Svar på påstanden om, at profeten Muhammad skrev krigsversene for at opnå magt og herredømme

Da profeten meddelte sit folk, at han var sendebud, og begyndte at forkynde versene, så folkets fremtrædende mænd ham som værende i en tilstand af ”forvirring, vildfarelse og mental utilstrækkelighed”; og de sagde, at de, der fulgte ham, havde lav forstand. De afviste at følge profeten, og som begrundelse fremførte de deres troskab mod de traditioner, de havde lært af deres forfædre. Hvad befalede deres forfædres religion dem, og hvad forbød profeten Muhammad dem?

I det polyteistiske system var flerkoneri legitimt. Men profeten Muhammad satte en grænse for ægteskaber og anbefalede monogami. I det polyteistiske system blev pigebørn begravet levende. Men profeten Muhammad forbød begravelsen af pigebørn. Polyteisterne havde slaver. Men profeten Muhammad sagde, at den, der vælger islam, er lig med den anden, og at overlegenhed ikke beror på race eller afstamning, men på gudsfrygt. Og han forkyndte, at de slaver, polyteisterne havde i deres hænder, skulle sættes fri ved, at man betalte deres ejere deres pris. Han meddelte, at slave og herre i islam har samme status…

Selvfølgelig vendte den religion, profeten Muhammad forkyndte, op og ned på polyteisternes system. Derfor begyndte der at blive udøvet materielt og åndeligt pres mod profeten og dem, der var med ham. Det er derfor, de troende blev tvunget til at udvandre. Men angrebene fortsatte, og da deres liv og ejendom kom i fare, og modparten erklærede krig, blev det en ret at kæmpe til forsvar.

Profeten Muhammad kæmpede ikke, som ateisterne hævder, for at opnå magt og herredømme eller for at gennemtvinge islam. Han blev tvunget til at kæmpe for at forsvare sit liv og sin ejendom mod det pres, der blev udøvet mod ham på grund af hans overbevisning. For eksempel siges der i Sura At-Tawbah, vers 5, som ateisterne så ofte tager op, at I, når de hellige måneder er ovre, også må dræbe de polyteister, der har brudt aftalen og dræbt de troende. Men der siges, at hvis de beder om beskyttelse, så giv dem beskyttelse, og før dem i sikkerhed til det sted, de skal hen. Hvis profeten Muhammad havde skrevet Koranen, ville han så have sagt, at hvis en polyteist, der for lidt siden havde stræbt ham og hans ledsagere efter liv, ejendom og ære, beder om tilgivelse, så tilgiv ham og før ham i sikkerhed helt hjem? Ville denne befaling ikke være faldet selvet tungt og have givet anledning til oprør?

Desuden siger Allah i Sura An-Nisa, vers 101 og 102: halver bønnen i krigstid, forret den på skift. Hvis en, hvis formål er at opnå magt, selv havde skrevet Koranen, ville han så ikke have meddelt et vers, der udsætter bønnen i krigstid? Hvorfor skulle han bringe sit eget og de troendes liv, der var med ham, i fare?