Hvad bliver de kristnes og jødernes situation i det hinsidige? Vil de også kunne komme i Paradis?
Det hævdes, at der er en modsigelse mellem udtrykkene i versene om kristne og jøder. I nogle vers roses nogle af jøderne og de kristne, mens de i andre vers kritiseres. Når udtrykkene i disse vers tolkes løsrevet fra tekstens generelle flow, når man frem til forkerte resultater. Men hvis versene også vurderes for emnets helhed, vil man se, at der slet ikke er nogen modsigelse. Først og fremmest er den sandhed, der skal vides, at religionen hos Allah er islam.
Ordet islam er foruden at være et egennavn også et tillægsord. Det betyder at underkaste sig Allah. I verset nedenfor meddeles denne sandhed. Polyteistiske religioner, hvor man underkaster sig andre end Allah, afvises klart i dette vers.
Hvem der søger en anden religion end islam, vil aldrig få den accepteret. Han er også i det hinsidige blandt dem, der lider tab. (Sura Ali Imran – 5)
Allah har også tidligere sendt mange sendebud og bøger. Også i dem er menneskene blevet kaldt til at underkaste sig Allah. Religionen islam og dette tillægsord er ikke en religion og et tillægsord, der kun tilhører vores profet. Alle profeter og de, der fulgte dem, er også muslimer.
Hvem har en bedre religion end den, der, idet han gør godt, underkaster sig (bliver islam) Allah og følger Abrahams religion, som var hanif (tevhidi)? Allah har taget Abraham til ven. (4 Sura An-Nisa – 125)
Fra dette synspunkt har der, selv om mennesker gennem historien har troet på religioner med forskellige navne, været mange mennesker, der har underkastet sig Allah (er blevet islam). Fra dette synspunkt vil Allah helt sikkert give dem lønnen for det gode, de har gjort:
Uden tvivl, de, der tror(,) og jøderne, de kristne og sabæerne (hvem af dem der) tror på Allah og den Yderste Dag og udfører retskafne gerninger, de har så deres løn hos Allah. Der er ingen frygt for dem, og de vil ikke være bedrøvede. (2 Sura Al-Baqara – 62)
Sandheden er, at af dem, der tror, og jøderne, sabæerne og de kristne, de, der tror på Allah og den Yderste Dag og udfører retskafne gerninger; for dem er der ingen frygt, og de vil heller ikke være bedrøvede. (5 Sura Al-Ma'ida – 69)
Men de af dem, der ikke underkaster sig Allah, og som ved siden af Ham anerkender andre guder, er klart faldet i fornægtelse. De vil også se lønnen for det, de selv har gjort, på regnskabets dag. Også denne sandhed understreges således i verset:
Sandelig, de, der siger: “Uden tvivl er Allah Messias, Marias søn”, er faldet i vantro. Men det, Messias sagde, (er dette:) “O Israels børn, tilbed Allah, som er både min Herre og jeres Herre. For den, der sætter en medgud ved Hans side, har Han uden tvivl gjort Paradis forbudt, og hans opholdssted er ilden. Der er ingen hjælper for dem, der gør uret.” (5 Sura Al-Ma'ida – 72)
Jøderne sagde: “Uzayr er Allahs søn”; og de kristne sagde: “Messias er Allahs søn”. Dette er, hvad de siger med deres munde; de efterligner ordene fra de fornægtere, der var før dem. Må Allah knuse dem; hvor bliver de dog vendt bort? (9 Sura At-Tawba – 30)
Afslutningsvis er der ingen modsigelse mellem de to grupper af vers. Fordi der er foretaget tolkninger ud fra forkerte begreber, er de opnåede resultater også blevet forkerte. Underkastelse under Allah er gennem historien blevet antaget af mennesker fra mange forskellige religioner. For eksempel troede de disciple, der fulgte profeten Jesus, på Allah og Hans profet. Allah vil give dem lønnen for de retskafne gerninger, de udførte. Men ved siden af dette har der også været dem, der satte profeten Jesus i guds sted og tilbad ham. Også lønnen for dem vil Allah give. Også i versene fortælles disse sandheder. Som det ses, har dette emne i Koranen sin plads på en yderst klar og modsigelsesfri måde.