Er Kabaen et sikkert sted? Hvordan skal vi forstå verset om dette emne?

Påstand:

Koranen meddeler, at Kabaen er sikker. Men vi ved, at den fra tid til anden har været udsat for katastrofer som oversvømmelser. Eftersom den har været udsat for oversvømmelse eller kan blive ramt af lynet, er det pågældende vers, der fastslår, at Kabaen er sikker, modsigende. Og det viser, at Koranen (Gud forbyde det) ikke er Allahs tale.

Svar:

Det pågældende vers er sura Al Imrans 97. vers. I dette vers står der følgende:

Versets tyrkiske transskription:

Fîhi âyâtun beyyinâtun makâmu ibrâhîm(ibrâhîme), ve men dahalehu kâne âminâ(âminen), ve lillâhi alen nâsi hiccul beyti menistetâa ileyhi sebîlâ(sebîlen), ve men kefere fe innallâhe ganiyyun anil âlemîn(âlemîne).

Versets ordanalyse:

1. fîhi: dér
2. âyâtun: vers, beviser, belæg
3. beyyinâtun: klare beyyine
4. makâmu ibrâhîme: profeten Abrahams makam
5. ve men: og hvem (…der end er)
6. dahale-hu: gik ind dér
7. kâne: blev (bliver)
8. âminen: i sikkerhed, sikker
9. ve li allâhi: og for Allahs skyld
10. alâ en nâsi: over menneskene (ansvar over dem)
11. hiccu el beyti: at valfarte til beyt
12. men istetâa: den, der har evnen
13. ileyhi: til det
14. sebîlen: vej, at finde vej
15. ve men: og hvem
16. kefere: fornægtede
17. fe inne allâhe: da, så visselig Allah
18. ganiyyun: er gani, har ikke behov for noget
19. an el âlemîne: fra verdenerne

Versets betydningsoversættelse:

Når vi fuldt ud forstår, hvad begrebet AMİNEN, der forekommer i verset og betyder SIKKERHED, er, vil vi faktisk også have forstået, hvor svagt funderet påstanden er. Den slags indvendinger er i forvejen kun rablende vrøvl fra personer, der tænker alene med TYRKISK logik og ikke kommer i tanke om ordets anden betydning.

Hvad ordet ”aminen”, der bruges i dette vers, betyder, vil blive bedre forstået, når vi ser på Koranens andre vers, hvor det samme ord forekommer. Dette ord forekommer i Koranen i denne form præcis 6 gange.

Hvad der menes med ordet ”aminen”, der her bruges om tryghed/sikkerhed, forstås meget let i to vers blandt disse 6 vers.

Lad os for eksempel se på sura Fussilat 40. vers:

På arabisk (bemærk ordet aminen):

(İnnellezîne yulhıdûne fî âyâtinâ lâ yahfevne aleynâ, e fe men yulkâ fîn nâri hayrun em men ye’tî AMİNEN yevmel kıyâmeh)

Betydningsoversættelse:

I dette vers forstås det meget let, i hvilken betydning sikkerhed bruges. Det, der er tale om, er ikke en fysisk sikkerhed. Det, der er tale om, er en sikkerhed i det hinsidige. Den, der tager til Kabaen, tager derhen for Allahs tilfredsheds skyld, og den, der er på Allahs vej, er i sikkerhed. Død eller nogen form for fysisk skade kan ikke gøre denne person nogen varig skade.

Et andet vers, der kaster lys over emnet, er sura Ibrahims 35. vers. I dette vers gengives profeten Abrahams bøn:

På arabisk:

(Ve iz kâle ibrâhîmu rabbic’al hâzel belede AMİNEN vecnubnî ve beniyye en na’budel asnâm)

Betydningsoversættelse:

I dette vers forstås det, at der med sikkerhed menes det at være på den rette vej. Profeten Abraham ønsker, at kabaen og dens omgivelser skal være egnen for mennesker, der har frelst deres hinsidige (som er i sikkerhed).

Derudover står der også i klassiske arabiske ordbøger, at dette ord har betydninger som ”beskyttelse mod frygt” og ”beskyttelse mod det onde”. (se: Klassisk arabisk ordbog ”Lane’s lexicon”, bind 1, side 101)

Som I har set, kan ordet sikkerhed bruges i mange betydninger. At begrænse ordet sikkerhed til en bestemt betydning og sige, at Koranen tager fejl, er toppen af absurditet.

I øvrigt strider det også imod prøvelsens hemmelighed at sige, at Kabaen fysisk på ingen måde vil blive udsat for en katastrofe og ikke vil blive ramt af oversvømmelse og lyn. Allah er naturligvis den, der har magt over alt. Han kunne også fysisk beskytte Kabaen eller et hvilket som helst sted, han ønsker, og kunne desuden have meddelt det i sin tale, men Sunnatullah fungerer ikke på denne måde, og mennesker underlægges prøvelse, uden at fornuftens frie valg tages fra dem.