Den retfærdige fordeling af arven til de efterladte i Koranen
At der i Islamiske Samfund af de Afdøde til de børn, de efterlader, gives Den mandlige så meget som to kvindeliges andel, er i deistiske og ateistiske kredse genstand for en del kritik.
Men Dette er et fordelingsprojekt fra Allah, som har skabt Jorderne og himlene. Jorden er det sted, hvor Allah uddeler Retfærdighed, Jorden hvor han befaler de stærke at handle retfærdigt.
Familielivet er, hvis sammenligningen tillades, som leder Leders hjælper på en skole. Hvis der ikke spørges, hvorfor en af dem er leder og den anden hans hjælper, så har Allah også i familien mand og kvinde på grund af forskellen i evner og skabelse udpeget manden som ansvarlig og leder i familien.
Det jordiske liv af forskellige forskelle, hvad enten det er køn eller af skabelsesforskel, underkastes de prøvelse i forhold til den kraft, der er givet det.
4/32- Ønsk ikke det (gods), hvormed Allah har gjort nogle af jer overlegne i forhold til andre. Mændene har en andel af det, de har tjent, (og) kvinderne har også en andel af det, de har tjent. Bed Allah om hans gunst (hans gavmildhed). Sandelig, Allah er den, der ved alting.
Hvis skuespillere og skuespillerinder i et Teater belønnes efter, hvor godt de spiller deres egne roller, så vil Allah også, hvad enten det er Kvinde eller mand, hvem der end udfører den opgave, der er givet vedkommende, sådan som Allah vil, give dem deres belønning i den hinsides verden efter den troskab og præstation, vedkommende viser i den opgave. Og desuden vil den forskel mellem kvinde og mand, der opstod, mens de var i verden, ikke være der, som De, der tror og udfører Retskafne gerninger, vil de blive skabt med én enkelt cin, og de vil få paradisets goder og hurier som ægtefæller.
Når Koranen lægger grundlaget for Familien, stiller den det som en ufravigelig betingelse, at der Er tale om en muslimsk mand og en muslimsk kvinde. For den minder om, at en ikke-muslimsk mand kalder den muslimske kvinde, og en ikke-muslimsk kvinde kalder en muslimsk mand, til ilden.
2/221- Gift jer ikke med polyteistiske kvinder, før de tror; en troende slavinde er bedre end en polyteistisk kvinde, – selv om hun behager jer-. Gift heller ikke polyteistiske mænd bort, før de tror; en troende slave er bedre end en polyteistisk mand, – selv om han behager jer-. De kalder til ilden, mens Allah med Sin tilladelse kalder til paradiset og tilgivelsen. Han forklarer menneskene sine vers. Måske tager de imod formaning og- tænker efter.
I denne ganske korte verden er alt, der går imod et evigt liv, forkert og meningsløst for mennesker, der bruger deres Fornuft. Hvad man end gør, må man bestemt ikke optræde anderledes end med ord og handlinger, der kan vinde Allahs tilfredshed.
Allah har i Familielivet skabt manden forskellig fra kvinden med hensyn til styrke, kraft og udrustning. Ifølge videnskabsmænds konstateringer er der femogfyrre grundlæggende forskelle mellem kvinder og mænd.
Af denne grund har han, kald det hvad I vil, præsident, overhoved, kommandør, repræsentant osv. i hjemmet, sat mændene i forgrunden, for at familielivets varighed skal øges. I det jordiske liv er intet menneske ansvarligt over for noget menneske. Kun manden har han gjort ansvarlig for kvinden, så længe de forbliver gift.
4/34- Dydige kvinder underkaster sig (Allahs lov) og beskytter (deres ære og kyskhed), som Allah har befalet at beskytte, selv når de er alene. Giv formaning til de kvinder, om hvis ære og dyd I er bekymrede, adskil jeres senge, og til sidst sæt dem ud. Men hvis de lytter til jer og holder op, så søg ikke en vej imod dem…
Når Vi forklarer Visdommene i, at Arven blandt sønner og døtre giver den mandlige så meget som to kvindeliges andel, vil vi ikke forklare det langt og bredt. Dette er emne for en særskilt artikel. Vi vil kun berøre nogle af årsagerne og gå videre.
1- Når mand og kvinde skal giftes, giver manden mehir til den kvinde, han skal giftes med.
2/4- Giv kvinderne deres mehir af hjertet villigt (og som en ret), men hvis de af hjertens lyst skænker jer noget af det, så spis også det med velbehag og i indre ro.
2- Ligesom børnenes pleje og omkostninger tilhører manden, betaler manden samtidig, når mand og kvinde går fra hinanden, hvis de har givet barnet til en amme, vederlaget til ammen efter dagens forhold.
2/233 For dem, der ønsker at fuldende amningen, ammer mødrene deres børn i to hele år. Deres (mødrenes) mad og tøj, i overensstemmelse med det kendte (skik og brug), tilhører den, barnet tilhører (faderen). Ingen pålægges (byrde og ansvar) ud over det, vedkommende kan klare. Moderen må ikke skades på grund af sit barn, og den far, barnet tilhører, heller ikke på grund af sit barn; for arvingen gælder (ansvar og pligt) på samme måde. Hvis (mor og far) i indbyrdes samtykke og efter rådslagning ønsker at vænne (barnet, før to år er fuldendt) fra brystet, er der ingen vanskelighed for nogen af dem. Og hvis I ønsker at lade jeres børn amme (af en amme), er der intet ansvar for jer, efter at I har betalt det, I skal give, i overensstemmelse med skik og brug. Frygt Allah og- vogt jer, og vid, at Allah ser, hvad I gør.
4/11- Med hensyn til jeres børn anbefaler Allah til den mandlige så meget som to kvindeliges andel.
Hvis de er kvinder, flere end to, tilhører to tredjedele af det, (den afdøde) efterlod, dem. Hvis kvinden (eller datteren) er én eneste, tilhører halvdelen hende.
Hvis (den afdøde) har en søn, så for hver af mor og far en sjettedel af det, vedkommende efterlod,
Hvis vedkommende ikke har noget barn, og mor og far er arvinger til vedkommende, så er der i dette tilfælde en tredjedel til moderen.
Hvis vedkommende har søskende, er det så en sjettedel til moderen. (Men disse bestemmelser gælder) Efter fradrag af det testamente, (den afdøde) har gjort, eller (hvis der er) gæld.
Jeres fædre, jeres sønner, I ved ikke, hvem af dem der er jer nærmest med hensyn til gavn. (Dette er) En pligt fra Allah. Sandelig, Allah er den, der ved, den, der har dom og visdom.
4/12- Hvis jeres hustruer ikke har børn, tilhører halvdelen af det, de efterlod, jer.
Hvis de har børn, – efter det testamente, de gør dermed, eller (det, de afsætter)
Efter gælden- tilhører i dette tilfælde en fjerdedel af det, de efterlod, jer.
Hvis I ikke har børn, tilhører en fjerdedel af det, I efterlod, dem (jeres kvinder).
Hvis I har børn, tilhører en ottendedel af det, I efterlod, dem (jeres kvinder).
(Også disse bestemmelser gælder) Efter fradrag af det testamente, I gør, eller (hvis der er) gæld.
Hvis den mand eller kvinde, hvis arv der søges, er en person uden barn og far og har en bror eller søster, er der til hver af dem en sjettedel. Hvis de er flere end det, er de i dette tilfælde – efter det testamente, der gøres dermed, eller (hvis der er) gæld- medejere af en tredjedel – uden at der påføres skade. (Dette er til jer) Et testamente fra Allah, Allah er den, der ved, den, der er mild (mod tjenerne).
Note Her i den sidste del er arvingerne ægtefælle, mor og søskende.
4/176- De beder dig om fatwa. Sig:
Det er delingen, når der ikke er ægtefæller.
“Allah forklarer bestemmelsen om arven efter ‘den, der er uden børn og far (kelle)’. Hvis den afdøde ikke har barn, men har en søster, tilhører halvdelen af det, vedkommende efterlod, søsteren.
Her er de, der har ret til arven, kun moderen og den afdødes søskende. Det vil sige, hvis den afdøde kun har efterladt en søster og en mor, betyder det, at de har delt arven halvt om halvt
Men hvis (den afdøde) søster ikke har børn, bliver han selv (broderen) arving til hende.
Hvis søstrene er to, tilhører to tredjedele af det, vedkommende efterlod, dem. Men hvis (arvingerne) er mænd og søstre, så er der i dette tilfælde til den mandlige to andele af den kvindeliges.
Lad os i Koranen først dvæle ved delingens Form og forsøge at fastslå, hvem der hvornår får en andel af arven.
An-Nisa 11, 12, og 176. vers er det, der fastsætter delingens betingelser og beløbene.
1- DET ELLEVTE VERS BEHANDLER, HVORDAN ARVEN SKAL DELES, NÅR DER IKKE ER ÆGTEFÆLLER.
a)- Allah anbefaler blandt børnene til de mandlige så meget som to kvindeliges andel.
b)- I dette vers taler den om en deling uden ægtefæller. Det vil sige, den giver oplysning om, hvordan arven skal deles, når de børn, der er Arvinger, er datter, søn mor og Far, og søskende.
c)- når datteren er to eller flere end to, har de 2/3 af arven. Far og mor har den resterende del af arven, det vil sige af 1/3-andelen har mor 1/3, far derimod 2/3-andelen. For når mand Mand, er barn, var det for arvingerne far og mor for hver 1/6.
Lad os forsøge at forklare delingens beløb matematisk ved at give eksempler.
Efter fradrag af testamente og gæld efterlod de afdøde ægtefæller 10000 TL. Arv Hvordan skal delingen være? Lad os igen forsøge at foretage delingen ved at stille spørgsmål efter betingelserne.
Arven foretages stadig ud fra det beløb, der er tilbage efter fradrag af testamente og gæld.
Spørgsmål- 1= der er tre døtre med ret til arven og mor far hvor meget arver de.
Resterende beløb= 10000 Tl.
Da døtrene er flere end to, får de 2/3
10000/2/3=6666 Er det beløb, de tre døtre får. Hver af dem deler 2222 Tl.
Det resterende beløb er mor og far.
10000/1/3= 3333 TL. bliver det. Dette beløb fordeles 2/3 = 2222 TL. til far 1/3 =1111 TL. til mor.
Hvis de havde været sønner, ville mors og fars andel være i forholdet 1/6. Når der er datter og ikke noget barn, får far andel i forholdet 2/3, mor derimod 1/3.
Hvis vi laver prøven, er det til døtrene 6667+3333= 100000 Tl. resultatet bliver rigtigt.
Spørgsmål- 2- Hvis der er en eneste datter og mor far hvordan skal arvens deling så være.
Beløb= 10000 Tl.
Når datteren er én eneste, får hun ½-delen af arven 10000/1/2 =5000 Tli er den andel, datteren får.
Det øvrige resterende beløb, det vil sige ½, tilhører mor og far. Når der var en datter, havde far 2/3 af den resterende arv, mor derimod 1/3.
5000/3=1666 TL. det dobbelte af mors 3334 tilhører far.
Spørgsmål 3= Hvis der er en søn, er der for hver af mor og far en 1/6-andel.
10000/1/6 til mor=1667 Til far !/6=1667 TL. det resterende beløb =6666 TL. tilhører sønnen.
Når der er en søn, får mor og far et lige stort beløb i forholdet 1/6, når der er en datter, får mor 1/3, far derimod andel i forholdet 2/3 dette skal vides.
Spørgsmål 4= Hvis de afdøde ikke har børn, og kun mor og far er arvinger til dem. I dette tilfælde har far igen 2/3 af arven, mor derimod 1/3.
10000/1/3 3333 mors 6667 tilhører far
Spørgsmål 5 Hvis to søstre og en mor er arvinger efter de afdøde ægtefæller, hvordan skal andelen så foretages?
10000/1/6 mors er 1667. Det resterende beløb tilhører de to søstre.
10000- 1667= 8333 Tlde to/1/2=4166;5 Tl. Til hver hvis der havde været Tre Søstre, ville det resterende beløb blive delt i tre dele. Hvis der havde været tre søstre og to brødre, ville den mandlige få så meget som to kvindeliges andel.
d)- Hvis døtrene er én eneste, gives ½ af arven til datteren og den øvrige resterende 1/2 til mor og far. Far har her 2/3 – mor derimod 1/3-andelen af det resterende beløb.
e)- hvis ægtefællerne har en søn, har mor far for hver en 1/6-andel, det resterende beløb tilhører sønnen.
f)- Hvis begge de afdøde ægtefæller ikke har børn, og kun mor far er arvinger til dem, får de det hele. for mor 1/3 – far også i forholdet 2/3 får de ret til hele arven.
g)- Hvis de ikke har far og børn, men kun har en mor, så har søskendene også ret. I dette tilfælde er den andel, der falder til moderen, i forholdet 1/6. Det resterende beløb tilhører søskendene.
2- DEN DELING, DER OPSTÅR VED, AT EN AF ÆGTEFÆLLERNE ER I LIVE.
- Vers forklarer denne situation.
a)- Hvis kvinden dør, og manden forbliver arving til hende, og de ikke har børn, og mor og far er arvinger til hende, tilhører halvdelen af arven den ægtefælle, der er mand. Hvis de har børn, tilhører i dette tilfælde ¼ den ægtefælle, der er mand. Det resterende beløb tilhører børnene til deling mellem børnene i det beskrevne forhold.
10000 Tl. det beløb, der er tilbage efter fradrag af testamente og gæld. Hvis der ikke er børn, går ½ til ægtefællen, det øvrige resterende beløb forbliver til mor og far.
10000/1/2= 5000 TL den ægtefælles, der er mand
10000- 5000= 5000 TL Til mor og far af dette beløb falder 1/3 =1667 til mor 2/3 = 3334 Tl til far.
Hvis der er børn, får den ægtefælle, der er mand, andel i forholdet ¼ af arven, hele det resterende beløb forbliver til Børnene, til mor og far falder ingen andel, når der er ægtefælle og børn.
Spørgsmål= af ægtefællerne døde manden tre mandlige to kvindelige og en ægtefælle blev tilbage hvordan deles det.
10000/1/8 får den ægtefælle, der er kvinde, som andel.det er 1250.Tl. det resterende beløb deles til børnene, til de mandlige i forholdet to kvindeliges andel.
Da der er tre mandlige, får de seks kvindelige andele. Så når vi deler det resterende beløb med otte, har vi fundet det, der falder til én kvindelig andel.
10000- 1250=8750/8=1093,75 tl. en kvindelig andel når der for de mandlige blandt disse er to kvindelige andele, har hver mandlig 2187.5 i andel.
Spørgsmål- manden døde hvis ægtemanden ikke har børn, får den ægtefælle, der er kvinde, ¼ af arven. det resterende beløb forbliver til mor og far de får også 1/3- mor 2/3 af det resterende beløb får far.
10000/1/4= 2500 det beløb, der falder til mor.
10000- 2500=7500 Tl. Det beløb, mor og far får Far 7500/2/3=5000 Tl. Får mor også 7500/1/3=2500. Tl.
b)Hvis den ægtefælle, der er mand, dør, og den ægtefælle, der er kvinde, er i live, og de ikke har børn, men har mor og far, tilhører ¼ af arven hende, det øvrige resterende beløb tilhører mor og far.
c) Hvis igen den ægtefælle, der er mand, dør, og den ægtefælle, der er kvinde, er arving, og den afdøde ægtefælle også har børn, får ægtefællen i dette tilfælde 1/8 af den resterende arv, det resterende beløb deles til børnene sådan som beskrevet, så manden gives det dobbelte af det, der gives til kvinden.
d)- hvis en af ægtefællerne er der, hvis der ikke er barn og far, hvis der er søskende, hvis der er bror og søster, bliver 1/6 til søskendene 1/6 til mor det resterende beløb til ægtefællen.
Spørgsmål:- af ægtefællerne døde manden, hvis der ikke er barn og far, en mor, to søstre og bror og en ægtefælle blev tilbage, hvordan deles det?
10000/1/4 =2500 Tl. Det beløb, der forbliver til ægtefællen, for vedkommende har ikke barn og har derfor ¼-beløbet.
Hvis der er søskende, har bror og søster en 1/6-andel af arven.
Søster10000/1/6=1667
Bror10000/1/6=1667 Tl.
Det resterende beløb tilhører moderen.4166 Tl. Det beløb, der falder til mor.
Spørgsmål, Hvis den ægtefælle, der er kvinde, dør, og hun ikke har far og barn, deles arven mellem søskende mor og ægtemand.
10000/1/2= 5000 Tl. Falder til ægtemanden.
Til Bror= 1667 Tl.
Til søster =1667 Tl.
Det resterende beløb falder til mor.
1667+1667+5000=8334 I alt – 10000=1666 er det beløb, der falder til mor.
e)- Hvis søskendene er flere end én, kvinder og mænd, deler de i dette tilfælde ligeligt i forholdet 1/3 af den resterende arv. 1/6 til mor og det resterende beløb forbliver til den efterladte ægtefælle. Det, der ikke må glemmes her, er, at hvis ægtefællen er uden børn og uden far, hvis mandlig el er arving, har han ret til halvdelen af den resterende arv, hvis den ægtefælle, der er kvinde, er tilbage, ¼ af den resterende arv efter fradrag af testamente og gæld.
Spørgsmål- = hvis der er flere end én kvinder og mænd, hvor stor er andelen til to søstre en bror den efterladte ægtefælle og mor?
10000/1/3= 3333 Tl. Andelen, der falder til søskendene
Hver søskende får uden skelnen mellem kvinde og mand 1111 Tl.
Hvis arvingen af ægtefællerne er manden, får han 10000/1/2-andelen. Det bliver 5000 Tl.
Det resterende beløb tilhører moderen.5000+3334= 8834- 10000= 1666 Tl. får hun ret til.
Hvis af ægtefællerne Ægtemanden dør, hustruen, mor, og søskende, har ret til arven. Hvordan foretages delingen?
10000/1/4 = 2500 Tl. det beløb, der falder til ægtefællen.
Andelen, der falder til søskendene 10000/1/3= 3334/3= andelen, der falder til hver søskende, er 1111 tl.
Andelen, der falder til morDet resterende beløb. 2500+3334=5834- 10000=4166 Tl. får hun ret til.
3- AN-NISA 176. VERS TALER OM FORDELINGEN AF EN ARV, HVOR DER IKKE ER ÆGTEFÆLLER OG BØRN OG FAR.
a)—Hvis de afdøde ikke har barn far og ægtefælle, og hvis der er én eneste kvindelig, forbliver ½ til søsteren, det resterende beløb forbliver til moderen, det er også i forholdet ½.
Spørgsmål:- hvis de afdøde ægtefæller ikke har barn og far, men har 1 Søster, til mor og søster hvor stor en andel anden
Til søster10000/1/2=5000 T.
Til mor 10000/1/2= 50000 Tl. Får de ret til.
b)- hvis den afdøde ikke har en søster og kun har en mor, tilhører hele den resterende arv moderen.
Hvis den afdøde ikke har en søster og kun har sin mor, får moderen hele arven.
Til mor 10000/1/1= 10000 Tl.
Hvis den afdøde ikke har en mor og kun har én søskende, får søskenden hele af arven.
10000/1/1=10000 Tl. er det.
c)- Hvis den afdødes søstre er to, tilhører i dette tilfælde efter fradrag af arvens testamente og gæld2/3-forholdet søstrene, 1(3-forholdet tilhører moderen.
Hvis de afdødes søstre er to, har de 2/3 af Arven.
10000/2/3=6666 Tl. er De to søstres samlede beløb, når det også deles i to dele, har hver søster ret til 3333 tl.
Til moderen forbliver også et 1/3-Beløb.
10000/1/3= 3333 er det beløb, der falder til mor.
d)- Hvis søskendene, med kvindelige og mandlige, er flere end to, deles igen i forholdet 2/3 af arven, til den mandlige to andele af den kvindeliges. Den resterende 1/3-andel tilhører moderen. Igen er disse efter fradrag af testamente og gæld.
Spørgsmål:2- kvindelig tre mandlige og en mor, hvis der er, hvor meget arver de?
10000/2/3= 6666 Andelen, der falder til søskendene, når det er med mandlige og kvindelige, deles det beløb, der falder til deres andele, med otte. For hver bror får her så meget som to andele af den kvindeliges.
Andelen, der falder til en kvindelig 833 Tl.
Andelen, der falder til hver mandlig, er, når det er to kvindeliges andel, 1666 Tl.
Andelen, der falder til mor, er det, der er tilbage. 10000- 6666=3334 Tl. er det.
Konklusion:
1- Blandt de efterladte efter de afdøde er de, der har ret til arven, Børnene, ægtefællerne,mor, far, og søskende.
2- Hvis nogen af børnene og ægtefællerne er der, deles den resterende arv kun mellem børnene og ægtefællerne,
3- hvis de afdøde ægtefæller ikke har far og barn og kun har deres mor, så falder der også arv til søskendene.
4- Hvis far og mor er der, og der heller ikke er ægtefælle og børn, har kun far og mor ret til arven.
5- Hvis ægtemanden dør og heller ikke har barn, har den ægtefælle, der er kvinde, eller ægtefællerne ret til ¼ af arven. Hvis de har børn, har de ret til 1/8 af arven. Det resterende beløb Hvis der ikke er Børn, til mor og far, hvis der er, deler de øvrige børn arven, kvindelige én og mandlige to andele.
6- hvis der blandt de nævnte kun er én eneste mor med ret til arven, får moderen hele arven. Hvis der er én eneste søster eller bror, får den ene bror eller søster hele arven.
7- Når der ikke er Far ægtefælle og børn, falder der først andel til søskendene.
8- Når der ikke er Ægtefælle far og børn, falder der til de mandlige blandt søskendene så meget som to andele af den kvindeliges.
9- hvis en af ægtefællerne er i live, og de heller ikke har børn og far, får søstre og brødre en andel i forholdet 1/6.
10- Når arven deles, skal det nødvendigvis være efter fradrag af testamente og gæld.