Står mænd over kvinder i Koranen?

Der er to vers, som ateistiske venner og venner med en traditionalistisk religionsforståelse fremfører som bevis for, at manden står over kvinden. Lad os i forbindelse med emnet først undersøge Sura An-Nisa, vers 34.

Udtrykket ”erricalü kavvamune alennisai” i verset burde være oversat i betydningen ”mænd våger over kvinder” eller ”mænd er ansvarlige for kvinders underhold”, men i de fleste oversættelser er det blevet oversat således, at manden har autoritet/hersker over kvinden.

Selvom de fleste oversættere oversætter ordet ”kavvam” i dette vers med ”leder, hersker”, er Sura An-Nisa, vers 135, og Sura Al-Ma'ida, vers 8, hvor samme ord forekommer, af en eller anden besynderlig grund blevet oversat med ”hold retfærdigheden oppe, våg over retfærdigheden”.

Ligeledes er betydningen af udtrykket ”feddelellahu badehum ala badin” i samme vers ” Vi gav hver af dem forskellige evner og egenskaber”. Men i mange oversættelser er det af en eller anden grund blevet oversat således: ”Allah har gjort nogle (mændene) overlegne i forhold til nogle (kvinderne)”.
Hvis der i verset havde stået ”Allah har gjort mændene overlegne i forhold til kvinderne”, skulle det have været således; faddalellahur ricae alen nisai.

Når I lader stedordet ”hum” i ordet ”badehum” (nogle) i verset henvise alene til mændene, bliver betydningen denne: Allah har gjort nogle af mændene overlegne i forhold til nogle. Dette passer ikke til den tekst, verset står i.
Når I lader stedordet hum henvise til en blandet gruppe af mænd og kvinder, bliver betydningen denne: Allah har gjort nogle af mændene og kvinderne overlegne i forhold til nogle.

I Sura An-Nisa, vers 32, og Sura Ar-Ra'd, vers 4, forekommer de samme ord. Men af en eller anden besynderlig grund er det her blevet oversat med ”Han har gjort nogle af jer overlegne i forhold til nogle af jer”. Versets betydning er ”Allah har givet hver af dem forskellige evner og egenskaber”. Der er ingen kønsforskel. Den korrekte oversættelse af verset er som følger.

Mænd er forpligtet til at våge over kvinder. For Allah har givet hver af dem forskellige evner og egenskaber. Således er manden ansvarlig for hjemmets underhold… (Sura An-Nisa, 34) (Edip Yüksel)

Edip Yüksel

Det andet vers, der fremføres som bevis for mandens overlegenhed, er Al-Baqara 228. Hvis versets sidste del tages med, og dets første del ignoreres, fremkommer der en konklusion, som om manden står over kvinden. Men når I læser verset som en helhed, ser I, at det overhovedet intet har at gøre med en sådan betydning. Lad os se på verset;

I verset beskrives situationen for den fraskilte mand og kvinde. Det meddeles, at kvinden efter skilsmissen skal vente i tre menstruationsperioder, og at hvis det i dette tidsrum viser sig, at hun er gravid, har den tidligere ægtefælle, som er far til barnet, fortrin/overlegenhed i forhold til andre mænd, når det gælder at gifte sig med kvinden.

Allah siger i verset: ”Enhver, mand eller kvinde, der som troende udfører en retskaffen gerning, ham vil Vi uden tvivl lade leve et smukt liv, og Vi vil visselig give dem deres løn efter det bedste af det, de har gjort.” (Sura An-Nahl, 97) Mand og kvinde er fuldstændig lige med hensyn til gerninger. ”Den mest overlegne af jer hos Allah er den, der er længst fremme i gudsfrygt (ikke i race eller afstamning).” (Sura Al-Hujurat, 13)

Som konklusion er manden ikke kvindens hersker, men den, der beskytter og våger over hende. Tiltalen i Koranen er af formen ”sig til de troende mænd og de troende kvinder”. Ingen står over nogen. Overlegenhed er alene efter gudsfrygt. Og det er hos Allah.