Svar på påstanden “Koranen er rent arabisk, men hvorfor er nogle ord i Koranen ikke af arabisk oprindelse?”

En anden kritik uden god vilje, som rettes mod Koranen, Allahs ord, er, at der i teksten findes nogle ord, der ikke er arabiske, selvom det siges, at den er skrevet på et rent arabisk sprog.
Koranen er naturligvis åbenbaret på arabisk. Men sådan som det sker i denne påstand, siges det aldrig i versene, at den selv er ”rent arabisk”. I virkeligheden kan ingen af de sprog, der bruges i verden, overhovedet gøre krav på at være rene. Sociologisk set tager og giver ethvert sprog ord og begreber fra og til andre sprog. Denne udveksling er i forvejen en kendsgerning, som sprogvidenskaben meget klart har bragt for dagen.

Koranen er en helt klar arabisk bog. Det vil sige, at enhver, der kan det arabiske sprog, forstår det, der siges i Koranen. I Koranen kan der være ord, der tidligere er gået over i det arabiske sprog fra andre sprog, men disse er i forvejen også arabiske. Det er ord, der findes i det arabiske sprog. Her er der tale om en anklage, der er fremsat alene for at fremsætte en påstand uden at tænke på sprogvidenskaben. Denne egenskab findes ikke kun i det arabiske sprog, men i ethvert sprog. Til ethvert sprog går der ord over fra andre sprog, og de slår sig ned i dette sprog. Det samme gælder også for tyrkisk. For eksempel “ Kemal, final imtihanında kopya çektiği için fakülte konseyi kararıyla üniversiteden uzaklaştırıldı”. Denne sætning er en tyrkisk sætning. Enhver, der læser den, forstår denne sætning, men næsten alle ordene i denne sætning er ord, der er gået over i tyrkisk fra andre sprog. At ordene er gået over fra andre sprog, betyder ikke, at denne sætning ikke er tyrkisk. Tværtimod, selvom næsten alle ordene i denne sætning er ord, der er gået over fra fremmede sprog, er den et klart tyrkisk, som alle kan forstå. Koranen også er på denne måde en bog, der er skrevet på et forståeligt arabisk. Også i versene understreges denne side af Koranen tydeligt.

Bortset fra det findes der i Allahs åbenbaring naturligvis meget viden, der hører til tiderne før Koranen. For den viden, der er i Koranen, kommer helt fra det første menneske. Allah har lige fra det første menneske sendt sendebud og bøger til menneskeheden. Fra det første sendebud, profeten Adam, og frem betyder navne og begreber, der forekommer i emner som påbud og forbud, tilbedelsens metoder og tider eller beretningerne om sendebudene, naturligvis, at fælles navne og ord findes i disse tekster.

Dette er også den sandhed, der ligger bag det, som er et af de mest brugte argumenter i ateismen, at en del af de ord, begivenheder eller fortællinger, der forekommer i Koranen, også forekommer i kilder fra tidligere civilisationer eller samfund. Ateistiske venner påstår ud fra denne situation, at Koranen er blevet til af viden fra gamle civilisationer. Men dette er en fuldstændig indbildt påstand.

Ifølge Koranen begynder islam med profeten Adam, og gennem de mange profeter, der blev sendt i løbet af tusinder af år, har Allahs navne, og religiøse begreber haft deres plads i enhver civilisation, og ved at profeterne fortalte beretningerne i Koranen for deres folk, er de gået over i både indskrifter og historiske kilder. Intet kan være mere naturligt end dette. Og dette er ikke bevis for ateismen, men for sandheden i Koranen om, at “religionen begyndte med profeten Adam”.

RELEVANTE VERS

Sura An-Nahl, vers 103;

Sura Az-Zumar, vers 28;

Sura Yusuf, vers 2;

Sura Az-Zukhruf, vers 3;

Sura Ash-Shura, vers 7;

Sura Ta-Ha, vers 113