I Koranen er der aldrig tilladelse til at slå kvinder

I mange tilfælde oversættelser, lavet under indflydelse af kilder uden for Koranen, hos de mennesker, der læser disse oversættelser, menes det, at Koranen giver en tilladelse vedrørende tæsk af kvinder... men forholder det sig virkelig sådan? Lad os se på det pågældende vers.

Mænd er forpligtet til at våge over kvinder. For Allah har givet hver af dem forskellige evner og egenskaber. Således er manden ansvarlig for hjemmets underhold.

Dette vers har i fordærvelsens periode, hvor mandligt despoti herskede, fået sin betydning forvansket på fire punkter.

FØRSTE FEJL: Udtrykket “erricalü kavvamune alennisai” i verset skulle have været oversat i betydningen “mænd våger over kvinder” eller “mænd er ansvarlige for kvinders underhold”, men i næsten alle oversættelser er det oversat således, at manden er en autoritet over kvinden.

Alle oversættere har, som om de havde aftalt det, oversat ordet “kavvam” som “leder, hersker”. Men af en eller anden uransagelig grund har de i 4-135 og 5-8, hvor det samme ord forekommer, oversat dette ord i betydningen den, der våger over, den, der fuldt ud opfylder, den, der holder oppe.

ANDEN FEJL: I An-Nisa 34 er betydningen af udtrykket “feddelellahu badehum ala badin” “vi har givet hver af dem forskellige evner og egenskaber”. Men i oversættelserne oversættes det af en eller anden grund som “Allah har gjort nogle (mændene) overlegne over andre (kvinderne).”

Kommentaren i parentes, som ikke kan forekomme i Koranen, stammer fra indflydelsen fra hadithbøgerne, der afspejler den afgudsdyrkende middelalderlige arabiske kultur. Hvis der i verset havde stået “Allah har gjort mænd overlegne over kvinder”, skulle det have været sådan; faddalellahur ricae alen nisai.

Når du kun henfører pronomenet “hum” i ordet “badehum” (nogle), der forekommer i verset, til mændene, bliver betydningen denne: Allah har gjort nogle af mændene overlegne over andre af dem. Dette passer ikke til den tekst, verset står i.

Når du henfører pronomenet Hum til en blandet gruppe af mænd og kvinder, bliver betydningen denne: Allah har gjort nogle af mændene og kvinderne overlegne over andre af dem.

I 4-32 og 13-4 forekommer de samme ord. Men af en eller anden uransagelig grund oversættes det her som nogle af jer har han gjort overlegne over andre af jer. Versets betydning er “Allah har givet hver af dem forskellige evner og egenskaber”. Der er ingen kønsforskel.

TREDJE FEJL: I An-Nisa 34 er ordet “idribuhunne” i alle tyrkiske oversættelser undtagen nogle få oversat som “slå disse kvinder, slå dem let”.

I 30-21 siges det: “Det hører til Hans tegn, at Han har skabt ægtefæller til jer af jeres egen art, for at I kan finde fred hos dem, og at Han har sat kærlighed og barmhjertighed imellem jer.” Som det ses, er ægteskabets formål en fred, der bygger på kærlighed og barmhjertighed. Hvor meget manden kan skabe denne fred ved at slå kvinden, kan diskuteres.

Roden til ordet “idribuhunne”, der er oversat som “slå dem”, er verbet “DaRaBa”. Hvis du slår op i en hvilken som helst arabisk ordbog, vil du under dette ord se snesevis af betydninger. Dette ord er det ord på arabisk, der har den rigeste betydning.

Vers, hvor betydningen at rejse forekommer: 2-273, 3-156, 4-101
Vers, hvor det forekommer i betydningen at slå: 8-50, 47-27
Vers, hvor det forekommer i betydningen at fremlægge: 43-58, 47-27
Vers, hvor det forekommer i betydningen at give et eksempel: 14-24/45, 16-75/76, 16-112, 18-32/45
At fritage: 43-5,
At blive dømt: 2-61,
At lukke sig, at slå: 18-11,
At forklare: 13-17

Som du ser, er dette ord brugt i Koranen i mange betydninger. Det har også betydninger, der ikke forekommer i Koranen. For eksempel på arabisk “DaRaBa'” du penge. Det vil sige, du præger dem. Darphane kommer også herfra.

På tyrkisk har ordet çalmak forskellige betydninger. Når du siger Radyo çaldım, kan det betyde, at du betjente radioen, og det kan også betyde, at du stjal den ved tyveri. Ordet DaRaBa på arabisk udviser egenskaber, der ligger tæt på dette.

For eksempel er verbet darabe i verset nedenfor brugt som at opgive. “İdrip” er bydeform. Det samme verb er brugt i bydeform i Sura An-Nisa vers 34. Og dets betydning er blevet “opgiv”.

FJERDE FEJL: I An-Nisa 34 er ordet “nuşuz” i næsten alle oversættelser oversat som “arrighed, ulydighed”. Men dette ord betyder utroskab og ukyskhed, der strækker sig fra flirt til illegitimt seksuelt forhold.

For eksempel bruges det samme ord i 4-128 om en ægtemand, der er utro. Men af en eller anden grund oversættes det i det vers ikke som en ægtemand, der er ulydig.

I An-Nisa 34 forklares det, hvad manden skal gøre over for en ægtefælle, der opfører sig utro og ukysk. Først advar, derefter adskil din seng, og hvis det fortsætter, sæt hende ud af huset, siges der.

At slå en kvinde, der forråder sin mand, er i forvejen ingen løsning. Når du sætter hende ud af huset, er kvinden stadig mandens ansvar, indtil de er skilt. Selv efter skilsmissen beskytter og tager manden sig af kvinden.

I Sura At-Talaq vers 2 vises der også to veje i tilfælde af uenighed. Enten at beholde med godhed eller at skilles på smuk vis. Hvis det ikke er muligt at beholde kvinden med godhed, siges der ikke, at du kan slå hende. Tværtimod siges der, lad hende gå på smuk vis.
.
Når de nærmer sig slutningen af deres ventetid, så behold dem enten med godhed og på smuk vis eller skil jer fra dem på smuk vis… (Sura At-Talaq, 2) I lyset af disse undersøgelser er det pågældende verss oversættelse følgende…..

Svar på en mulig indvending: At verbet “Darabe”, når det bruges uden harf-i cer, ikke kan have overført betydning, og at dets befaling i vers 4:34 derfor ikke har betydningen “sæt kvinderne ud/skil jer fra dem” men derimod betyder “slå kvinderne” , er en ofte fremført indvending. Da vi i Lisanu’l Arab undersøgte opslaget ضرب -darabe- så vi følgende eksempel på brug uden harf-i cer:

ضَرَبَ الدهْرُ بَيْنَنا أَي بَعَّدَ ما بَيْنَنا
Tiden gjorde “darb” imellem os. Det vil sige, den fjernede os fra hinanden.
(Lisan,ضرب opslag)

Som det ses, er ordet “darabe” også her brugt uden harf-i cer, og Ibn Manzur har angivet, at “darabe” her er i betydningen بعّد, det vil sige “fjernelse” , hvilket også er den betydning, vi giver vers 4:34.