Svar på de orientalistiske påstande, der hævder, at Koranen må forstås gennem etymologien af ord og begreber, som ikke er af arabisk oprindelse

Allahs ord Koranen er en tekst, der rummer en åbenbaring sendt på det arabiske sprog. Ethvert menneske med gennemsnitlig intelligens, som kender det arabiske sprog i den form, det havde i den tid, hvor Koranen blev åbenbaret, kan forstå Koranen meget klart.

Denne påstand er langt fra blot en subjektiv påstand, den er klar gennem selve de vers i Allahs ord, der forklarer det selv. Denne tekst meddeler os i denne forstand selv en sådan påstand i forskellige vers.
Når alt kommer til alt må Koranen, som fremsætter denne påstand, også være blevet testet af de mennesker, der levede i den tid. Tænker vi det altså for denne tid, så findes der en tekst, og denne tekst hævder at være meget klar og forståelig. Hvis dens modtager ikke forstod denne tekst, ville der jo allerede fra begyndelsen opstå en situation i modstrid med livet. Det er en situation i strid med fornuften.

Allah har meddelt, at Han vil beskytte Koranen indtil Dommedag. De troende, som ved, at Koranen gælder indtil Dommedag og vil blive beskyttet, lever med den fred og tryghed, dette giver. Koranen er en bog, hvis enhver dom og ethvert påbud mennesket er fuldstændig sikker på, og som det vil følge med en fri og rolig samvittighed. At mennesker har en så “sikker” vejleder, er en meget stor gave og barmhjertighed givet fra Allah.
Som en lettelse har Allah forklaret versene i Koranen på forskellige måder, for at mennesker lettere kan fatte og forstå dem. Allah meddeler denne stil i Koranen således i Sine vers:
“Sandelig, Vi bragte dem en Bog; for at den skal være en vejledning og en barmhjertighed for et folk, der vil tro, har Vi på grundlag af en viden forklaret den på forskellige måder.” (Sura Al-A'raf, 52)
“Se, hvordan Vi forklarer versene på forskellige måder, for at de grundigt kan fatte og forstå?” (Sura Al-An'am, 65)
Trods disse Allahs domme er en af de vigtige fejl, mennesker generelt begår, at de tror, at Koranen ikke er forståelig for ethvert menneske. De fleste mennesker tror, at det kræver en uddannelse, der varer mange år, for at Koranen kan læses, forstås og leves. En stor del af dem, der når denne dom, har i virkeligheden ikke læst Koranen en eneste gang. Eller de har læst den, men ikke forsøgt at forstå den, og har fra begyndelsen betinget sig selv til, at de ikke vil forstå versene.
Dog er Koranen, som Allah meddeler i Sine vers, helt klar. Derfor kan ethvert menneske, der oprigtigt læser Koranen, let forstå den. At Koranens sprog er yderst forståeligt, er en meget stor gave for mennesker. Således meddeler Allah i et vers, at Han har gjort den let, for at mennesker uden besvær kan læse og forstå Koranen:
“Vi har gjort denne (Koranen) let på dit sprog, for at du skal give de gudfrygtige det glade budskab og advare-skræmme et folk, der gør modstand.” (Sura Maryam, 97)
Når Allah som følge af Sin barmhjertighed og Sin nåde har gjort Sin religion så let for menneskers forståelse, så tilkommer det mennesket kun at tænke over det, Allah har meddelt, og at føre det ud i livet. Dog foretrækker mange mennesker det svære, selv om der findes en så let vej. De søger falske vejledere til sig selv og lever fjernt fra Koranen, hvorfra de kan lære deres livs formål, og som vil blive anledning til deres evige frelse.

I modsætning til den påstand, som Allahs ord Koranen selv fremsætter, findes der to hovedskoler med lange og ihærdige bestræbelser i retning af at gøre den uforståelig. Den ene af dem er desværre en hjemlig (!) påstand, den traditionalistiske skole, som tror, at Koranen kun kan forstås gennem kendskab til overleveringskulturen. Ifølge dem er det ikke så let at forstå Koranen. Der er yderligere behov for viden som hadith, sebebinüzul osv. Da dette emne ikke er emnet for vores artikel, dvæler jeg ikke ved det. Den anden skole er derimod især en påstand fra ateistiske og kristne/jødiske orientalister. Ifølge denne opfattelse, er arabisk jo et sprog på aramæisk-syrisk grundlag. Denne tekst kan altså slet ikke forstås uden at henvise til etymologien af de ord, der er kommet ind i arabisk fra disse sprog. Ifølge dette må næsten hvert eneste ord i Koranen tillægges betydning ud fra dets etymologiske grundlag.
Formålet med sådanne orientalistiske påstande, som savner oprigtighed, er intet andet end at trække et hårdt forhæng for den egenskab, som er Koranens egen påstand, nemlig at være helt klar og forståelig.
Ikke kun for Koranens vedkommende, men også med hensyn til metoderne til at forstå alle hidtil skrevne tekster er dette et inkonsekvent tvangsgreb. Det er nok at kende ordenes betydning i den tid, hvor teksten blev skrevet. Etymologiske diskussioner tjener ikke til at forstå den tekst bedre, de gør den fuldstændig uforståelig. For ethvert sprog har egenskaber, der ændrer sig med tiden og skaber betydningsforskydninger. Lad os forsøge at forklare dette med et enkelt eksempel. For højst tyve år siden blev verbet ” iğfal etmek ” for eksempel brugt i betydningen at narre. Nu bruges det derimod næsten udelukkende i betydningen at voldtage.

I dag, hvis dette ord for eksempel forekom i en hvilken som helst anklagers anklageskrift, ville det betyde forbrydelsen voldtægt. Det rigtige er også dets nuværende betydning. Men en dommer, der læser anklageskriftet ud fra ordets etymologi, kunne udmærket forstå det som at narre en mand. Det vigtige er altså ordets betydning i den tid, hvor det blev skrevet. Selv dette enkle og ene eksempel gendriver disse orientalisters argumenter, der er fjernt fra oprigtighed.

Hvis orientalisterne, for at forstå en række koraniske begreber, i stedet for at ty til aramæisk, syrisk, Toraen, Evangeliet, persisk eller græsk havde tyet til selve Koranen, ville de have lært, hvad disse ord betyder, med en lettere og mere praktisk metode. For at følge en sådan metode er det ikke nødvendigt at tro på Koranen. Hvis Koranen undersøges med et objektivt blik; kan man uden besvær se, at den bruger sprog meget nøjagtigt, at den vælger ordene med omhu, at den forklarer betydningen af et ord i et vers med et andet vers. Så meget, at hvis Koranens ord underkastes en komparativ analyse inden for Koranen under hensyn til deres forskellige anvendelser og rod, kan mange vers forstås uden overhovedet at ty til en anden kilde eller et andet sprog. Koranen er i sandhed en bog, der forklarer sig selv, og som Allah har lært fra sig.

Jeg deler også et CITERET eksempel, der viser dette emne langt bredere:

Antag, at du på et websted har læst denne nyhed:

“Efter at Şeyh Osman, der kom fra Arabiens ørken, omgivet af syv aptal havde drukket otte liter surkirsebær-şarap i restauranten på hotellet ved navn Şirin Turkey, vendte han sig mod den ukala pige på armen af den mand, der kom ud fra nişan-ceremonien i hotellets store sal, og mod hendes far: “Min datter, du er meget heldig. Din nişanlı er både lavstammet, skaldet, har et serbest erhverv og er cimri. Du får ikke brug for at være jaloux på ham. Må Allah forunde jer at blive gift! Mesut kılsın!” sagde han.”

En orientalist, der er fjernt fra oprigtighed, vil, efter at have gjort dig opmærksom på, at mange ord er kommet ind i tyrkisk fra arabisk, persisk, mongolsk og endda engelsk, ved hjælp af sin etymologiske viden foretage disse analyser og spekulationer:

Şeyh: Arabisk. Betyder ældre, gammel.
Osman: Arabisk. Slangeunge.
Aptal: Arabisk. Stedfortrædere. Kalender. Tigger
Turkey: Engelsk. Kalkun.
Şarap: Arabisk. Læskedrik, drik.
Nişan: Armensk. Symbol, især et kors.
Ukala: Arabisk. De kloge
Serbest: Persisk. Hovedbånd; bundet, dokumenteret.
Cimri: Persisk. Vanslægtet, nederdrægtig.
Kıl: Mongolsk. Halehår
Efter at have delt ovenstående oplysninger forvandler orientalisten den “egentlige” betydning af ovenstående nyhed til denne absurde betydning:

“Efter at den gamle slangeunge, der kom fra Arabiens ørken, omgivet af syv tiggere havde drukket otte liter surkirsebærsaft i restauranten på hotellet ved navn Şirin Kalkun, vendte han sig mod den kloge pige på armen af den mand, der kom ud fra korsceremonien i hotellets store sal, og mod hendes far: “Min datter, du er meget heldig. Din haçlı er både lavstammet, skaldet, har et dokumenteret erhverv og er både vanslægtet og nederdrægtig. Du får ikke brug for at være jaloux på ham. Må Allah forunde jer at blive gift! (Han så på hendes far og) Mesut, du er en kıl mand!” sagde han.

Alle sprog, der tales på jorden, eller som sociologisk er uddøde, har udviklet sig fra og/eller er blevet påvirket af andre sprog. Ethvert sprog udviser naturligvis, i forhold til andre sprog, der har fundet plads i det nærliggende geografiske område, gensidig gennemtrængelighed i varierende grad, hvad angår visse begreber og ord. Men teksterne skrevet på dette sprog, som, også Koranen hører under. At forsøge at give betydning ud fra etymologisk oprindelse er en meget uoprigtig handling, foretaget for at dette guddommelige budskab ikke skal blive forstået…