Er der slaveri i Koranen?

Især i ateistiske fora og debatmiljøer ser vi ofte kritik gående på, at Koranen ikke forbyder slaveri og endda, med versene om slaveri som bevis, legitimerer denne tilstand. Men er forholdet virkelig, som Koranens modstandere tror?… Lad os undersøge det.

Når vi undersøger versene om slaveri eller om mennesker i denne tilstand i Koranen ét for ét, ser vi meget tydeligt, at Allah gennem Koranen aldrig fremstiller slaveri som legitimt for de troende. Når vi nedenfor opregner og forklarer versene om emnet, vil dette blive forstået endnu tydeligere. Man må naturligvis dvæle ved årsagen til, at denne fastgroede opfattelse er opstået. For hvordan kunne denne umenneskelige praksis, som aldrig undskyldes i Koranen, men som på en eller anden måde indtil vor nære tid har fundet sted selv i meget civiliserede (!) lande, finde sig et livsrum i større eller mindre grad i islams praksis?

Svaret på dette spørgsmål kan vi igen finde i, at de arabiske ortodokse skoler erklærede deres herredømme ved at sætte kilder uden for Koranen foran Koranen. Som i mange forkerte praksisser og forståelser, der er forklaret på denne side, har også dette, selv om sandheden selv er præcis det modsatte, givet plads til, at opfattelsen af, at Koranen i det mindste ikke modsætter sig slaveri, har kunnet slå rod.

Koranens moral er helt fra begyndelsen en holdning imod ethvert afguds/tağuts/herres herredømme. At Koranen, der leder menneskene til at leve i overensstemmelse med fitra og med ære som i skabelsens formål, og som foreskriver kærlighed, barmhjertighed og fred i samfundet, skulle undskylde slaveri, er jo utænkeligt… Lad os nu undersøge de vers, hvor emner om slaveri forekommer.
Det af disse vers, som Koranens modstandere mest forsøger at bruge, er vers 75 i Sura An-Nahl… Forklaringen af dette vers i to forskellige oversættelser lyder således:

ar: ضَرَبَ ٱللَّهُ مَثَلًا عَبْدًا مَّمْلُوكًا لَّا يَقْدِرُ عَلَىٰ شَىْءٍ وَمَن رَّزَقْنَٰهُ مِنَّا رِزْقًا حَسَنًا فَهُوَ يُنفِقُ مِنْهُ سِرًّا وَجَهْرًا هَلْ يَسْتَوُۥنَ ٱلْحَمْدُ لِلَّهِ بَلْ أَكْثَرُهُمْ لَا يَعْلَمُونَ Ali Bulaç : Allah har (med hensyn til de guder, I sætter ved siden af Ham) givet som eksempel den, der ikke har magt over noget som helst og er i en andens eje, og den person, som Vi fra Os har givet et godt underhold, så han deraf giver i det skjulte og åbenlyst; kan de nogensinde være lige? Lovprisning tilhører Allah; men de fleste af dem ved det ikke.

Ali Bulaç

Yaşar Nuri Öztürk : Allah gav følgende eksempel: En tjener/slave, der ikke har magt over noget som helst, og som har status af en andens ejendel, og en person, som Vi har forsynet med et smukt underhold fra Os, og som deraf uddeler i det skjulte og åbenlyst. Kan de være ens?! Al lovprisning tilhører Allah, men de fleste af dem ved det ikke.

Yaşar Nuri Öztürk

Som det ses, er verset meget klart, og i intet af dets ord ser det slaveri som legitimt, og der er heller ikke noget, der i den henseende er åbent for misforståelse. Den logiske fejl, som Koranens modstandere ikke forstår, er følgende. At Koranen omtaler et emne, legitimerer ikke dette emne. Koranen tilskynder endda de troende til i enhver situation og mulighed at skabe forskellige muligheder for slaver i hænderne på ikke-muslimer.

Og igen det ofte fremførte “Lad os tage vers 221 i Sura Al-Baqara op;”

Jeg har læst tonsvis af tekster, der ud fra sætningen “en slavinde, der er kommet til tro” ved blikket på verset hævder, at slavindestanden og slaveriet er legitime. At der er begået en stor fejl, vil vi forstå, når vi skriver versets tekst:

Slaver er bedre end herrer

Udtrykkene “eme slavinde og abd/slave” i verset er med “konjunktionen og” knyttet til udtrykkene “müşrikatun” og “müşrikiyn”. Når sammenligning er på tale, viser det sig, at disse “slavinder og slaver” er slavinder og slaver i polyteisternes hænder. Egentlig bør det korrekte udtryk være som følger;

Langt fra at se slaveri som legitimt bliver “dette vers, der fuldstændig regner slaverne i polyteisternes hænder for langt bedre end deres herrer”, på de fleste ateistiske platforme lanceret som verset, der legitimerer slaveri. Lad os igen give to forskellige oversættelser om dette emne.

Ali Bulaç : Gift jer ikke med polyteistiske kvinder, før de kommer til tro; en slavinde, der tror, er -selv om den anden behager jer- bedre end en polyteistisk kvinde. Gift heller ikke polyteistiske mænd, før de kommer til tro; en slave, der tror, er -selv om den anden behager jer- bedre end en polyteistisk mand. De kalder til ilden, mens Allah med sin egen tilladelse kalder til paradiset og tilgivelsen. Han forklarer sine vers for menneskene. Forhåbentlig tager de ved lære og tænker efter.

Ali Bulaç

Yaşar Nuri Öztürk : Gift jer ikke med polyteistiske kvinder, før de kommer til tro. En troende kvinde, der er uden sin frihed, er langt bedre end en polyteistisk kvinde – selv om den polyteistiske kvinde behager jer. Gift jer heller ikke med polyteistiske mænd, før de kommer til tro. En troende slave er langt bedre end en polyteistisk mand – selv om han behager jer. Disse polyteister kalder jer til ilden. Allah kalder jer derimod med sin tilladelse til paradiset og tilgivelsen. Og Han gør sine vers tydeligt bekendt for menneskene, for at de kan tænke efter og tage ved lære.

Yaşar Nuri Öztürk

Som det ses helt tydeligt, er der heller ikke i disse vers noget udtryk, der legitimerer slaveri eller, som Koranens modstandere tror, ser igennem fingre med det. I verset fortælles for de troende kriterierne for valg af ægtefælle før ægteskabet ved at foretage en sammenligning…

Når Allah i sin ophøjede Koran selv til sit sendebud, som Han sendte som sendebud og som eksempel for menneskeheden, har befalet aldrig at gøre andre mennesker til tjenere/slaver for sig selv, er det at sige, at der er slaveri i Koranen, en sand formørkelse af forstanden.

Vers 79 i Al 'Imran…

Det vil sige, som det udtrykkes i verset, er det en stor fejl at tro, at der af en tekst, der befaler, at ingen, profeten medregnet, ikke engang kan nævne slaveri med et ord, kan uddrages betydninger, der ser slaveri som legitimt.

<!-- editor -->Koranen, der absolut forbyder slaveri og kalder til at frigive slaver,<!-- /editor --> fastsætter også takva som kriteriet for overlegenhed og rangordning mellem menneskene. Ifølge dette vil mennesker ikke blive bedømt på grund af race, farve eller en anden egenskab, men kun efter deres dyd / takva.

I relation til emnet er en af de vigtigste årsager til opfattelsen af, at slaveritilstanden findes i Koranen, også indflydelsen fra den arabisk-mellemøstlige kultur, der altid klages over. I stedet for at sætte Koranen i centrum og se på begivenhederne og de andre kilder har oversættere, der er kommet under indflydelse af denne reaktionære og bigotte skole, placeret det, der står i disse meget svage og fejlagtige kilder, i Koranen… Som i emnerne om, at der ikke er ægteskab med piger i barnealderen i Koranen, eller at der ikke er hustruvold i Koranen…

<!-- editor --> Ordene slave og slavinde forekommer i Koranen; for slaveri var en realitet i den tid, hvor Koranen blev sendt ned, og i datidens verden. Men Koranen legitimerer ikke denne realitet; tværtimod anerkender den menneskelig værdighed hos slaver og slavinder ved, som i vers 32 i Sura An-Nur nedenfor, at befale, at også de skal gives i ægteskab, og i mange vers kalder den til at frigive slaver… <!-- /editor -->

ar: وَأَنكِحُوا۟ ٱلْأَيَٰمَىٰ مِنكُمْ وَٱلصَّٰلِحِينَ مِنْ عِبَادِكُمْ وَإِمَآئِكُمْ إِن يَكُونُوا۟ فُقَرَآءَ يُغْنِهِمُ ٱللَّهُ مِن فَضْلِهِۦ وَٱللَّهُ وَٰسِعٌ عَلِيمٌ Yaşar Nuri Öztürk : Gift de ugifte/enlige blandt jer og dernæst dem af jeres mandlige tjenere og tjenestepiger, hvis forhold tillader det. Hvis de er fattige, vil Allah gøre dem rige af sin gunst. Allah er Vâsi’, Han er Alîm.

Yaşar Nuri Öztürk

Ali Bulaç : Gift dem, der er ugifte blandt jer, og de retskafne blandt jeres slaver og slavinder. Hvis de er fattige, vil Allah gøre dem rige af sin egen gunst. Allah er vid (ejer af gunst), Han er vidende.

Ali Bulaç

Kort sagt: Koranen undskylder og legitimerer aldrig et herre – slave-forhold mellem mennesker. Hele menneskeheden er kun og kun abd (tjener) for Allah. Mellem mennesker kan der aldrig være en sondring mellem herre – slave. Koranen opmuntrer og tilskynder de troende til at frigive selv slaver hos ikke-troende samfund eller mennesker… Vers 12 og 13 i Sura Al-Balad…