At tro, at eksempler på Koranens belagat-kunst er modsigelser

Belagat; er kunsten at tale smukt, korrekt og sandfærdigt, passende og helt på sin plads i forhold til dem, man henvender sig til. Koranen er en universel Bog, fordi den henvender sig til enhver forstand, enhver alder, enhver kultur og geografi. Derfor henvender også Koranen sig til en person i forhold til den holdning, personen indtager over for Koranen.

Visse personer, der endnu ikke kender eller ikke vil kende denne side af Koranen, påstår, at der er en modsigelse i Koranen, idet de om sura An-Nisa 157. vers siger, når jøderne nu ikke tror, at han er sendebud, hvorfor meddeles det så i Koranen, at de om profeten Jesus talte på denne måde; ‘Allahs sendebud, Messias Jesus, Marias søn’? ”

I Koranen kaldes denne situation İSTİHZA. Det er et ord fra den samme rod, som begrebet müstehzi (hånlig), der også bruges på tyrkisk, kommer fra.

Som det også fremgår af verset, er det meget klart, at jødernes polyteister naturligvis ikke så profeten Jesus som sendebud. Havde det været sådan, ville de jo som troende have sluttet sig til disciplene. Derudover gør de nar af dette emne og siger -selv det sendebud, I tror, han er, har vi dræbt-. Lignende eksempler på belagat-kunst findes også i mange af Koranens vers. For eksempel;