Tales der ikke om kærlighed i Koranen?

Koranen er den Sande Bog, som Allah har sendt ned for at føre mennesker til en smuk moral. Denne moral er bygget på grundlag, der har kærlighed, barmhjertighed, tolerance og det smukkeste ord som udgangspunkt. Ordet ”islam” er afledt af det arabiske ord ”fred”. Allah har sendt islam, for at mennesker skal leve et liv baseret på kærlighed og fred.

Allah har ladet mennesker være frie i spørgsmålet om deres tro. ”Der er ingen tvang (og pres) i religionen.” (Sura Al-Baqarah, 256) Den, der vil, tror på det, han vil. Muslimens pligt er med et blidt og smukt ord at ”påbyde det gode og holde mennesker fra det onde” over for mennesker. Selv om en så overmodig som Farao siger Allah “Tal et blidt ord til ham, måske tager han imod formaning og tænker sig om eller bæver-frygter i sit indre.” (Sura Ta-Ha, 44). I Koranen rådes der altid til at være mild af sind, til at vogte sig for at være grov og hårdhjertet og til at gøre godt.

”På grund af en barmhjertighed fra Allah var du blid over for dem. Havde du været grov og hårdhjertet, ville de være spredt fra omkring dig og gået deres vej…” (Sura Al 'Imran, 159) En blid og tolerant stil er samlende; at være grov og hårdhjertet er derimod en adfærd, der bryder enheden.

Kærlighed til Skriftens Folk

Muslimer behandler Moses' og Jesus' tilhængere, som i Koranen defineres som ‘Skriftens Folk’, med dyb kærlighed, barmhjertighed og retfærdighed. “Allah holder jer ikke fra at gøre godt mod og handle retfærdigt over for dem, der ikke kæmper mod jer på grund af religionen, og som ikke har drevet-fordrevet jer fra jeres hjem. For Allah elsker dem, der handler retfærdigt.” (Sura Al-Mumtahanah, 8) Som det også forstås af verset, behandles de, der ikke står i en negativ kamp mod muslimerne i religionsspørgsmål, med godhed og retfærdighed. I et andet vers siger Allah, ”Blandt dem finder du, at de, der står de troende nærmest med hensyn til kærlighed, er dem, der siger: “Vi er kristne”.” (Sura Al-Ma'idah, 82).

Kærligheden mellem ægtefæller

Allah omtaler, at ægtefæller i Paradiset er lidenskabeligt knyttet til hinanden med kærlighed. ”Lidenskabeligt knyttet til deres ægtefæller med kærlighed (og) alle jævnaldrende…” (Sura Al-Waqi'ah, 37) De troende, som stræber efter at leve Paradisets moral i denne verden, er også knyttet til deres ægtefæller i denne verden med følelser af kærlighed og barmhjertighed.

”Det er også blandt Hans tegn, at Han af jeres egne sjæle har skabt ægtefæller til jer, for at I ‘kan finde ro og falde til ro’ hos dem, og at Han har sat kærlighed og barmhjertighed imellem jer… ” (Sura Ar-Rum, 21) Sand kærlighed opnås ved at leve Koranens moral. Barmhjertighed er en del af kærligheden. Man viser barmhjertighed mod den, man elsker, og nærer kærlighed til den, man viser barmhjertighed.

Profeternes og de troendes følsomhed i kærlighed

Profeten Muhammads barmhjertighed, hans kærlighed og hengivenhed til de troende udgør et meget smukt eksempel for muslimer. Allah omtaler i Koranen denne profeten Muhammads overlegne moral således:

I Koranen om profeten Johannes siger Allah, ”Fra Os (gav vi) ham (også) en følsomhed i kærlighed og renhed. Han var en meget gudfrygtig person.” (Sura Maryam, 13). Følsomhed i kærlighed og renhed er kendetegn på en troende.

”For dem, der tror og gør gode gerninger, vil Rahman (som er Allah) skabe en kærlighed.” (Sura Maryam, 96) Som det forstås af verset, skaber Allah kærlighed i de troendes indre.

Det smukke ord, godhed, tålmodighed og barmhjertighed bliver anledning til kærlighed

Den, der har til hensigt at forkynde islams smukke moral for alle mennesker, må selv bære denne moral. For den smukkeste forkyndelse er at være et eksempel. ”Godt og ondt er ikke lige. Afvis du (det onde) på den smukkeste måde; da (vil du se, at) den, mellem hvem og dig der er fjendskab, ligesom med ét er blevet (din) varme ven.” (Sura Fussilat, 34) Som det også forstås af verset, bliver det at afvise det onde på den smukkeste måde og at have godheden som udgangspunkt anledning til et resultat, der skaber kærlighed mellem dig og den, der er din fjende.

Allah siger ”Sig til Mine tjenere, at de skal sige det smukkeste ord. For Satan skiller og ødelægger imellem dem.” (Sura Al-Isra, 53). I verset påbydes det ikke blot at sige det smukke ord. Der siges: Sig det smukkeste. Også dette er en tilbedelse som bønnen. Og de troende har ansvaret for, uden at gøre forskel på mennesker, at sige det smukkeste ord til ateisten, buddhisten, Skriftens Folk, den rige, den fattige… Dette vil først blive anledning til, at kærlighedens bånd styrkes mellem personer og derefter mellem samfund.

For de troende er det et vigtigt emne ”at være blandt dem, der tilråder hinanden tålmodighed, og blandt dem, der tilråder hinanden barmhjertighed.” (Sura Al-Balad, 17).

At tilgive bliver anledning til kærlighed

Ethvert problem løses med kærlighed, barmhjertighed, tålmodighed og forståelse. Allah formaner i Koranen mennesker til, at de bør være tilgivende, således:

At der for forkyndelsen ikke tages anden løn end ”kærlighed”

At forkynde islams smukke moral for mennesker, at formane til det gode og holde fra det onde, at tilråde retfærdighed, tålmodighed og barmhjertighed, at tilskynde til at give de fattige mad, er tilbedelse. Lønnen/gengælden for denne tilbedelse er hos Allah. Det eneste, der forventes af mennesker, er kærlighed.

Den kærlighed, der næres til ejendom

Allah meddeler i vers 177 i Sura Al-Baqarah, at de troende er dem, der ”trods deres kærlighed til ejendom giver den til de nærtstående, de faderløse, de fattige, den vejfarende, den der beder-tigger, og til slaverne (for deres frihed)”. I et andet vers siges der ”De giver selv, trods den kærlighed de nærer til den, maden til den fattige, den faderløse og fangen.” (Sura Al-Insan, 8). I dette vers peges der på en moral, hvor kærlighed og barmhjertighed er på det højeste. Der siges, at personen trods den kærlighed eller lyst, han nærer til den, giver maden til fangen, som for lidt siden ville dræbe ham.

Rigdom er ligesom fattigdom et emne for prøvelse. Ejendommens ejer ”Allah udvider-spreder forsørgelsen for den, Han vil, og indskrænker den også.” (Sura Ar-Ra'd, 26) Hvis profeten Salomons ord “Jeg har i sandhed foretrukket kærligheden til ejendom (eller heste) på grund af at ihukomme min Herre…” (Sura Sad, 32) tages som eksempel, og verdens rigdom bruges på de veje, Allah har vist, vil kærligheden, hengivenheden og barmhjertigheden mellem mennesker også vokse.

Konklusion

For at sand kærlighed kan leves gensidigt, må personer først elske Allah med dyb kærlighed, være knyttet til Ham med passion og udvise en moral, hvormed de kan vinde Allahs kærlighed. Allah anbringer kærlighed i hjertet på de tjenere, Han elsker, og skaber også kærlighed til dem i andre menneskers hjerter. Kærlighedens egentlige kilde og ejer er alene Allah.