Findes emnet om de 5 ukendte ting i Koranen?

På grundlag af et vers i Sura Luqman og en hadith, der er overleveret om dette emne, siges det, at 5 emner absolut ikke kan vides. Men i lyset af nutidens teknologiske udvikling viser det sig, at nogle af de emner, der påstås ikke at kunne vides, er kendte. Når man går ud fra fejlagtige tolkninger, kan man tro, at der er en modsigelse mellem videnskaben og Koranens vers. Lad os først se den hadith og det vers, der er kilden til denne påstand, og derefter vurdere påstanden.

Der findes en overlevering, som ligger til grund for denne påstand. Ifølge den kommer en beduin til profeten og spørger om 5 emner. Disse spørgsmål er følgende: “ Hvornår vil Dommedag indtræffe?, Hvornår vil det regne?, Hvornår vil min kone føde?, Hvor vil jeg dø? Og Hvad vil jeg tjene i morgen?

Ifølge hadithene blev vers 34 i Sura Luqman åbenbaret på grund af disse spørgsmål. Og nogle traditionelle korantolkere siges det i verset, at svaret på disse 5 spørgsmål ikke kan vides af nogen.

Men i dag er Fosteret i moderens livmoder kendt ved hjælp af teknologiske muligheder eller kan det af videnskabsmænd fastslås, hvornår det vil regne.

Ifølge tolkningen fra de korantolkere, der er tolket på grundlag af den hadith, der tilskrives vores profet, siger Koranen, at disse ting ikke kan vides.

Når verset i Sura Luqman læses opmærksomt, vil man se, at sagen forholder sig helt anderledes. Verset i Sura Luqman lyder således:

Ifølge verset er viden om Dommedag hos Allah. Det er Allah, der lader regnen falde, men i verset er der ingen fremstilling af, at det ikke kan vides, hvornår det vil regne. Et emne, der ikke er oplyst i Koranen, tolkes under indflydelse af opdigtede eller misforståede hadith, som om det var oplyst i versene. På samme måde forklares det i verset, at Allah vil vide, hvad der er i livmødrene. Men i verset er der ingen fremstilling af, at ingen anden kan vide det. Tilstanden hos barnet i moderens mave, dets køn, dets genetiske sammensætning ved DNA-analyser, de genetiske sygdomme, det bærer osv., alt kan vides. I verset er der intet udtryk for, at disse ting ikke kan vides.

I fortsættelsen af verset angives to ting, der ikke kan vides. Det er emnerne, hvad vi vil tjene i morgen, og hvor vi vil dø.

Når man fremsætter en kritik af Koranen, vil det derfor være rigtigt at fremsætte kritikken ved at se på Koranens tekst og ikke ved at holde sig til traditionelle tolkninger. Når man gør det, vil man forstå, at den påståede modsigelse ikke er en modsigelse, men kun resultatet af en forkert tolkning.