Tilbage til guiden
AZTRENDEFRESNLRUITSQBSROKYDA

Svar på påstanden om, at profeten Muhammad skrev vers for at indgå flerkoneægteskaber

Indtil han som 40-årig modtog sit kald som sendebud, var profeten Muhammad et respekteret menneske, der i det samfund, han levede i, var kendt som ”emin”, altså pålidelig. Da han selv var 25 år, giftede han sig med den 40-årige Khadija, og de forblev gift i omkring 25 år indtil Khadijas død. Khadija var en rig forretningskvinde. Hvis profeten Muhammads mål havde været rigdom og kvinder, ville han efter den rigdom, han fik ved at gifte sig med Khadija, være blevet skilt og have giftet sig med unge damer. Flerkoneri var jo i forvejen legitimt på den tid. Da hans hustru døde, havde han selv desuden sin ungdomstid bag sig og var en mand på 50 år.

Ifølge det polyteistiske system eksisterede en mands ret til at tage et ubegrænset antal hustruer allerede. Det vil sige, at det ikke var nødvendigt for profeten Muhammad at gøre en ekstra indsats for at have flere hustruer. Hvad er så logikken i, at han satte en grænse for sine ægteskaber med verset ”Herefter er (andre) kvinder ikke tilladt for dig, ej heller at bytte disse ud med andre hustruer – selv om deres skønhed skulle behage dig…” (Sura Al-Ahzab, 52)? Hvorfor skulle han, når han i forvejen havde ret til et ubegrænset antal hustruer, skrive et vers, der begrænsede ham selv?

I Toraen står der, at profeten Lots døtre, angiveligt for at deres slægt skulle føres videre, havde samleje med deres egen far, mens han sov. Vil I se på den stilling, profeten Lot er blevet bragt i?

Når man også tager den slags opdigtninger fra tidligere folk og de overtroiske historier, der overleveres som såkaldte hadith, i betragtning, er det ganske normalt, at profeten Muhammads ægteskaber, hans hustruers påklædning, deres måde at tale med fremmede mænd på … er fortalt klart og detaljeret, så der ikke gives plads til forkerte overleveringer. Tænk over, hvilken slags overtro ateisternes og deisternes sind, der i dag er blevet grumset til af opdigtede hadith, ville være blevet tilsmudset af, hvis disse klare vers ikke havde eksisteret…