Tilbage til guiden
AZTRENDEFRESNLRUITSQBSROKYDA

Svar på påstanden om, at profeten Muhammad skrev versene om krigsbytte for at blive rig

Profeten Muhammad var i forvejen en meget rig og stærk mand i kraft af sit ægteskab med Khadija. Hvorfor skulle en person, hvis mål er rigdom, stille tilbedelser som ”infak, zekat, sadaka” som krav? I kan sige, at han ved at fremstå hjælpsom kan samle flere tilhængere. Men hvorfor skulle han så ifølge Sura Al-Baqarah, vers 219, sige, giv hele det, der er tilovers efter behovet, som infak? Hvorfor skulle han sige, dyng ikke ejendom op og saml den ikke sammen? I dette påbudte system bruges ejendommene på Allahs vej. Der siges, at de skal gives til den forældreløse, den fattige, den vejfarende, den nære og den fjerne nabo, til slægtningen. Hvad er profeten Muhammads fordel her? Disse vers falder tværtimod mange personers ego tungt. Og de, der undgår at gøre dette, kan fjerne sig fra ham, og han kan miste magt i den betydning.

I et vers siger den, at krigsbyttet er Allahs og hans resuls. Lad os gå lidt i detaljer… Nebi betyder profet og er den person, der modtager Bogen. Resul er derimod den identitet, han med titlen Nebi har i det øjeblik, han forkynder den Bog for menneskene. I de øjeblikke, hvor han ikke udfører forkyndelsesopgaven, er han ikke resul, men nebi. Derfor siges det ikke i verset, at det, der omtales som krigsbytte, er det menneskelige Nebis. Hvis I undersøger de vers, hvor Allah og hans resul nævnes sammen, med disse definitioner in mente, forstår man ganske tydeligt, at lydigheden, krigsbyttet… gennem egenskaben af forkynder tilhører Allah. Men hvad skulle Allah så gøre med krigsbyttet? Det, der her menes, er, at ejeren af ejendommen er Allah, Allahu alem. Det er Allah, der har skabt alt krigsbytte på jorden og i himlen. Og hele overskuddet ud over behovet af den rigdom, som allerede tilhører Allah, og som han giver sine tjenere, skal fordeles på den måde, Allah har oplyst. Selv hvis der havde været en andel til profeten, ikke i identiteten som resul, men som Nebi, kunne han i forvejen ikke have holdt på denne ejendom ifølge versenes bestemmelse…

يَوْمَ يُحْمَىٰ عَلَيْهَا فِى نَارِ جَهَنَّمَ فَتُكْوَىٰ بِهَا جِبَاهُهُمْ وَجُنُوبُهُمْ وَظُهُورُهُمْ هَٰذَا مَا كَنَزْتُمْ لِأَنفُسِكُمْ فَذُوقُوا۟ مَا كُنتُمْ تَكْنِزُونَ

Den dag, hvor de vil blive gjort glødende i helvedes ild, vil deres pander, deres sider og deres rygge blive brændemærket med dem, (og der vil blive sagt:) “Dette er det, I dyngede op og gemte til jer selv; smag det, I dyngede op og gemte”. (Sura At-Tawbah, 35)