søgt tilflugt hos Allah, ville han, som det omtales i Sura Al-Qalam, vers 49, være blevet efterladt, kastet på landet/kysten i en dadlet tilstand.

Som konklusion må man forstå disse to vers, det vil sige Sura As-Saffat 145 og Sura Al-Qalam 49, på denne måde. Der er således ingen modsigelse i mening og logik mellem disse to vers.