Er Masjid al-Aqsa, der nævnes i Koranen, moskeen i Jerusalem?

I nogle ateistiske fora og diskussionsgrupper støder man fra tid til anden på en påstand, der skyldes forkert viden. .Ifølge denne påstand er Masjid al-Aqsa-moskeen, som omtales i Koranen i sura Al-Isra 1. vers, et sted for tilbedelse, der blev bygget efter det tidspunkt, hvor Koranen blev åbenbaret. Når det forholder sig sådan, påstår de, at Koranen er en tekst, der blev skrevet længe efter profeten Muhammads død.

Hvordan er den virkelige situation mon?.. Lad os nu se på det.

Hvis vi ser på det pågældende vers' ordopløsning:

Subhânellezî esrâ bi abdihî leylen minel mescidil harâmi ilel mescidil aksallezî bâreknâ havlehu li nuriyehu min âyâtinâ, innehu huves semîul basîr(basîru).

1. subhâne: han er subhan, hævet over alle mangler
2. ellezî: som han
3. esrâ bi: lod rejse om natten
4. abdi-hî: sin tjener
5. leylen: om natten
6. min el mescidi el harâmi: fra Masjid al-Haram
7. ilâ el mescidi el aksa: til Masjid al-Aqsa/ til det fjerneste prosternationssted
8. ellezî: som den, som den
9. bâreknâ: gjorde gavnlig, velsignet og rig på velsignelse
10. havle-hu: dens omgivelser, dens omkreds
11. li nuriye-hu: for at vi kan vise ham
12. min âyâti-nâ: af vores vers
13. inne-hu: visselig han
14. huve es semîu el basîru: han er den bedst hørende, den bedst seende

Betydningsoversættelse af sura Al-Isra 1.vers

Edip Yükseis betydningsoversættelse

Meget ophøjet er den, der for at vise ham nogle af vores vers om natten førte sin tjener bort fra den Hellige Moské (i Mekka) til den fjerneste moské (prosternationssted), hvis omgivelser han har gjort velsignede. Han er uden tvivl den Hørende, den Seende
Mustafa Sağs betydningsoversættelse

Den Højestes Højeste Allah, som besidder stor kraft, førte for at vise sine vers, der er beviset på hans kraft hinsides forestillingsevnen, en nat sin tjener/Muhammad fra sit hus ved den hellige moské Kabaen til Masjid al-Aqsa, hvis omgivelser han har gjort velsignede/det Fjerneste punkt, hvor der prosterneres.Uden tvivl hører og ser Allah alting.
Der findes også betydningsoversættelser, skrevet under indflydelse af kilder uden for Koranen, som ikke tager versets betydning i det ord, der forekommer som Masjid al-Aqsa, som “Det Fjerneste Prosternationssted / Den Fjerneste Moské”, men som virkelig tager det som Masjid al-Aqsa-moskeen eller Masjid al-Aqsa-området.

Disse betydningsoversættelser har ikke taget dette ord, der forekommer i verset, som betydning, men som navn. dog er dette en meget forkert metode. Det arabiske ord ‘AKSA’ betyder fjern. Ligesom man i sura Ar-Rum 3.vers giver ordet ‘EDNA’ betydningen “NÆR”, hvilket, i dette vers taler det om den region ligesom det pågældende vers. Dette ord bør også vurderes ikke som navn, men som ordbetydning.

Eftersom man ikke, mens man i ét vers siger nær om den samme region, i det andet vers kan sige fjern moské om et sted i den region, taler verset altså ikke om Jerusalem og om den region, hvor Masjid al-Aqsa-moskeen ligger.

Betydningsoversættelser, der er oversat på denne måde, begår altså en fejl også set ud fra deres egen metode. I en nær region er der ikke en fjern moské.

Det sted, der beskrives i sura Al-Isra 1. vers, er altså ikke Masjid al-Aqsa (Jerusalem).

Sendebudet, der blev ført ud på Isra, altså natterejsen, blev ikke ført til Jerusalem gik på materiel eller åndelig vis, med Koranens ord, til det fjerneste prosternationssted og var der vidne til visse vidundere. Det er da også det, der fortælles i sura An-Najm vers 17 og 18.

Sura An-Najm 17 og 18

I Koranen er der altså i denne forstand aldrig nogen modsigelse eller historisk fejl, sådan som visse modstandere af Koranen påstår…

En kort historisk oplysning;

Vi har set betydningen af ordet Masjid al-Aqsa i Koranen. Men hvad er historien om den Masjid al-Aqsa-moské, der i dag findes i Jerusalem? Og med hvilket formål blev der bygget en moské her, og blev den kaldt ved dette ord, der forekommer i Koranen?

Svaret på dette spørgsmål vil faktisk også hjælpe os til at forstå logikken i de ateistiske påstande. I 90'erne efter Hijra ( 709-714 e.Kr. ) udråbte den umayyadisk afstammede Abdulmalik bin Marwan som alternativ sit eget kalifat mod Abdullah bin Zubayr, som var kalif i Medina. For at hans egne tilhængere ikke skulle tage på hajj og blive påvirket af dette muwahhid-menneske, lod han i Jerusalem, hvor han boede, bygge en prangende moské, som også skulle omslutte den klippe, der tidligere var kendt som muallak-stenen. Han forbød endda de mennesker, der stod under hans kommando, at tage til Mekka og Medina for hajj, og indrettede Klippedomen, der ligger i dette område, som vi i sin helhed kan definere som Masjid al-Aqsa, som en alternativ Kaba og befalede dem at gå tawaf om den.
Det vil sige, at opførelsen af en moské ved navn Masjid al-Aqsa i Jerusalem i sig selv er en mentalitet, der strider imod Koranens dom, som søger et alternativ. Derfor er det fra starten forkert at forsøge at finde en modsigelse i Koranen ud fra et bygningsværk, der blev opført længe efter profeten Muhammads død…

Ordet, der forekommer i Koranen, Masjid al-Aqsa, kan også tænkes som ikke den moské, der i dag findes der, men som en moské, der i sin gamle form lå i den region. Dette alternativ kan vi heller ikke se bort fra. For der findes også arkæologiske oplysninger om, at der tidligere også var en Masjid al-Aqsa-moské et sted nær Grædemuren.

Men i begge betydninger er det, meget klart, at der i Koranen ikke er enmodsigelse eller en historisk fejl.

Allah ved bedst…