Udtrykket ”Sendebuddets ord” i Koranen er ikke en modsigelse

En af de amatøragtige demagogier hos dem, der forsøger at finde fejl i Koranen, er fordrejningen af udtrykket “sendebuddets ord” i Koranen. Det pågældende vers lyder således;

Faktisk følger det af verset alene, at Koranen er ord, som formidles af et “sendebud”. Men lad os se på fortsættelsen af verset.

Når fortsættelsen af verset også undersøges, kommer betydningen af det emne, som Allah understreger, til syne. I 40,41 og 42. Vers fortælles det, at den person, der gør Koranen kendt for menneskene, ikke er en digter eller spåmand, men et ærefuldt sendebud, og at den formidles til menneskene med Hans ord, og i 43. Vers fortælles det, at kilden til de ord er Allah. Det vil sige, at den person, der formidler versene med sine ord, er et sendebud og ikke en digter eller spåmand. Kilden til ordene er derimod Allah.

Det er virkelig også en dårlig situation for dem, at de argumenter, som de ateistiske venner bruger nat og dag, hviler på så rådne grundlag. Grunden til dette er faktisk følgende. Mennesker har lavet mange tilføjelser i Evangeliet og Toraen, og ateisterne i udlandet kan påvise disse menneskelige tilføjelser og derved kritisere begge bøger på en ganske logisk måde. Men da ateisterne i de muslimske lande ikke kan finde noget at kritisere i Koranen, gør de disse “ønsker” ved at fordreje versene eller vurdere dem hver for sig. Selvfølgelig har disse påstande ingen som helst gyldighed.