Er kvinder ifølge Koranen mændenes mark ?

I Allahs tale, Koranen, er der ingen fremstilling eller sammenligning, der modsiger livet og den menneskelige samvittighed. For Koranen er jo et budskab fra Allah, der har skabt hele universet og os. Ligesom den ikke modsiger sig selv i sine vers, indeholder den heller aldrig nogen anden modsigelse. På visse ateistiske platforme ses det, at der i forbindelse med sura Al-Baqara 223. vers fremføres kritik om, at kvinder i verset nedgøres og defineres i en sekundær og passiv position i det sociale liv. Da man også følte behov for at besvare dette emne, er denne artikel blevet forfattet.

Bag den kritik, der fremsættes om dette emne, ligger naturligvis indflydelsen fra det ‘Kvinde’-billede, der er dannet under indflydelse af kilder uden for Koranen. Den primære betydning i de klassiske ordbøger ( som Müfredat og Lisan-ül Arab ) af ordet حرث, der i verset er oversat til tyrkisk som MARK, er KULTUR. Altså mens versets betydningsoversættelse klassisk er som følger: . [Sura Al-Baqara (2/223)]

Når den primære betydning af ordet HARS, KULTUR, bruges i verset, er betydningen som følger:

Betoningen af “I”, der forekommer i Al-Baqara 223. vers, som er oversat i betydningen “Jeres kvinder er JERES mark”, peger ikke “på mænd. Det, der menes med JER, er hele samfundet. Da man i mandscentrerede tolkninger ikke tænker på denne måde, har man forsøgt at forklare dette vers med et blik, der indeholder seksualitet, og har begået en alvorlig fejl. Men i ethvert samfund, er vejen til i sin enkleste form at iagttage samfundets generelle niveau og dets udviklings- og civilisationsniveau at se på situationen for de kvinder, der lever i det samfund. Nedenfor forklarer en sætning, som jeg holder meget af, denne situation meget smukt.

Citat: Friheden i et land kan man forstå derfra; af kvindernes tilstand. Se på kvinderne og forstå. Er kvinderne ikke frie? Så er det slut. Lad det regime så bare fange fugle med munden. Så er sagen slut. Men hvis kvinderne er frie, er det i orden. Der skal være nedringede damer, der skal også være damer uden tørklæde, også heldækkende, også med slør; de skal alle være der. Lad der være både dem, der går i bikini, og dem, der går med slør. Lad der blive vist respekt for dem alle……

Kvinder, der i Koranen sammenlignes med en smuk plante, bidrager også i det sociale liv virkelig materielt til samfundets kultur og påtager sig også, som en anden betydning af ordet HARS i verset, ligesom en MARK meget store opgaver med henblik på, at de kommende generationer vokser op. Det er klart, at en kvinde, der er skubbet ud af samfundet og ikke har nogen plads i arbejdslivet og det sociale liv, ikke kan udføre denne opgave tilstrækkeligt. Det er også meget klart, at en kvinde, der ikke har fået sin del af uddannelse og kultur i tilstrækkeligt omfang, heller ikke kan udføre opgaven med at være den første og vigtigste lærer i kultur og moral for sine egne børn. Kort sagt er KVINDEN en MARK, der opfostrer de kommende generationer, og samfundets KULTUR.

Derudover er det også nødvendigt at tænke over, hvad mark som begreb, udtrykker i det arabiske sprog. For mennesker, der lever i en geografi, hvor mange områder er uendelig ørken, betyder mark; meget værdifuld, noget, der er svært at forestille sig selv i drømme.

I mange sprog har ord køn. For eksempel hunkønsord og hankønsord. Hunkøn og hankøn i ord har at gøre med de vokaler og konsonanter eller endelser, de indeholder. Da det ord, der er oversat i verset, altså “mark”, er blevet oversat som et hårdt ord, lyder det ikke behageligt for øret at bruge det om kvinder.

Kvinder er afgrøde; mark / kultur

Udtrykket i verset, Jeres kvinder er en afgrøde/kultur for jer, er en udtalelse, der fortjener at blive dvælet ved. Ordet حرث – hars betyder både “mark; afgrøde” og “kultur”. Som bekendt betyder kultur “Alle de materielle og åndelige værdier, der skabes i den historiske, samfundsmæssige udviklingsproces, og helheden af de redskaber, der bruges til at skabe dem og overføre dem til senere generationer, og som viser målet for menneskets herredømme over sine naturlige og samfundsmæssige omgivelser. (TDK)”. Dette kan vi også kalde “biologisk og sociologisk kultur”. For kvinden er som en biologisk mark. Ligesom en organisme føres gennem forskellige faser i et biokemisk laboratorium og gøres egnet til formålet, sker det også i kvinden, at æg og sæd først bliver til embryon, så til et stykke kød, så til knogler, og at kød klædes på dem, og derefter dannes barnet. Efter barnets fødsel træder også kvindernes funktion som sociologisk kultur/mark i kraft; hun lærer langsomt sine børn samfundets åndelige værdier [religiøse trosforestillinger og principper, adfærds- og tankemønstre, tanke- og kunstværker] og overfører dem til de kommende generationer. Kort sagt er kvinden, ligesom hun materielt er mor, også sociologisk mor.