Blev himlen eller jorden skabt først?

Med udgangspunkt i udtrykkene i suraerne An-Nazi'at og Fussilat hævdes det, at der to forskellige steder er en forskellig rækkefølge for skabelsen af jorden og himlen. Selv om det siges, at denne forskel er en modsigelse, er sandheden ikke, som det hævdes. Faktisk er der ingen rækkefølge i skabelsen af jordene og himlene. Begge er skabt på samme tid. I et vers i sura Al-Anbiya meddeles det således:

Ser disse fornægtere da ikke, at mens himlene og jorden (i begyndelsen) var sammenhængende med hinanden, adskilte vi dem …. (21 Al-Anbiya, 30) Når himlene og jorden i dette vers står side om side som to ord, betyder det Universet-Alting. Det er et Koran-mirakel, der beskriver skabelsen gennem eksplosionen af ÉT punkt med uendelig tæthed og nul rumfang (BIGBANG).

Skabelsen af Jorden og de andre planeter er noget, der fandt sted på et senere stadium. Når også de andre vers læses omhyggeligt, vil man se, at der ikke er opstillet en sådan rækkefølge. Hvis vi først ser på versene i sura Fussilat, kan vi se det bedre.

Ser vi på vers 10, tales der om skabelsen af jorden. I vers 11 findes derimod udtrykket “derefter vendte Han sig mod himlen i form af røg”. Her er der altså ikke tale om, at himlen blev skabt senere. Himlen findes allerede. Det, der sker, er en vending mod himlen i form af røg. Og i vers 12 fortsættes der således:

Det, der her er tale om, er, at himlen, som allerede fandtes i form af røg, efter jordens skabelse blev lagdelt som 7 lag himmel. Der er ikke tale om en ny skabelse. Der er kun tale om en ordning.

Ser vi på de videnskabelige teorier om atmosfærens dannelse, at dette udtryk stemmer overens med dem, at atmosfæren i begyndelsen var i form af røg, og at hele atmosfæren senere formede sig som 7 forskellige lag, udtrykkes allerede i de videnskabelige teorier. I dag består vores atmosfære også af 7 adskilte lag, sådan som det meddeles i verset. Når vi ser på versene i sura An-Nazi'at, ser vi igen, at der er tale om en lignende situation. Her tales der om skabelsen af himlen. Efter at dette er fortalt, meddeles det om jorden således: ‘Derefter ordnede Han også jordens overflade.’ (79 Sura An-Nazi'at, 30)

Heller ikke her tales der om skabelsen af jorden. Jorden findes allerede. Det, der her tales om, er ordningen af jorden. Der er altså ikke nogen skabelse. Jorden og himlene, der beskrives i versene i suraerne An-Nazi'at og Fussilat, er skabt sammen. Senere blev jorden og himlen ordnet. I vers 11 i sura Fussilat udtrykkes det, at jordene og himlene bevæger sig sammen, på denne måde: “Og så sagde Han til den og til jorden: “Kom, villigt eller uvilligt.” Begge sagde: “Vi er kommet villigt (ved at adlyde).””

Ser man igen på de videnskabelige undersøgelser af jordens første dannelse, fortælles det, at alle kontinenterne samlet var ét stykke land, at de lag, der danner landmasserne, derefter bevægede sig, at kontinenterne under disse bevægelser fjernede sig fra hinanden og bredte sig ud over jordens overflade, og at bjergene formedes med tiden:

Også i dette vers udtrykkes denne videnskabelige sandhed. Som det ses, siges det i de to grupper af vers ikke, at himlenes og jordens skabelse blev skabt før eller efter hinanden. Det, der her tales om, er ordningen af den skabte himmel og den skabte jord. Denne ordning er også, at den er blevet til, netop som det også siges i de sandheder, der er kommet frem som resultat af videnskabelig forskning. I disse vers, for slet ikke at tale om modsigelse, udtrykkes tværtimod kun videnskabelige sandheder, der er kommet frem i det sidste århundrede.