Er Koranen en bog, der er svær at forstå?

Nogle ateister og personer/person med en traditionel forståelse fremsætter “en række påstande om, at Koranen er en Bog, der er svær at forstå, og at dens vers er lukkede og ikke helt klare. Disse påstande er i virkeligheden ikke påstande fremsat i den seneste tid, men de er meget forkerte, grundløse og uoprigtige påstande, der er kommet fra århundreder tilbage og frem til i dag. For Koranen har et sprog og en fremstillingsform, som mennesker i alle aldre og fra alle kulturer let kan forstå.

Ifølge Koranen er Koranen selv “beyyine” (et klart bevis). Udtrykket beyyine er i Koranen brugt som KLART BEVIS. Lad os undersøge vers 42 i Sura Al-Anfal, hvor udtrykket “beyyine” forekommer;

Ifølge Koranen bør mennesket stå på “beyyine” (klart bevis). Det vil sige, at praksisser, der med udgangspunkt i traditionerne udføres med logikken “Sådan har vi set det, så sådan gør vi også”, og det at finde sandheden gennem flertallets antagelser, ikke er forenelige med den islam, Koranen beskriver. Ifølge Koranen er Koranen selv “beyyine” (et klart bevis). Derfor er det kun dem, der gør Koranen til religionens eneste kilde, der følger det klare bevis.

I Koranen deles versene i to, nemlig muhkem og müteşabih vers (Sura Al Imran,7). I Koranens sprog er alle muhkem vers klare, forståelige, tydelige og udførlige. Kan vi så sige det samme om de müteşabih vers? Allah deler de vers, han har sendt, i to og giver en forklaring om dette. De muhkem vers, som I er ansvarlige for, sendte Vi klare, forståelige og forklarende med mange eksempler på alt, Vi har forklaret, for at I skal forstå, siger han. Han ønsker, at vi styrer os selv efter disse versers bestemmelser. Desuden giver han også den forklaring, at disse vers er religionens moder, dens grundlag. Som navnet siger, MUHKEM VERS, SÅ SOLIDT, AT DER IKKE KAN NÆRES TVIVL, KLART FORKLARET. Således meddeler vores Herre i sine ophøjede vers;

Allah ønsker, at Koranen bliver forstået, og at der bliver tænkt grundigt over dens vers. Men for at der ikke skal begås fejl, når man tænker over versene, befaler han at være meget mere omhyggelig, især med hensyn til de müteşabih vers.

Trods disse forklaringer i Koranen fremlægger overleveringsreligionens tilhængere vers 44 og 64 i Sura An-Nahl som bevis på, at Profeten forklarede Koranen, og at Koranen derfor, Gud forbyde det, har behov for at blive forklaret. Denne grundløse påstands urigtighed vil vi igen bevise ud fra Koranen.

Til dette vil det være tilstrækkeligt først at se på, hvordan udtrykket “litubeyyine” i disse vers er brugt gennem hele Koranen, for at se, hvad det betyder.

De betydninger, hvori udtrykket “litubeyyine” er brugt i Koranen;

Dette udtryk er i Sura Al Imran (187) og i Sura Al-Ma'ida (15)

brugt som modsætning til udtrykkene “at skjule noget; at holde det for sig selv”.

Lad os til sidst undersøge udtrykkets brug i Sura Al-Baqara:

Som versene klart fremlægger, er udtrykket “litubeyyine” gennem hele Koranen brugt som “klar”, “ikke skjult” og “det modsatte af det, der holdes skjult”.

Allah har forklaret alting i Koranen. Og Koranen er gjort let. Når det forholder sig sådan, er det ikke rigtigt at sige, at ikke alle forstår Koranen. Allah er den, der kender mennesket bedst. (An-Najm, 32). Allah har i Koranen meddelt forklaringen og løsningen på ethvert emne, for at alle mennesker skal komme fra mørkene til lyset

Nogle mener derimod, at de muhkem vers kan forstås, men at det ikke er rigtigt at forsøge at forstå de müteşabih versers betydninger, og de hævder, at de er uforståelige. I Koranen forholder det sig dog slet ikke, som det hævdes. For at forstå de müteşabih vers er det nødvendigt at overholde den påkrævede videnskabelige metode og at holde sig fra forudfattede domme.

Og endelig, hvis I vil forstå Koranen;

I skal ikke glemme, at Koranen er tilstrækkelig og fuldstændig. I skal sætte Koranen i jeres centrum og rydde op omkring den.

Når I begynder at læse, skal I læse på et sprog, I forstår, og søge svar på spørgsmålet om, hvilke budskaber den giver os. I Koranen er der helt sikkert oplysninger, der overstiger fornuften, men disse oplysninger strider aldrig mod fornuften.

I skal langsomt begynde at læse fra det sted, der falder jer let, og tænke over det. I skal ikke glemme at bede “O Herre! Øg min viden”, og I skal aldrig være forhastede.

Allah henvender sig til dem, der har fornuft. Hvis I stadig ikke forstår og finder den utilstrækkelig, skal I søge manglen ikke i Koranen, men i jer selv.

Vigtigst af alt skal I ikke glemme, at det ikke er, at I ved at læse på et sprog, I ikke forstår, og frembringe lydsvingninger i luften vil opnå religiøs fortjeneste, men at det er at forstå, at det giver jeres liv retning, og at det skal leves…