Skal tyvens hånd hugges af ifølge Koranen?

Det siges, at Sura Al-Ma’idah vers 38 befaler, at tyvens hånd skal hugges af. Lad os se på dette vers. Mon det er sådan? Vi begynder at undersøge verset fra slutningen.

وَالسَّارِقُ وَالسَّارِقَةُ فَاقْطَعُواْ أَيْدِيَهُمَا جَزَاء بِمَا كَسَبَا نَكَالاً مِّنَ اللّهِ وَاللّهُ عَزِيزٌ حَكِيمٌ

جَزَاء
cezaen; betyder gengæld.

بِمَا كَسَبَا
Bima keseba; på grund af det, de har gjort.

نَكَالاً
Nekalen; som afskrækkelse.

مِّنَ اللّهِ
Min Allahi; betyder fra Allah.

Så kan vi give denne del af verset følgende betydningsoversættelse:

”(Dette er) en afskrækkelsesmetode, som Allah har foreskrevet som gengæld for det, de har gjort.” Hvad er denne straf så, og for hvem er den?

Lad os se på versets begyndelse;

وَالسَّارِقُ
Ve es sariku; den mandlige tyv.

وَالسَّارِقَةُ
Ve es sarikatu; den kvindelige tyv.

فَاقْطَعُواْ
Fe ikteu; skær af.
Egentlig bør vi tale om dette ord, men det gør vi senere.

أَيْدِيَهُمَا
Eydiye Huma, her er det afgørende punkt. Det Huma, der står i verset, betyder ‘de tos’, og det betyder: skær den mandlige tyvs og den kvindelige tyvs, de tos eyd af. Hvad er eyd så?

Eyd er på arabisk et homonym. Den ene betydning er ”magt, kraft”, den anden betydning er ”hænder”. Så lad os overveje begge muligheder og forsøge at forstå verset. Dette ord kan være et substantiv i ental dannet som verbalsubstantiv af verbet eyidi. Hvis det antages, at det er i ental og kommer af verbet eyidi, betyder det kraft, magt.
I Koranen findes følgende eksempler på denne brug.

Her er ordet EYD brugt i betydningen magt, kraft.

Også her er EYD brugt i betydningen magt, kraft.

I alle disse tre vers er EYD brugt i betydningen magt. Så er det muligt for os at give verset betydningen: skær den mandlige tyvs og den kvindelige tyvs magt af som gengæld for det, de har gjort.

Men lad os ikke straks beslutte os om EYD, lad os også se på ordets anden betydning, altså betydningen HÆNDER. Lad os først give denne oplysning. På arabisk findes der ud over ental og flertal en særskilt form for to ting. Denne kaldes tesniye.

YED; Én hånd.
YEDA; To hænder.
EYD; Hænder, betyder tre eller flere hænder.

Da et menneske ikke har tre hænder, må vi, selv hvis vi antager, at ordet er brugt i betydningen hænder, tage det billedligt. Vi vil se på detaljen grammatisk, men lad os først gøre dette klart.
Vi sagde, at hvis EYD betyder hænder, må vi tage det billedligt. Er hånd så nogensinde brugt i billedlig betydning i Koranen?

I Koranen forekommer hånd i ental, total og flertal 120 gange i 110 vers. Og af disse er kun 30 i betydningen virkelig, fysisk hånd. De øvrige er billedlige. Lad os straks se på to eksempler i de suraer, hvor verset om at hugge hånden af forekommer.

I dette vers er det tydeligt, at eyd, ordet hænder, er brugt billedligt.

Også her er yed; hånd, og yeda; to hænder, ordene brugt i billedlig betydning.

Lad os gentage. Eyd betyder magt eller hænder. Hvis det, der siges med eyd i verset, ikke er magt, men hænder, er det ment billedligt, eftersom dette ord udtrykker mindst tre hænder, og et menneske ikke kan have tre hænder. Her ønskes det, at tyvens magt skal skæres af. Her kan følgende indvending rejses:

‘Godt nok, men i verset tales der ikke om én tyv, hvis der havde stået skær tyvens hænder af, kunne det have været. Men der står skær de tos hænder af. Da to personer også har fire hænder, kan det være en virkelig afhugning af hånden, der beskrives.’

Denne påstand er forkert. Nemlig sådan, at ‘Huma’ er et pronomen. Det henviser til to personer. Disse to personer er den mandlige tyv og den kvindelige tyv, der nævnes i versets begyndelse. Det betyder skær begges hænder af. Huma giver ordet denne betydning. Da hænder på arabisk begynder fra tre, er det ikke muligt at forstå disse hænder som biologiske hænder. Det forstås helt sikkert billedligt. Indtil her har vi dvælet tilstrækkeligt ved ordet eyd. Lad os nu se på det andet ord, der er mindst lige så vigtigt som dette begreb, verbet ‘at skære’:

Ordet, der står i verset og er oversat til tyrkisk som ‘kesmek’ (at skære), er ‘KataA ( قطع )’. Selv om dette ord betyder at skære, bruges det i Koranen for det meste ikke i betydningen fysisk skæring. KataA forekommer i Koranen ud over dette vers 18 andre steder. Og på 16 steder er det klart, at det helt sikkert ikke er brugt i betydningen fysisk skæring. Brugen de to andre steder er åben for tolkning. Det kan være brugt om både billedlig skæring og fysisk skæring. Lad os nu se på disse vers.

1- وَيَقْطَعُونَ مَا أَمَرَ اللَّهُ بِهِ أَن يُوصَلَ
De skærer det over, som Allah befalede forenet. ( Sura Al-Baqarah, 27)

2-لِيَقْطَعَ طَرَفًا مِّنَ الَّذِينَ كَفَرُواْ
Skærer en del af fornægterne af. ( Sura Al Imran, 127)

3- فَقُطِعَ دَابِرُ الْقَوْمِ الَّذِينَ ظَلَمُواْ
Sådan skæres det uretfærdige folks bagerste del af. ( Sura Al-An'am, 45)

4- وَقَطَعْنَا دَابِرَ الَّذِينَ
Vi skar de menneskers bagerste del af. ( Sura Al-A'raf, 72)

5- وَيَقْطَعَ دَابِرَ الْكَافِرِينَ
Og skærer de vantros bagerste del af. ( Sura Al-Anfal, 7)

6-وَلاَ يَقْطَعُونَ وَادِيًا
Hver dal, de skar (krydsede) ( Sura At-Tawbah, 121)

7-وُجُوهُهُمْ قِطَعًا مِّنَ اللَّيْلِ مُظْلِمًا
Deres ansigter er mørke (som) et afsnit af natten.. (Sura Yunus, 27)

8-بِقِطْعٍ مِّنَ اللَّيْلِ
I et afsnit af natten. ( Sura Hud, 81)

9-وَفِي الأَرْضِ قِطَعٌ
Jordafsnit ( -stykker) (Sura Ar-Ra'd, 4)

10-وَيَقْطَعُونَ مَآ أَمَرَ اللّهُ بِهِ أَن يُوصَلَ
De skærer det over, som Allah befalede skulle forene sig. ( Sura Ar-Ra'd, 25)

11-بِقِطْعٍ مِّنَ اللَّيْلِ
I et afsnit af natten. ( Sura Al-Hijr, 65)

12-مَقْطُوعٌ مُّصْبِحِينَ
(Slægten af) dem, der når morgenen, vil blive skåret af. (Sura Al-Hijr, 66)

13- بِسَبَبٍ إِلَى السَّمَاء ثُمَّ لِيَقْطَعْ
Lad ham skære det middel over, han rakte op mod himlen. ( Sura Al-Hajj, 15)

14- قَاطِعَةً أَمْرًا
At skære befalingen. ( Sura An-Naml, 32)

15- وَتَقْطَعُونَ السَّبِيلَ
Skærer vejene over. ( Sura Al-Ankabut, 29)

16-لَّا مَقْطُوعَةٍ
(Paradisets gaver) skæres ikke af. ( Sura Al-Waqi'ah, 33)

Netop i disse 16 vers er det tydeligt, at kataA ikke er brugt i betydningen fysisk skæring.

17-ثُمَّ لَقَطَعْنَا مِنْهُ الْوَتِينَ
Dernæst ville Vi skære åbenbaringen af fra ham. ( Sura Al-Haqqah, 46)

18-مَا قَطَعْتُم مِّن لِّينَةٍ
I skar af palmetræet. ( Sura Al-Hashr, 5)

Men i versene ‘Dernæst ville Vi skære åbenbaringen af fra ham og ‘I skar af palmetræet kan kataA forstås som fysisk skæring.

Da kataA i Koranen for det meste beskriver ikke-fysisk skæring, viser alene brugen af dette ord, at det er mere korrekt for os at forstå verset som at skære magten af og ikke som at hugge hånden af. For i Koranen er ordets form med shadda, QaTTaA, brugt som fysisk skæring. Især de vers, der taler om at skære hånden, kommer med ordet QaTTaA. Lad os se på dem.

I Sura Yusuf vers 31 fortælles det, at kvinderne, der blev begejstrede og ophidsede over profeten Josefs skønhed, skar deres hænder med frugtknive. Her er det verbum, der bruges om at skære deres hænder, QaTTaA. Desuden er det også klart, at kvinderne ikke skar deres hænder af.

لأُقَطِّعَنَّ أَيْدِيَكُمْ وَأَرْجُلَكُم مِّنْ خِلاَفٍ ثُمَّ لأُصَلِّبَنَّكُمْ أَجْمَعِينَ
(Farao) “Jeg vil hugge jeres hænder og fødder af på kryds, og derefter vil jeg hænge jer alle.” (Sura Al-A'raf, 124)

I dette vers er der derimod Faraos trussel mod de troldmænd, der troede uden hans tilladelse. Her tales der om, at hænderne skæres af og rives af, og det ord, der bruges, er QaTTaA. Så beviser det, at ordet i verset er kataA, der bruges til at skære billedlige begreber, og ikke QaTTaA, der bruges fra betydningen at ridse hånden og at skære og rive af, endnu en gang, at det, der skal skæres, må være magten og ikke den fysiske hånd.

Lad os give versets betydningsoversættelse og se på, hvordan en så klar betydning hidtil ikke er blevet set, og hvordan og hvorfor verset er blevet forstået som en afhugning af hånden i virkelig forstand.

Egentlig er der ingen grund til at fortælle langt og bredt om, hvordan dette vers er blevet forstået som at hugge tyvens hånd af i virkelig forstand. Den eneste årsag til misforståelsen er overleveringer, der er opdigtet i vores profets navn. (Allah ved bedst)