Moses’ stav: en slange eller en drage?

En slange eller en Drage?…Er det en fejl, der er begået i Koranen?..Kan disse müteşabih vers desuden have en anden tolkning?

Der er en påstand om, at de udtryk, der forekommer i to vers om fortællingen om Moses, også er en selvmodsigelse. Versene lyder således:

Mens det i Sura Al-A'raf udtrykkes, at staven blev til en drage, da Moses kastede den, udtrykkes det i Sura Ta-Ha, at den blev til en kæmpestor slange. I disse to vers forekommer navnene på det dyr, den blev til, forskelligt.

Det første punkt, man her skal være opmærksom på, er, at de to begivenheder, der fortælles i Sura Al-A'raf og i Sura Ta-Ha, er forskellige fra hinanden. Der tales ikke om samme emne. Hvis man læser de få vers før det pågældende vers, kan dette uden videre ses.

I vers 107 i Sura Al-A'raf fortælles der om en begivenhed under mødet med Farao, og over for ham kaster Moses sin stav. I vers 20 i Sura Ta-Ha beder Allah derimod Moses om at kaste sin stav, da Han, før Moses gik til Farao, viser ham de mirakler, Han har givet ham. I to forskellige situationer kan den være blevet til dyr, der størrelsesmæssigt er forskellige fra hinanden. Da begivenhederne er forskellige, er det heller ikke muligt at tale om en selvmodsigelse.

Ud over dette har de ord, der forekommer i de to vers, fælles ordbogsbetydninger, selv om de er forskellige fra hinanden. Når man ser i ordbogen, vil man se, at begge har betydningen “slange”. For eksempel er betydningen af ordet “Hayyatun” i Ta-Ha 20 “slange”. ( Kilde: Kuran’ı Kerim Lügatı, Timaş-forlaget side, 160)

Ordet “Suaba” i Al-A'raf 107 har også betydningen ”slange”. ( Kilde: Kuran’ı Kerim Lügatı, Timaş-forlaget side, 112) Men nogle oversættere har i deres oversættelse ikke brugt betydningen slange, men den anden betydning. Disse er synonyme ord. Set også fra denne side fremgår det, at der ikke foreligger nogen selvmodsigelse.

Denne fortælling udspiller sig mellem Farao og hans støtter, der symboliserer de fornægtende og undertrykkende regimer, der har levet og vil leve i enhver tidsalder, og forsvarerne af skabelsen og tawhid, der symboliseres af profeten Moses. Farao afviser skabelsen ligesom vor tids materialister/evolutionstroende og påtvinger folket, at livet begyndte tilfældigt i Nilen. Han afviser altså skabelsen ligesom nutidens evolutionister.

Det er netop dette fornægtelsessystem, som Faraos støtter fremsætter og giver en videnskabelig indpakning, der skildres med slangen. Men den sandhed, der blev sendt med profeten, er ikke dette. Den ægte videnskab, som nutidens kreationister fremsætter, tilintetgør også Faraos løgne. Verset er kort sagt dette. I ved også, at videnskab/medicin i enhver tidsalder er blevet symboliseret i form af en slange/drage. Allah ved bedst.