Den mørke fare: fanatisme: Drab af dem, som taler forkert om Profeten uden at opfordre dem til at angre
Indhold
- Det misforståede islam
- De to grundlæggende koncepter, som misbruges af de, som fremstiller islam som en voldelig tro: Sharia og Jihad
- Den sande Sharia i Koranen
- Hvad bringer Koranens sande Sharia til et land?
- Den sande Jihad I Koranen
- En muslim har ansvar for at tro på alle vers i Koranen, uden undtagelse
- Koranen er en "vogtet" bog
- Fejlene i at differentiere mellem "Mekka muslimer" og "Medina muslimer"
- Den hårde prøvelse af muslimer i Mekka perioden
- Medina perioden og kampene
- Hvem blev kampene udkæmpet mod?
- Beskrivelsen af krig i Koranen
- Polyteister med hvem aftaler blev indgået
- Den første multilaterale og mest demokratiske forfatning nogensinde: Medinas Forfatning
- Vers om krig og fortolkningen af disse
- Der er ingen gyldig begrundelse for krig i islam
- Krig for at gennemtvinge konvertering til islam?
- Krig for ideologisk eller etnisk overlegenhed?
- Krig for at sprede Islams regler, påbegyndt af en religiøs leder
- Krig for at eliminere fjender?
- Hvem ønsker krig?
- Konklusion
- Fanatikernes falske tro
- Opdigtede hadith, som former fanatikernes religion
- Hvor kom opdigtede hadith fra?
- Væsentlige Forskelle Mellem De Islamiske Skoler
- De, som søger bud uden for Koranen, må vende sig mod troens sandhed
- Den islamiske verdens opgivelse af Koranen
- Koranen er vores vejledning og burde altid være i vores hænder
- Et stort problem: Den ærekrænkende ide, at hadith har ophævet vers
- At forstå begrænsningerne ved den fanatiske tankegang
- Drab af folk, som drikker alkohol
- Drab af folk, der barberer sig
- Drabet på folk, som begår utroskab
- Utroskab i Koranens øjne
- Drab af folk, som stjæler
- Drab af frafaldne
- Drab af dem, som stopper med at bede
- At slå børn, som stopper med at bede
- Drab af folk, som ikke giver almisser
- Fængsling og udsultning af dem, som ikke faster
- Drab af fulde folk
- Drab af dem, som taler forkert om Profeten uden at opfordre dem til at angre
- Overtroen om "forbandede dyr" i fanatikernes religion
- Vores Profet صلى الله عليه وسلم bortskaffede de onde skikke, som mishandlede dyr
- Vores Profet صلى الله عليه وسلم forbød, at dyr blev overbebyrdet
- Arbejdsdyrs ret til hvile
- Vores Profet صلى الله عليه وسلم forbød misbrug og mishandling af dyr
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم hengivenhed mod en hund og hendes hvalpe
- En af Profetens صلى الله عليه وسلم udtalelser, der reflekterer hans kærlighed til dyr: "Alle hundes liv skal respekteres"
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم kat, "Muezza"
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم hengivenhed over for en fugl og hendes unger
- Babygeden
- En sultende kamel og dens ejer
- En sovende antilope
- Et æsel brændemærket i ansigtet
- At behandle dyr godt
- Fanatikernes modbydelige natur
- En beskidt opfattelse af tro og en lavkvalitetsopfattelse af at være en muslim
- Kvinder er en af de fineste velsignelser i denne verden
- Kvinder i Koranen
- Ideen om, at kvinder er underlegne i intelligens og tro
- Ideen om, at kvinder er skæve
- Hadith og påstande, opdigtet for at nedværdige kvinder
- Ideen om, at kvinder er en hindring for, at folk kan følge troen
- Ideen om, at man aldrig burde blive vejledt af kvinder
- Den ærekrænkende ide om, at kvinder er andenrangs borgere, og at Gud har ladet dem bagude
- Påstande, der forbyder kvinder at pynte sig selv
- Fanatikernes ide om, hvordan muslimske kvinder skal behandle deres mænd
- De rettigheder og den overlegenhed, der skænkes til kvinder i Koranen, findes ingen steder i fanatikernes religion
- Situationen for en kvinde, som lader sig skille fra sin mand
- En kvinde betragtes som en synder, indtil hendes mand er tilfreds med hende
- At kvinder ikke er i stand til at gå udenfor, og den ide at de er tilbøjelige til at blive bedraget af Satan
- Ideen om, at en kvinde er ulykke og annullerer bøn
- Eksempler på den fanatiske tankegang, som sammenligner kvinder med dyr
- Vers der omtaler Profetens صلى الله عليه وسلم koner
- Konklusion: Koranen knytter den største værdi til kvinder
- Tilføjelsen af ordet "hovedtørklæde" til oversættelsen af Koranen for at kunne begrænse kvinder
- Sura an-Nur Vers 31, første del
- "Khimar" / Dække
- "Yadribna" / At strejfe
- "Juyub" / kraveåbning
- Misledende eller forkerte oversættelser baseret på opdigtede hadith
- En falsk fortolkning: "at de skal lægge deres hovedslør"
- Det, der skal vides om betydningen af de arabiske udgaver af versene og nøjagtigheden af fortolkninger
- 1- omhyggelighed med brugen af ord på arabisk
- 2- undersøgelse af ord i Koranen gennem andre vers
- 3- omhyggelighed med at tilskrive arabiske ord i parentes betydning
- Sura an-Nur Vers 31, anden del
- Fejltolkninger omkring "kvinders udsmykning"
- Ideen om, at kvinder er midler til prøvelse
- Fejlen i at gøre udsmykning og tilbehør forbudt
- Hvordan bruges ordet "forskønnelse" i Koranen?
- Den region, der omtales i vers 31 i Sura an-Nur
- Opdigtede hadith omkring hoveddækket og deres interne uoverensstemmelser
- Forbudte ting er ikke uklare i Koranen
- Ønsket om at lukke kvinder og deres kroppe væk
- Koranen henviser til Jilbab, ikke hovedtørklædet
- At gå ind for hovedtørklædet men aldrig nævne "jilbab"
- En muslimsk kvinde ved, hvordan hun skal klæde sig i overensstemmelse med Koranen
- "To kvinder = en mand" fejlen
- Kvinder og vidnesbyrd i lån
- Kvinders arveret
- En kvindes ret til skilsmisse
- Skilsmisse og beskyttelsen af kvinder derefter
- At kvinder holdes glade og tilfredse i tilfælde af skilsmisse
- At kvinder får finansiel sikkerhed efter skilsmisse
- Aktiver givet til kvinder må ikke tages tilbage efter skilsmisse
- At sikre, at kvinder har et sted at bo efter skilsmisse
- At kvinder ikke må arves ved tvang
- Den værdi, der tilknyttes kvinder
- Bagvaskelsen om mandlig overlegenhed og sludderet om at slå kvinder
- Ideen om mandlig overlegenhed
- Den falske idé om "at slå kvinder"
- Andre misforståelser omkring kvinder
- Udtalelser fra profeten til lovprisning af kvinder
- Fanatikernes had til kunst
- Ideen om at jokes, humor og latter, skal undgås
- Ifølge Koranen er sorg og ulykke egenskaber for de vantro alene
- Glæden i paradis og den sande betydning af sorg
- Ideen om at undgå humor
- Den påstand, at musik og poesi er forbudt
- Uærligheden hos fanatikere, som forsøger at forbyde musik
- Gud elsker musik og gør, at Hans tjenere også elsker det
- Ideen om, at maleri og billedkunst er forbudt
- Ideen om, at guld og silke er forbudt
- Opdigtede hadith, som forbyder behagelig duft
- Opdigtede hadith, som forbyder parykker, at plukke øjenbryn og tatoveringer
- Opdigtede hadith, som forbyder kvinder at gå udenfor i attraktivt tøj
- Opdigtede hadith, som vedholder, at kvinder mister paradis ved at være optaget af guld og tøj
- Opdigtede hadith, som vedholder, at kvinder ikke skal have pænt tøj
- Hvis fanatikernes ånd dominerede denne verden
- Sminke, renlighed, modernitet og kultur, kort sagt "kvalitet", er alle krav i islam
- Kvinder er skønne væsner, selvfølgelig skal de være velplejede
- Muslimer har ret til at have flot designer tøj på og eje fine biler og pæne hjem
- Jøder og kristne i fanatikernes religion
- Svar fra Koranen til de, som leder i Koranen efter fjendskab mod jøderne
- Sammenligningen med "aber og grise" og hvad Koranen virkelig siger om Bogens Folk
- Undersøgelse af vers 60 i Sura al-Ma’ida
- Jøder som lovprises
- Undersøgelse af vers 166 i Sura al-A’raf
- Undersøgelse af vers 65 i Sura al-Baqara
- Fejlen i, at jøderne forbandes
- Undersøgelse af vers 88 i Sura al-Baqara
- Undersøgelse af vers 155 i Sura an-Nisa’
- Ideen om, at man ikke skal have jøder og kristne som venner
- Misforståelser om krig og jizya
- Et andet misforstået koncept: Taqiyya (forstillelse)
- Ideen om at dræbe jøder, som går ind i puberteten
- At gøre jøder ansvarlige for muslimers synder
- Ideen om, at mad går til spilde på grund af jøder
- Ideen om, at to trosretninger ikke kan sameksistere i arabiske lande
- Ideen om, at det er en fornærmelse at kalde nogen for en jøde, og at det giver en belønning at forbande jøder
- Ideen om at tvinge dem over på den smalle del af vejen
- Gharkad, jødernes træ
- Den værdi, der lægges på Bogens Folk i Koranen
- Muslimers invitation til Bogens Folk
- Muslimers retfærdige adfærd over for Bogens Folk
- Vores Profets صلى الله عليه وسلم relationer til Bogens Folk
- Evangeliet og Toraen i Koranen
- Jøderne nyder retten til at leve i det Hellige Land i Koranen
- Efterskrift
Enhver, der fornærmer Profeten, skal henrettes med det samme uden at opfordres til at angre.
(Ibn Taymiyya)
Ibn al-Mundhir sagde: Alle lærde er enige om drab af enhver, der fornærmer Guds Budbringer (صلى الله عليه وسلم).) Anwar Shah, al-Kashmiri, "Ikfar al-Mulhidin", p. 64; "Tanbihul Ghafilin," p. 14) Abdullah beretter: De skal henrettes uden at opfordres til at angre. Halid b. Walid dræbte en mand, som fornærmede Budbringeren (صلى الله عليه وسلم), og han tilskyndede ham ikke til at angre. (Ibn Taymiyya)
En person, der taler forkert om Gud, profeterne og åndelige værdier er selvfølgelig ikke noget, der anerkendes. Men ikke alle folk er ens. Nogle folk er ateister og har fordomme mod religion af diverse årsager; nogle er blevet opdraget med vrede, nogle er uvidende og nogle ved intet om Koranen. Det er derfor muligt for folk at have fordomme mod religion af flere forskellige årsager, og der er mange sådanne folk som lever i en tilstand af vrede og had i dag.
Der findes mennesker, som har alle mulige slags holdninger i denne verden, som vi kommer til at blive testet ved og prøvelsen for de troende består i at være sammen med mennesker med disse andre ideer og holdninger. En Muslims pligt er at fortælle folk, lige meget hvor fordomsfulde eller vrede de er, om de moralske dyder i Koranen, på en venlig måde, og så lade den endelige beslutning være op til dem. Nogle gange vil den anden part blive påvirket af denne fine adfærd og kan indse sine fejl og retlede sig selv. Dette faktum beskrives i et andet vers i Koranen:
Det gode og det onde kan ikke være lige. Afværg det onde med det gode. Så vil du se, at selv den, du var fjende med, bliver som en nær ven.
I dette vers befales muslimer at respondere på dårlig adfærd med godhed. Resultatet af dette er, at "selv den, du var fjende med, bliver som en nær ven."
Hvis den anden part stadig insisterer på at tale og opføre sig dårligt, forklarer Koranen, hvad der så må gøres: Og Den Nådigstes tjenere er dem, som går med beskedenhed på jorden, og når de uvidende taler til dem, siger de: "Fred," (Sura al-Furkan, 63) Sandelig, Allah har åbenbaret for jer i Bogen, at nå I hører, at Allahs åbenbaringer bliver fornægtet og latterliggjort, så sid ikke med dem (der gør det), før de bliver optaget af et andet samtaleemne; ellers vil I blive som dem. Sandelig, Allah vil bringe alle hyklerne og de vantro sammen i Helvede. (Sura an-Nisa’, 140)
Som vi har set er befalingen i Koranen ikke at sætte sig ned med sådan en uvidende gruppe, når man møder dem, men at forlade dem og sige "Fred" med andre ord at påminde dem om den fredelige vej.
To egenskaber understreges i versene. Disse folk betragtes som værende for uvidende til at have kontakt med og for at have afvist sandheden på trods af at være blevet advaret mange, mange gange. En muslim, som har pligt til at prædike – og derfor til altid at tale sandt – har i dette tilfælde ingen kontakt med sådanne folk, og bevæger sig blot væk fra dem.
Et andet element i verset omhandler ikke at sætte sig ned med dem "før de bliver optaget af et andet samtaleemne." Disse folk kan derfor godt være i en muslims umiddelbare nærhed og have konstant kontakt med ham. Så når de begynder at tale om andre emner, kan han fortsætte med at have et nært forhold til dem.
Dette betyder, at muslimer ikke forventes at ty til den brutale metode, der beskrives ovenfor. De må gå væk fra dem, når de taler dårligt, men fortælle dem sandheden, så længe de søger råd.
Et andet bevis for, hvordan disse opdigtede hadith er i konflikt med Koranen er "forhindring af omvendelse". Gud opfordrer alle folk til at omvende sig vedrørende alle emner i Koranen. Han erklærer ofte i vers, at omvendelse er en sag mellem den pågældende person og Gud, og at Gud er tilgivende og barmhjertig. De, som omvender sig, lovprises ofte i Koranen. Så hvordan kan en person forhindres i at omvende sig? Hvordan man kan forhindres i at søge Guds tilgivelse? Hvordan kan folk ignorere vores Herres vers, som lyder "... For Han er Den, der tilgiver den angefulde." (Sura al-Baqara, 37) og fratage andre retten til at føle anger og søge Guds tilgivelse? Ingen har selvfølgelig den ret.
I et andet vers åbenbarer vores Herre:
Men de, som angrer og gør retfærdige gerninger og åbent erklærer (sandheden), deres anger vil Jeg tage imod. Jeg er Den mest Tilgivende, Den Barmhjertigste.
De folk, som uklogt benægter det faktum, at Gud er "Den Barmhjertige" og forsøger at indføre deres egne opdigtede hadith om emnet, handler i direkte strid med Koranen.