Hvad betyder det, at polyteisterne skal dræbes ifølge sura At-Tawbas 5. vers?

Et af de vers, som de ateistiske venner hænger sig mest i, bringer på bane og angiver som grund til deres fornægtelse, er sura At-Tawba 5. vers. De tager udtrykket “dræb polyteisterne, hvor I finder dem”, der forekommer her, og lancerer det som “Islam er (Gud forbyde det) en religion af barbari og krig”. Men det afsnit i de første vers af sura At-Tawba, hvor polyteisterne beskrives, er en manifestation af tolerancens højeste niveau.

Før vi går ind i emnet, lad os definere ordene shirk og polyteist. Shirk betyder ikke kun at tilbede afguder. Enhver overskrift, der sættes foran Allah og hans tilfredshed, er shirk, der sættes ved siden af Allah. Den person, der er i denne situation, kaldes også polyteist. De polyteister, der levede på vores profets tid, udsatte muslimerne for pres og uretfærdighed, fordi de var utilfredse med islams udbredelse. Enhver, der har set filmen Çağrı, kan let forestille sig dette forløb. På grund af dette pres og denne uretfærdighed udvandrede vores profet og de, der havde troet, til Medina. De udvandrende muhajirer og de muslimer fra Medina, der hjalp dem (Ansar), smeltede hurtigt sammen. Her blev den første forfatning i islams historie udarbejdet, og staten Medina blev grundlagt. Forholdet, ansvaret og forpligtelserne mellem muslimerne, der accepterede Koranen som forfatning, og dem, der fulgte andre love, blev sikret med de love, der i historien er kendt som Medina-forfatningen. Senere blev der indgået mange aftaler med nabostammer af polyteister og andre polyteister i Arabien. En af disse aftaler er Hudaybiya-aftalen.

Ifølge Hudaybiya-aftalen skulle der ikke være krig mellem muslimerne og polyteisterne i 10 år, og ingen af parterne skulle røre ved den andens ejendom og liv. Men en del af polyteisterne overholdt ikke denne aftale og skadede allerede i det andet år muslimernes ejendom og liv. Derpå erobrede vores profet Mekka. Men i dette forløb rørte han alligevel ikke polyteisterne. Allah gav de polyteister, der brød aftalen, i de hellige måneder (i løbet af 4 måneder) en frist til at forlade Mekka og/eller angre på grund af deres aggression. Der blev sagt, at hvis de inden for denne frist ikke fortrød det angreb og den uretfærdighed, de havde begået mod muslimerne, eller ikke forlod Mekka, kunne I, når fristen var udløbet, dræbe dem, hvor I fandt dem. Men i 4. vers siges det, at de, der overholder aftalen og ikke hjælper dem, der kæmper mod muslimerne, ikke må røres. De holdes adskilt.

Når de hellige måneder er ude, er det blevet en ret at dræbe de polyteister, der angriber dem og dræber deres nærmeste og dem, de holder af. Men i 6. vers er der en meget vigtig advarsel. Der siges, at hvis de polyteister, der har dræbt jeres familie og dem, I holder af, beder jer om beskyttelse, så giv dem beskyttelse, og bring dem til det sted, hvor de vil være i sikkerhed.

Jeg spørger de venner, der ser dette vers (Gud forbyde det) som barbari: Hvis nogen voldtager jeres hustru, jeres datter, myrder jeres søn, hvad ville I så gøre? Min mor og far er også derinde, ville I sige dræb også dem, før I går? Selvfølgelig ikke. I ville forsvare jer af al kraft, uskadeliggøre den, der begår uretfærdighed, og beskytte dem, I holder af.
Jeg spørger igen: Hvis de personer, der begår denne uretfærdighed, beder jer om beskyttelse, kan I så tilgive dem og oven i købet selv bringe dem til det sted, hvor de vil være i sikkerhed? Det tror jeg slet ikke. Så forsvinder også jeres ret til at sætte spørgsmålstegn ved islams tolerance og barmhjertighed.