Den mørke fare: fanatisme: At kvinder ikke er i stand til at gå udenfor, og den ide at de er tilbøjelige til at blive bedraget af Satan

En kvinde ‘Awrah (altså skal ikke udstilles); og når hun går udenfor, modtager satan hende.

(Tirmidhi, Ibn Hibban og Sunan Abu Dawud)

Kvinder er samfundets grundpille, skønhed og finhed. Kvinders tilstedeværelse er en stor velsignelse for et samfund, at de har ret til at tale og bestemme, være involveret i beslutninger og få deres holdninger hørt. Kvinder blev skabt særligt af Gud, for at kunne udføre detaljerede analyser, træffe komplekse valg, tænke på alle forbeholdene inden og være betænksomme og intelligente. Det er grunden til, at kvinders værdi i islam er så høj. Når først det forstås fuldt ud, vil islam kunne forstås rigtigt i hele verden. Det er af disse årsager, at interne og eksterne kræfter, i hundredvis af år har stræbt efter at skade islam, specielt når det gælder kvinder. Ved at bruge opdigtede hadith og overtroiske praksisser, såvel som diverse normer og traditioner omtalt som "regler", som faktisk ikke har nogen plads i islam, som et skjold, har de prøvet at give det indtryk, at en kvinde er andenrangs og et foragtet, frastødende og farligt individ, som er tilbøjelig til at lede folk til at synde.

I de ovenstående hadith beskrives en kvinde for eksempel som værende forudbestemt til at være uden moral, ude af stand til at kontrollere sig selv, viljesvag, upålidelig i tro og tilbøjelig til djævelske gerninger. Det er grunden til al den snak om, at kvinder skal gå udenfor så lidt som muligt, holdes under overvågning, og at de har umoralske tendenser, hvis de går uden for, hvilket betyder, at deres handlinger skal overvåges.

Men det er meget tydeligt, at disse opdigtede ord aldrig blev sagt af Den djævelske attitude over for kvinder i den fanatiske mentalitet, som er fyldt til overflod med fjendskab mod kvinder og had, er forblevet uændret i hundredvis af år.

vores Profet (صلى الله عليه وسلم). Det er fanatikerne med deres dybe fjendtlighed over for kvinder, som tuder tåbelige usandheder og tilskriver dem vores Profet (صلى الله عليه وسلم), som faktisk betroede kvinder i krig sit liv, gjorde plads til kvinder i forsamlinger, og som følte en dyb kærlighed til og respekt for dem. På vores Profets (صلى الله عليه وسلم) tid tog kvinder, som vi allerede har set detaljeret på, del i krig, var til stede ved alle slags sociale miljøer, deltog i handelslivet og var blandt de førende fortalere for tro. Koranens vers indeholder ikke den mindste antydning af, at kvinder er for farlige eller dumme til at komme uden for. Modsat åbenbarer Gud i Koranen den psykopatiske natur bag fanatikernes attitude over for kvinder, og hvordan den mentalitet indgik i djævelske aktiviteter på vores Profets (صلى الله عليه وسلم) tid:

Og når nogen overbringer en af dem den glædelige nyhed om et pigebarn(s fødsel), da bliver hans ansigt formørket, mens han er fuld af vrede.

De pågældende vers giver en meget oplysende beskrivelse af den frygtelige natur bag fanatikernes attitude over for kvinder og viser, hvor meget denne attitude forbandes af Gud. En mentalitet, hvor mænd blev fyldt med vrede og blev sorte i ansigtet, når de fandt ud af, at barnet var en datter, og som gik endnu videre og begik barnemord ved at begrave barnet levende, eksisterede i fortiden, og de vil skulle stå til regnskab for deres handlinger i det hinsides, som beskrevet i vers 8 og 9 af Sura at-Takwir. Denne fjendtlighed over for kvinder er en kilde til stor vrede i Guds Syn. Som vi har set har den fanatiske tankegang, som er opfyldt af fjendtlighed over for og had til kvinder, ikke ændret sin kvindefjendske attitude over for dem i hundredvis af år. Siden disse folk vidste, at Koranens vers ikke støttede deres ondskabsfulde tankegang, forsøgte de i stedet at forårsage skade gennem disse opdigtede hadith: Det er hovedårsagen til eksistensen af disse forfærdelige falske hadith om især kvinder.

I et andet opdigtet vers om dette emne forsøger fanatikerne at træne kvinder ved næsten at sulte dem ihjel og ikke lade dem have flot tøj på. Ifølge den syge mentalitet vil en kvinde, hvis hun sultes og kun får gammelt og slidt tøj, have mindre lyst til at gå udenfor. Den falske hadith lyder:

Lad kvinder gå sultne, men ikke nok til at skade dem, og kun med meget lidt tøj, men gå ikke til det ekstreme. Det er fordi, hvis kvinder kan spise sig mætte og klæde sig pænt, så er der intet de bedre kan lide end at gå ud og gå rundt. Men hvis de er relativt sultne og nøgne, så er der intet bedre for dem end at sidde hjemme. (Ibn al-Jawzi, Mawdu’at, II/282283; Suyuti, al-Laali, II/154 Ibn Arrak, Tenzihus Sharia, II/212213)

Styrk din kontrol over kvinder gennem (ved at give dem) utilstrækkeligt tøj, for når en kvinde har overdrevne klæder og pynt, så vil hun strejfe uden for hjemmet. (Nahj al-Fasahah, p. 216)

En mand kan have mistet sine tænder og være blevet grim, mens hans kone er ung og meget smuk. Det er muligt, at en sådan kvinde, som kan være gået på markedet eller til andre steder, hvor hun er blevet inviteret hen, ser flotte mænd og ved sin tilbagevenden til hjemmet tøver med at besvare hendes mands kælne forslag. Dette er mildest talt resultatet af en kvindes besøg på markeder og sociale forsamlinger. (Imam Sharani, al-Uhud al-Qubra)

Beskrivelsen af kvinden i de falske hadith er som et unormalt væsen, bogstaveligt talt som et dyr, der ikke kan kontrollere sig selv, når det kommer uden for, som handler på sine instinkter i stedet for tro på og frygt for Gud, og som derfor må kontrolleres gennem diverse forbehold. Sådan en beskrivelse er præcis den, fanatikerne har af kvinderne.

Det, der vedkommer os, er Koranens perspektiv, ikke fanatikernes. Den muslimske kvinde beskrevet i Koranen frygter Gud. Hun ved derfor meget vel, hvordan hun skal klæde sig i hvilke miljøer, hvordan hun skal beskytte sin ærbarhed og ærlighed, og hvordan hun skal opføre sig i butikkerne, på markedet og under festligheder. Koranen er alt, hun skal kende. Hun behøver ingen mand, der skal fortælle hende det, eller hvad hun skal have på eller spise. Det er Gud, Som skal bestemme, ikke en dødelig mand. Mænd får ingen sådan autoritet eller tilladelse i Koranen. Mænd får ingen privilegier eller egenskaber, som tillader dem at påstå, at de besidder sådanne rettigheder i Koranen. Da Gud tiltaler kvindelige troende i Koranen på samme måde Som han tiltaler mandlige, vil en kvinde se og forstå, hvad vores Herre siger til hende i Koranen og stræbe efter at handle efter det, på den mest perfekte måde.

Alt en kvinde behøver for at kunne handle på den moral, der beskrives i Koranen, er at frygte Gud. De folk, som vedholder, at fromhed kun kan etableres ved at blive pålagt af en mand, er fanatikere, som bogstaveligt talt er En kvinde må lære, hvordan man skal leve, ikke fra en mand, men fra Koranen.

John William Godwards oliemaleri "On the Balcony," 1911 fanget i disse forfærdelige falske hadith.

I tillæg afslører Gud i Koranen, at muslimer, mænd eller kvinder, burde spise og drikke alt, der er tilladt – uden at være ekstravagante selvfølgelig – komme til moskeerne i det fineste tøj, have smykker på og være rene og velplejede.

Der er ingen vers om, at kvinder ikke skal gå udenfor. Modsat ses det tydeligt fra versene, at de sociale ansvar, som Gud pålægger kvinder, kræver, at de spiller en væsentlig rolle i sociallivet. De opdigtede hadith er derfor fuldstændig i strid med Koranen.

At foragte kvinder, som Gud siger, Han har skabt på den fineste måde, og sammenligne dem med hunde, æsler og svin, og at beskrive dem som en ulykke, er totalt i uoverensstemmelse med Koranens moralske værdier. Muslimske kvinder er hellige folk, som lovprises i Koranen, citeret som modeller, som er elsket og respekteret, og som er velsignelser.

John William Godwards oliemaleri "Nerissa," 1906