Den mørke fare: fanatisme: Hvor kom opdigtede hadith fra?

De ord, som påstås at stamme fra vores Profet (صلى الله عليه وسلم), og redegørelser, der betragtes som at repræsentere vores Profets (صلى الله عليه وسلم) gerninger, blev først nedskrevet nogle århundreder efter hans bortgang. Af forfatterne af de kendte Kutub al-Sittah (De seks bøger), bestående af seks bøger af hadith, døde Bukhari i Hijri 256, Muslim i 261, Tirmidhi i 279, Abu Dawud i 275, an-Nasai i 303 og Ibn al-Majah i 273. De shiitiske bøger med hadith er anderledes, og nogle sunnier og shiitter anerkender ikke hinandens bøger med hadith. Samlingen af shiitiske bøger med hadith er nyere. Af de berømte shiitiske samlere af hadith døde al-Kulayni i Hijri 329, Babawayh i 381, Abu Jafar Muhammad ibn Hassan Tusi i 411 og al-Murtadha i 436. Vi ved fra historiske optegnelser, og fra de første hadith, som er overleveret til os, at der ikke var nogen nedskrevne hadith på Profetens (صلى الله عليه وسلم) tid eller på de Fire Kaliffers tid. Al-Harawi siger dette om emnet:

"Hverken Profetens ledsagere, eller tilhængerne på det tidspunkt, eller de som levede efter Muhammad var død, men havde talt med mindst en af hans ledsagere, nedskrev nogle af disse udsagn. De overførte dem bare fra mund til mund. Der er ingen undtagelse fra dette, undtagen et eller to tilfælde. I frygt for at de skulle gå i glemmebogen, ville Omar ibn Abdul Aziz, i et brev adresseret til Abu Bakr al-Hazm, have ham til at forsøge at undersøge traditioner og få dem kopieret." Yazid ibn Abd al-Maliq fjernede Abu Bakr al-Hazm og de, som arbejdede med ham, fra deres poster efter døden af Omar ibn Abdul Aziz. Den næste kalif, Hisham, anses som den første person til at samle az-Zuhri hadith. Dette daterer tilbage til to eller tre århundreder efter døden af vores Profet (صلى الله عليه وسلم). Før Bukhari var der ikke gjort noget forsøg på at differentiere mellem hadith omkring graden af deres gyldighed. Indsatsen for at inddele dem i "troværdige" og "svage" begyndte med Bukhari. Men undersøgelsen af hadith viser, at disse bestræbelser ikke var succesfulde. Ikke kun svage hadith, men selv de totalt opdigtede blev udbredt i Islams navn og voksede hurtigt i antal. Det var umuligt at forhindre på det tidspunkt, fordi der var gået seks eller syv generationer fra vores Profets (صلى الله عليه وسلم) død, indtil disse bøger blev skrevet, og de berømte bøger med hadith, hvori disse hadith fortælles, involverer overførsler til og fra seks eller syv personer. Da de pågældende hadith blev fortalt, var selv det første, det andet og tredje led efter Profeten (صلى الله عليه وسلم) gået bort. Med andre ord var de folk, som kunne have bekræftet, om de personer, der overleverede de hadith, talte sandt eller ej, selv døde.

Hadith lærde var klar over dette. Muslim sagde, at han ikke inkluderede enhver hadith, som han anså som værende komplet troværdig i sin bog (Muslim, Vol. 1). Bukhari, som sagde, at hadith var kilden til troen, kendte til 600.000 hadith men inkluderede kun 6.000 – 7.000, eller 1% af det samlede. Han konkluderede, at de resterende 99% ikke var troværdige og inkluderede dem ikke i sin bog. Dette betyder, at hadith for hele den islamiske verden, udelukkende blev bestemt ifølge nogle få menneskers holdninger, og dette er bestemt en forfærdelig tilstand for de, som betragter hadith som "kilden til troen", fordi de aldrig kan opnå nogen information om andre hadith, som måske kan betragtes som troværdige af andre, men som Muslim ikke følte det nødvendigt at inkludere i sin bog. Lad os på nuværende tidspunkt huske på, at mens al denne analyse foregik, blev den Hellige Koran, Islams aldeles troværdige, beskyttede og uændrede skønhed, sat til side. Den egyptiske kommentator Ahmad Amin kommer med følgende vurdering, som afslører graden af digtningen af hadith: "Skulle vi lave en forklarende udstilling af hadith, ville vi blive konfronteret med en pyramide, hvor toppen ville illustrere perioden af Guds budbringer. Når vi bevæger os nedad, observerer vi den gradvise udvidelse mod basen. Men idealet skulle have været det modsatte; for Profetens ledsagere vidste bedst, hvad Profeten ytrede. Som de gik bort ville antallet af de, der kendte Profetens ord, falde, og pyramiden ville have ændret sin form og vendt sig på hovedet. Men vi ser, at antallet af hadith er endnu større under umayyaderne end under Profetens levetid." (Ahmad Amin, Duha al-Islam).

Når dette er tilfældet, har eksistensen og troværdigheden af hundredtusindvis af hadith, alle forskellige fra hinanden og nogle gange endda modsigende, også ført til fjendtligheder blandt nogle De hadith, som angiveligt er blevet fortalt af vores Profet (pbuh), blev først nedskrevet to eller tre århundreder efter hans død.

Ludwig Deutsch’ oliemaleri "Scholars of the al-Azhar University," 1901 hadith lærde. For eksempel, mens Ikrima er en pålidelig kilde i Bukharis øjne og mange berømte hadith lærde, anklager Muslim ham for at lyve. Den mest interessante af disse er måske den måde, hvorpå Bukhari, forfatteren af den bedst kendte bog om hadith i islam, erklærer Abu Hanafi, lederen af Hanafi skolen, til at være "ghayr al-sihah" med andre ord "upålidelig", og ikke inkluderer en eneste hadith fortalt af ham. På trods af, at den mest kendte hadith lærde, grundlæggeren af den mest berømte skole, erklæres upålidelig, betragter store dele af den muslimske verden de to, som de mest troværdige hadith lærde. Faktum er, at der er mange uoverensstemmelser i debatterne omkring pålideligheden af de, som fortalte hadith, ligesom der er i selve hadith. Et andet problem, ud over det faktum at en række opdigtede hadith har fundet vej blandt de mange fine hadith nedsendt fra vores Profet (صلى الله عليه وسلم), som faktisk reflekterer Koranens ånd, er den måde, hvorpå hadith blev videregivet. Mange folk forestiller sig, at hadith er overleveret direkte fra vores Profets (صلى الله عليه وسلم) mund, men det er ikke sandt: Ikke engang hadith lærde påstår, at disse er direkte overførte udtalelser. Mange hadith lærde, og især Bukhari, har ment, at det er nok for betydningen af hadith at være blevet overført, og at det ikke er et krav, at de er blevet husket dem ord for ord. Det har selvfølgelig gjort det muligt, at mange ekstra kommentarer er kommet ind i udtalelserne, at misforståede emner er blevet videregivet som sande, og at folk, med en mindre end fuldstændig forståelse for emnet, kan være blevet involveret i overførslen.

Mens det betragtes som tilstrækkeligt at overføre betydningen af den enkelte hadith, har manglende evne til at høre starten og slutningen på alle hadith også nogle gange ført til tab af mening. For eksempel kom to folk til Aisha (ra) og sagde til hende, at Abu Hurayrah fortæller, at Profeten (صلى الله عليه وسلم) plejede at sige, at uheld kun kan findes i kvinder, heste og huse. Til dette svarede Aisha (ra): "Ved Gud, Som åbenbarede Koranen til Profeten! Profeten sagde aldrig dette; hvad han sagde var, at De Uvidende Folk havde denne holdning."

Der er ingen tvivl om, at grundlæggerne af de fire skoler alle var værdige muslimer og islamisk lærde. Men vi må vide, at det var de pågældende hadith, som var medvirkende til grundlæggelsen af disse skoler. Grundlæggerne af de fire skoler baserede skolerne på de hadith, de personligt udvalgte. De fire imamer grundlagde deres egne skoler ved at gå ud over de kriterier, som hadith imamerne, som skrev samlingerne af hadith i Kutub al-Sittah, havde anvendt. Som vi allerede har set, er Abu Hanafi, grundlæggeren af Hanafi skolen, den største af de fire, blevet kritiseret af andre hadith imamer, især Bukhari, på det grundlag, at han havde en svag viden om hadith og generelt fremhævede sine egne holdninger. Grundlæggerne af de fire skoler er selvfølgelig værdige, islamiske lærde.

Men grundlaget for de fire skoler var faktisk baseret på hadith i konflikt med hinanden. Enhver skole baserede sig på de hadith, de foretrak.

Osman Hamdi Beys oliemaleri "Theologist" 1907 På trods af den splittelse blandt hadith lærde og skoler, har der også været de, som har påstået, at hadith er ubestridelige. Sådanne folk har spredt den absurde ide, at alle, som benægter blot en enkelt hadith i Bukhari og Muslim, er en vantro. Nogle folk er gået endnu videre, hvilket vi skal se nærmere på senere hen, og har påstået, at hadith går forud for Koranens bud. Det er disse skræmmende uoverensstemmelser med logik, som ligger til grund for de uvidende samfund, etableret af fanatikere.

Lad os nu se, hvordan forskellige opdigtede hadith har givet ophav til forskellige sekter med deres egne regler inden for islam.

Osman Hamdi Beys oliemaleri "Girl Reciting Qur'an," 1880