Den mørke fare: fanatisme: Drab af dem, som stopper med at bede

Dem, som stopper med at bede, må dræbes. (2117-Sunan Abu Dawud)

Den ovenstående falske hadith er endnu en, der befaler drab på dem, som afsværger islam. Det er dog tydeligt, at en tro, som åbent benægter magt og tvang, ikke vil tvinge folk til at bede. Hvordan kunne en religion, som siger "…og du er ikke en, som udøver tvang mod dem (for at få dem til at tro)." (Sura Qaf, 45), være så voldelig og undertrykkende? Det kan den selvfølgelig ikke. Når vi ser på Koranen, ser vi, at alle skal behandles med respekt og hengivenhed, om de tror eller ej.

Lad os huske et vigtigt faktum, vi fremsagde i starten af denne bog: en tilbedelse udført under tvang vil miste enhver gyldighed som tilbedelse, og kan også give ophav til had og vrede. Når en person tvinges til at bede, bliver han ikke muslim; en, der tvinges til at bede mod sin vilje kan blive en dobbeltmoralsk hykler, en fjende af troen. En, der tror, han vil blive dræbt, hvis han stopper med at bede, vil blot lade som om, han er troende, hvis han ikke ønsker at sætte sit eget liv i fare. Han vil opføre sig hyklerisk og vil væmmes ved det liv, han lever, og derfor den tro, han er blevet pålagt. At skabe en hykler er den værste skade, man kan gøre på islam. Derfor er religiøs hengivenhed, opnået gennem tvang, magt og dødstrusler, slet ingen religiøs hengivenhed. Dette skader blot islam. Hvis en person er ophørt med at bede, selvom han ikke har mentale eller fysiske handikap, kan der være mange årsager til dette. Personen er måske Ingen kan selvfølgelig blive tvunget til at bede i en tro, hvor der ikke kan findes tvang på nogen områder.

Alphons Leopold Mielichs oliemaleri "Prayer at the Muhammad Ali Mosque"

ikke tilstrækkeligt hengiven, Gud har ikke placeret en tilstrækkeligt stærk tro i hans hjerte, eller han frygter måske ikke Gud nok. Vejledningen er i Guds hænder, og det er ikke mennesker, der kan bringe vejledning. Ikke at bede betyder ikke, at denne person har afsværget troen. Han kan stoppe med at bede, men så begynde igen dagen efter, og det vil være til stor gavn for ham. Eller han starter måske ikke, men vil stadig være en god og brugbar person; eller ingen af disse ting vil ske. Selv hvis han fuldstændig afsværger troen, skal sådan en person stadig behandles med hengivenhed af muslimer. Det er sådan det skal være, ifølge Koranen.

At dræbe nogen af den årsag er intet mindre end mord, og det har aldrig haft nogen plads i Koranen.

De fire skoler, som blev gradvist produceret på basis af diverse hadith og fortolkninger, og som så blev gjort til en del af islam med tiden, er som fire separate trosretninger, alle i total uoverensstemmelse med hinanden. (De udtalte forskelle mellem de fire skoler er allerede blevet opsummeret på tidligere sider). De fire skoler befaler forskellige straffe til dem, som stopper med at bede på grund af dovenskab, men de er uenige med hinanden. For eksempel er straffen for at stoppe med at bede, på grund af dovenskab, ifølge Hanbali skolen død. Ifølge Hanafi bliver en, der ikke beder på grund af dovenskab, dog ikke vantro og skal ikke slås ihjel; men han skal fængsles og slås indtil blodet flyder. (Hashiya Radd al-Muhtar, 1/62) Men ingen af disse ting er i Koranen.

Sådanne modsigelser og brutale metoder, som ikke findes i troen opstår, når man begynder at lede efter troen uden for Koranen. Folk fyldt med had og vrede er et resultat af at man begynder at leve efter en tro uden for Koranen. Fanatikernes religion er en, der benægter Koranens udtalelser og betragter dem som utilstrækkelige (Koranen er bestemt større end det).

De følgende sider indeholder diverse barbariske praksisser i den fanatiske tro, såsom at "slå børn, som ikke beder og dræbe folk, som ikke giver almisser, eller som er fulde." Vi må aldrig glemme følgende faktum, når vi ser på retfærdiggørelserne for brutalitet begået i Islams navn:

Ingen af disse praksisser har nogen plads i Koranen. Fanatikernes religion er en opdigtet religion.