Den mørke fare: fanatisme: Påstande, der forbyder kvinder at pynte sig selv

Gud forbander de, som udfører tatoveringer, og de som bliver tatoveret, og de kvinder som fjerner hår fra deres ansigt, og de som laver kunstige mellemrum mellem deres tænder for at se smukkere ud… (Sahih Bukhari, Book 60, Hadith 408)

Ibn Umar angav, at Guds Budbringer (صلى الله عليه وسلم) forbandede den kvinde, som tilføjede falskt hår, og den kvinde som bad om tatoveringer. (Sahih Muslim, Book 24, Hadith 5300)

Guds Apostel (صلى الله عليه وسلم) forbød ti ting: at slibe tændernes ender, at tatovere, at plukke hår, … (Sunan Abu Dawud, Book 32, Hadith 4038)

Grundtankerne bag den fanatiske tankegang, som forsøger at fremstille kvinder som frastødende, grimme, urene og andenrangs borgere stammer fra disse falske hadith. Denne fremtoning, som fanatikerne har pålagt kvinder i religionens navn, har gjort, at de bliver betragtet som urene, ikke længere menneskelige og blottet for skønhed, renlighed og fin tale.

Det billede på en muslimsk kvinde, som tegnes af de falske hadith ovenfor, er et, der gør det umuligt for en kvinde at have nogen plads i det sociale liv. Under den model er det uacceptabelt for en kvinde at være attraktiv, ren og velplejet, hvis hun er muslim. Den fanatiske tankegang, som skildrer den fremtoning, som et tegn på fromhed, gør en kvinde til et individ, som ikke kan deltage i samfundet på grund af hendes udseende, og blotter hende af samme grund for muligheden for at tale om tro.

Tænk bare; hvilken kvinde ville ønske at leve efter en model, hvor muslimske kvinder repræsenteres af en kvinde, som ikke går op i personlig pleje, som ikke knytter nogen vigtighed til renlighed, som aldrig tænker over at ordne hårene på sit ansigt, men som ikke er flov over at gå ud blandt andre? Eller hvem ville have, at en sådan person skulle tale om religion? Så hvordan kan en kvinde, som tror, at religionen forbyder hende at se attraktiv, ren og velplejet ud, og at hun vil blive straffet af Gud, hvis hun gør det, ønske at have noget at gøre med en sådan tro?

Dette er en af hovedårsagerne til, at islam alt for ofte ses som en skummel tro, man hellere må holde sig fra, især i vestlige samfund. Fanatikerne har fængslet muslimske kvinder i en fuldstændig opdigtet model, som absolut ingen plads har i Koranen, og forsøger derved at forhindre dem i at leve efter og prædike islam. Men på samme måde, som en muslimsk kvinde har en pligt til at tale om Koranens moralske dyder og kærlighed, har hun også et ansvar for at vise disse dyder gennem sin adfærd og attitude – altså at leve efter dem. Når hun taler om at være muslim, må hun se ordentlig ud, og når hun forklarer, at islam betyder kærlighed, må hun oprigtigt omfavne den kærlighed. På den måde skal en, som virkelig skal kende til troens skønheder, vide, at denne tro vil bringe alle disse glæder med sig, og må kunne se det med sine egne øjne.

Dette er også den måde, hvorpå det beskrives i Koranen.

Koranen taler om muslimer, der har fint og pletfrit rent tøj på, og som bruger det fineste tøj og tilbehør, når de mødes.

I tillæg beskriver Koranen med herlige detaljer paradisets folks renlighed, fine pleje, skønhed og elegante tøj, og i særdeleshed kvindernes.

De vil bære klæder af fin grøn silke og brokade, og de vil blive udsmykket med sølvarmbånd.... (Sura al-Insan, 21) Som det tydeligt kan ses fra de få vers, der citeres her, bruger Gud kvindernes skønhed, deres huds glatte overflade, hvorfra alle hår er blevet fjernet, som et mål på skønhed, og åbenbarer, at det er sådan paradisets kvinder vil være. Dette betyder, at Gud betragter glat og ren hud som smuk. Gud elsker skønhed, renlighed, elegance, pynt og behageligt tøj, og han ønsker at se Sine tjenere på den måde. Der er ingen tvivl om, at vores Profet (صلى الله عليه وسلم) også ville betragte de ting, som Gud ser som attraktive, som smukke, og ville opfordre og råde muslimske kvinder langs de samme linjer.

Man må ikke glemme, at der findes kvinder, som må ty til sådanne plejemetoder af andre grunde end æstetiske. For eksempel kan kvinder være nødt til at have paryk på efter vanskelige medicinske behandlinger som kemoterapi. Dette er helt normalt og endda nødvendigt, og dette er en udmærket måde at tage vare på sig selv for de pågældende kvinder. Fanatikerne prøver dog at gøre op med denne skønhed og lettelse af livet ved hjælp af disse falske hadith.

På samme måde findes der intet forbud i Koranen mod tatoveringer med diverse mønstre, for eksempel rettelsen af asymmetriske øjebryn, eller mod at fjerne ansigtsbehåring – det ville være i strid med Koranens ånd. Fanatikere, som ville tvinge en smuk ung pige til at gå udenfor med overdreven ansigtsbehåring, hvilket ville gøre hende flov i selskab med andre, og som ville stræbe efter at gøre sig grim frem for tiltrækkende, er derfor ikke i stand til at repræsentere skønhed på nogen måde. Men Gud opfordrer troende til at være velplejede, tiltrækkende, elegante og renlige i Koranens vers. At muslimer altid skal være velplejede, rene, elegante og tiltrækkende er egenskaber, som særligt understreges i vers.