Islam fordømmer terrorisme: Misfortolkningen af evolution
Indhold
- Introduktion
- Islamisk moral: Kilden til fred og sikkerhed
- Koranens syn på krig
- Det ægte ansigt af terroristerne, der handler i religions navn
- Islams udsigter på bogens folk
- Islam har bragt fred og harmoni til Mellemøsten
- Terrorismes sande rødder: darwinisme og materialisme
- Konklusion: Anbefalinger til den vestlige verden og muslimer
- Misfortolkningen af evolution
Darwinisme, med andre ord evolutionsteorien, blev fremsat med målet om at benægte Skabelsesfaktummet, men er i sandhed ingenting en fejlagtig, uvidenskabeligt vrøvl. Denne teori, som påstår, at liv opstod ved tilfælde fra livløst materie, blev ugyldiggjort af det videnskabelige bevis for mirakuløs orden i universet og i levende ting, ligesom opdagelsen af omkring 300 fossiler, der afslører, at evolution aldrig skete. På denne måde bekræftede videnskab det faktum, at Allah skabte universet og de levende ting i det. Den propaganda, der udføres i dag for at holde evolutionsteorien i live, er alene baseret på forvrængningen af videnskabelige fakta, forudindtagede fortolkninger, og løgne og usandheder forklædt som videnskab.
Men denne propaganda kan ikke skjule sandheden. Faktummet, at evolutionsteorien er det største bedrag i videnskabens historie, er blevet udtrykt mere og mere i den videnskabelige verden over de sidste 20-30 år. Research udført efter 1980’erne har især afsløret, at darwinismens påstande er totalt ubegrundede, noget der er blevet erklæret af et stort antal videnskabsmænd. I USA især anerkende mange videnskabsmænd fra så forskellige områder som biologi, biokemi og palæontologi ugyldigheden ved darwinisme og bruger Skabelsesfaktummet for at redegøre for livets oprindelse.
Vi har undersøgt evolutionsteoriens kollaps og beviserne for Skabelse i stor videnskabelig detalje i mange af vores værker og fortsætter stadig med at gøre dette. Givet dette emnes enorme vigtighed, vil det være til stor fordel af opsummere det her.
Darwinismens videnskabelige kollaps Som et hedensk doktrin, der går så langt tilbage som det gamle Grækenland, blev evolutionsteorien udviklet ekstensivt i det 19. århundrede. Den vigtigste udvikling, som gjorde det til hovedemnet i videnskabens verden, var Charles Darwins The Origin of Species, udgivet i 1859. I denne bog, modsatte han sig, med sine egne øjne, det faktum, at Allah skabte forskellige levende arter på jorden separat, for han påstod fejlagtigt, at alle levende væsner har en fælles forfader og diversificerede sig over tiden gennem små forandringer. Darwins teori var ikke baseret på nogen konkrete videnskabelige fund; som han også accepterede, var det bare en ”formodning”. Endvidere, som Darwin indrømmede i det lange kapitel i sin bog med titlen ”Difficulties on the Theory”, slog teorien fejl overfor mange kritiske spørgsmål. Darwin investerede alle sine håb på nye videnskabelige opdagelser, som han forventede ville løse disse vanskeligheder. Men i kontrast til hans forventninger, udvidede videnskabelige fund dimensionerne af disse vanskeligheder. Videnskabens sejr over darwinisme kan opsummeres under tre grundlæggende emner: 1) Teorien kan ikke forklare, hvordan liv opstod på Jorden.
- Ingen videnskabelige fund viser, at de ”evolutionære mekanismer” foreslået af teorien har nogen evolutionær kraft overhovedet.
- Den fossile optegnelse beviser det totalt modsatte af, hvad teorien foreslår.
I denne sektion vil vi undersøge disse tre grundlæggende pointer i generel udlægning:
Det første uovervindelige trin: Livets oprindelse Evolutionsteorien postulerer, at alle levende arter udviklede sig fra en enkelt levende celle, der opstod på den primitive jord for 3,8 milliarder år siden. Hvordan en enkelt celle kunne generere millioner af komplekse levende arter og, hvis en sådan evolution virkelig foregik, hvorfor spor ikke kan observeres i den fossile optegnelse, er nogle af de spørgsmål, som teorien ikke kan svare. Men først og fremmest må vi spørge: hvordan opstod denne ”første celle”?
Siden evolutionsteorien uvidende benægter Skabelse, vedholder den at den ”første celle” opstod som et produkt af blindt tilfælde indenfor naturens love, uden nogen plan eller arrangement. Ifølge teorien må livløst materie have produceret en levende celle som resultat af tilfælde. Sådan en påstand er dog i uoverensstemmelse med biologiens mest uangribelige love.
"Liv kommer fra liv"
I sin bog henførte Darwin aldrig til livets oprindelse. Den primitive forståelse for videnskab på hans tid hvilede på formodningen om, at levende væsner havde en meget simpel struktur. Siden middelalderen, blev den spontane produktion, som påstår at ikke-levende materialer satte sig sammen og dannede levende organismer, bredt accepteret. Det var almindeligt antaget, at insekter kom til fra madrester, og mus fra korn. Interessante eksperimenter blev udført for at bevise denne teori. Noget korn blev lagt på et beskidt tøjstykke, og det blev antaget, at mus ville opstå fra det efterhånden.
På samme måde blev det formodet, at udviklingen af maddiker i råddent kød var bevis for spontan produktion. Men man forstod senere, at orme ikke spontant kom til på kød, men blev båret dertil af fluer i form af laver, usynlige for det blotte øje.
Selv da Darwin skrev The Origin of Species, var antagelsen om, at bakterier kunne komme til fra livløst materie bredt accepteret i hele videnskabens verden.
Men fem år efter udgivelsen af Darwins bog, meddelte Louis Pasteur sine resultater efter lange studier og eksperimenter, som modbeviste spontant produktion, et kerneelement i Darwins teori. I sin triumferende forelæsning på Sorbonne i 1864, sagde Pasteur: ”Aldrig vil doktrinen om spontant produktion genopstå fra dette simple eksperiments dødsstød.”1 I lang tid modsatte fortalere for evolutionsteorien disse fund. Men som videnskabens udvikling opklarede den komplekse struktur i cellen hos et levende væsen, mødte ideen om, at liv kunne komme til ved tilfælde, et endnu større dødvande.
Det tyvende århundredes resultatløse indsatser Den første evolutionist, som bragte emnet om livets oprindelse op i det tyvende århundrede, var den kendte russiske biolog Alexander Oparin. Med forskellige teser, som han fremsatte i 1930’erne, prøvede han at bevise, at en levende celle kunne opstå ved tilfælde. Disse studier var dog dømt til at mislykkes, og Oparin måtte komme med følgende indrømmelse:
Desværre, er problemet om cellens oprindelse dog måske det mest obskure punkt i hele studiet om organismers evolution.2 Evolutionistiske tilhængere af Oparin forsøgte at udføre eksperimenter for at løse dette problem. Det bedst kendte eksperiment blev udført af amerikanske kemiker Stanley Miller i 1953. Ved at blande de gasser, han påstod havde eksisteret i den oprindelige jords atmosfære, i en eksperimentopstilling, og tilføje energi til blandingen, syntetiserede Miller flere organiske molekyler (aminosyrer) til stede i proteiners struktur. Blot få år gik før det blev afsløret, at dette eksperiment, som blev præsenteret som et vigtigt skridt i evolutionens navn, var ugyldig, fordi atmosfæren brugt i eksperimentet var meget forskellig fra de rigtige forhold på Jorden.3 Efter en lang stilhed indrømmede Miller, at det atmosfære medium, han brugte, var urealistisk. 4 Alle evolutionisternes indsatser gennem det tyvende århundrede på at forklare livets oprindelse mislykkedes. Geokemikeren Jeffrey Bada fra the San Diego Scripps Institute accepterer dette faktum i en artikel udgivet i Earth magasinet i 1998:
I dag, da vi forlader det tyvende århundrede, står vi stadig overfor det største uløste problem, som vi havde, da vi gik ind til det tyvende århundrede: Hvordan opstod livet på Jorden?5 Livets komplekse struktur Den primære grund til, at evolutionsteorien endte i et så stort dødvande om livets oprindelse er, at selv de levende organismer, der siges at være simplest, har enestående komplekse strukturer. Cellen i en levende ting er mere kompleks end alle vores menneskeskabte teknologiske produkter. I dag kan en levende celle i selv de mest udviklede laboratorier i verden ikke produceres ved at sætte organiske kemikalier sammen. De forhold, der kræves for dannelsen af en celle, er for store i kvantitet til at kunne forklares af tilfælde. Sandsynligheden for, at proteiner, cellens byggesten, syntetiseres tilfældigt, er 1 til 10950 for et gennemsnitligt protein bestående af 500 aminosyrer. I matematikken betragtes en sandsynlighed lavere end 1 til 1050 som værende praktisk umulig.
DNA molekylet, som findes i kernen af en celle, og som lagrer genetisk information, er en fantastisk databank. Hvis informationen indkodet i DNA blev skrevet ned, ville det udgøre et gigantisk bibliotek bestående af et estimeret antal af 900 volumener af encyklopædier bestående af 500 sider hver. Et meget interessant dilemma opstår her: DNA kan kun kopiere sig selv ved hjælp af nogle specialiserede proteiner (enzymer). Men syntesen af disse enzymer kan kun realiseres af informationen indkodet i DNA. Da de begge afhænger af hinanden, må de eksistere på samme tid for kopiering. Dette bringer scenariet om, at liv opstod af sig selv, til en blindgyde. Prof. Leslie Orgel, en anerkendt evolutionist fra University of San Diego, Californien, indrømmer dette faktum i september 1994 udgaven af Scientific American magasinet:
Det er ekstremt usandsynligt, at proteiner og aminosyrer, som begge er strukturelt komplekse, opstod spontant på samme sted og samme tid. Stadig virker det også umuligt at have en uden den anden. Og så, ved første øjekast, må man måske konkludere, at hvis livet faktisk aldrig opstod ved kemiske metoder.
Ingen tvivl, hvis det er umuligt for liv at være opstået spontant som resultat af blindt tilfælde, så må de accepteres, at liv blev “skabt”. Dette faktum ugyldiggør tydeligt evolutionsteorien, hvis hovedformål er at benægte Skabelse.
Evolutions opdigtede mekanismer Det andet vigtige punkt, der negerer Darwins teori er, at begge koncepter fremsat af teorien som ” evolutionære mekanismer” blev fundet at have ingen evolutionær kraft i virkeligheden.
Darwin baserede sin evolution påstand fuldstændig på mekanismen ”naturlig selektion”. Den vigtighed, han pålagde denne mekanisme var tydelig i hans bogs navn: ”Origin of Species, By Means of Natural Selection…”
Naturlig selektion vedholder, at de levende ting, der er stærkere og mere tilpassede deres habitats naturlig forhold, vil overleve i kampen for livet. For eksempel, i en hjorteflok under trussel af angreb fra vilde dyr, vil de, der kan løbe hurtigere, overleve. Derfor vil hjorteflokken udgøres af hurtigere og stærkere individer. Men denne mekanisme vil uden tvivl ikke gøre, at hjorte udvikler sig og transformerer sig til en anden levende art, for eksempel, heste.
Derfor har mekanismen naturlig selektion ingen evolutionær kraft. Darwin var også klar over dette faktum og måtte sige dette i sin bog The Origin of Species:
Naturlig selektion kan intet gøre indtil fordelagtige individuelle forskelle eller variationer sker.7 Lamarcks indflydelse Så hvordan kunne disse “fordelagtige variationer” forekomme? Darwin prøvede at besvare dette spørgsmål fra standpunktet af den primitive forståelse for videnskab på den tid. Ifølge den franske biolog Chevalier de Lamarck (1744-1829), som levede før Darwin, videregav levende væsner de træk, de fik under deres levetid, til den næste generation. Han påstod, at disse træk, som akkumuleredes fra en generation til en anden, gjorde at nye arter blev dannet. For eksempel påstod han, at giraffer udviklede sig fra antiloper; siden de havde svært ved at spise bladene på høje træer, blev deres nakker forlængede fra generation til generation. Darwin gav også lignende eksempler. I sin bog The Origin of Species, for eksempel, sagde han, at nogle bjørne, der gik i vandet for at finde mad, transformerede sig selv til hvaler med tiden.8 Men arvens love, opdaget af Gregor Mendel (1822-84) og bekræftet af videnskaben for gener, som blomstrede i det tyvende århundrede, knuste fuldstændig den legende, at opnåede træk blev videregivet til efterfølgende generationer. Altså faldt naturlig selektion bort som en evolutionær mekanisme.
Neodarwinisme og mutationer For at finde en løsning fremsatte darwinister den ”moderne syntetiske teori”, eller som den mere alment kendes, neodarwinisme, i slutningen af 1930’erne. Neodarwinisme tilføjede mutationer, som er forvirringer dannet i generne hos levende væsner på grund af eksterne faktorer såsom radiation eller replikerings fejl, som ”grunden til fordelagtige variationer” udover naturlig mutation.
I dag er modellen, som darwinister går ind for på trods af deres egen bevidsthed om dens videnskabelig ugyldighed, neodarwinisme. Teorien vedholder, at millioner af levende væsner dannedes som resultat af en proces, hvorved flere komplekse organer i disse organismer (fx ører, øjne, lunger og vinger) gennemgik ” mutationer”, altså genetiske fejl. Stadig er der et ligefremt videnskabeligt faktum, der totalt underminerer denne teori: mutationer gør ikke, at levende væsner udviklede sig, men modsat er de altid skadelige. Grunden til dette er meget simpel: DNA har en meget kompleks struktur, og tilfældige effekter kan kun skade det. Den amerikanske genetiker B. G. Ranganathan forklarer det som følger:
For det første er ægte mutationer meget sjældne i naturen. For det andet er de fleste mutationer skadelige, siden de er tilfældige, hellere end ordnede forandringer i geners strukturer; enhver tilfældig forandring i et meget ordnet system vil være negativt, ikke positivt. For eksempel ville der, hvis et jordskælv rystede en meget ordnet struktur såsom en bygning, være en tilfældig forandring i bygningens ramme, hvilket – efter al sandsynlighed – ikke ville være en forbedring.9 Ikke overraskende er intet eksempel på mutation, som er brugbar, altså som ses at udvikle den genetiske gode, blevet observeret indtil nu. Alle mutationer har vist sig at være skadelige. Det blev forstået, at mutation, som præsenteres som en ”evolutionær mekanisme”, faktisk er en genetisk hændelse, der skader levende ting og efterlader dem skadede. (Den mest gængse effekt af mutation hos mennesker er kræft.) Selvfølgelig kan en ødelæggende mekanisme ikke være en ”evolutionær mekanisme”. Naturlig selektion, på den anden side, ”kan ikke selv gøre noget” som Darwin også accepterede. Dette faktum viser os, at der ikke er nogen ”evolutionær mekanisme” i naturen. Siden ingen evolutionær mekanisme eksisterer, kan ingen sådan opdigtet proces kaldet ”evolution” have fundet sted.
Den fossile optegnelse: Ingen tegn på overgangsformer Det tydeligste bevis for, at scenariet foreslået af evolutionsteorien ikke fandt sted, er den fossile optegnelse.
Ifølge denne teoris uvidenskabelige formodning, er enhver levende art udsprunget fra en forgænger. En tidligere eksisterende art blev omdannet til noget andet med tiden, og alle arter er kommet til på denne måde. Med andre ord fortsætter denne transformation gradvist over millioner af år.
Hvis dette havde været tilfælde burde flere overgangsformer have eksisteret og levet under denne lange transformationsperiode.
For eksempel skulle nogle halvt fisk/halvt reptiler have levet i fortiden, som havde fået nogle reptil træk udover de træk fra fisk, de allerede havde. Eller der skulle have eksisteret nogle reptilfugle, som havde fået nogle træk fra fugle udover de reptil træk, de allerede havde. Siden disse ville være i en overgangsfase, skulle de have været handicappede, defekte, forkrøblede levende væsner. Evolutionister henfører til disse opdigtede væsner, som de tror har levet i fortiden, som ”overgangsformer”.
Hvis sådanne dyr virkelig nogensinde eksisterede, skulle der være millioner og endda milliarder af dem i antal og variation. Vigtigst af alt skulle resterne af disse sære væsner være til stede i den fossile optegnelse. I The Origin of Species forklarede Darwin:
Hvis min teori er sand, må utallige mellemliggende variationer, der linker alle arterne i den samme gruppe tæt sammen, bestemt have eksisteret… Altså kunne beviser for deres tidligere eksistens kun findes blandt fossile rester. 10 Men Darwin var godt klar over, at ingen fossiler fra disse overgangsformer endnu var blevet fundet. Han opfattede dette som en stor vanskelighed for teorien. I kapitlet ”Difficulties on the Theory” i sin bog, skrev han:
Hvorfor, hvis arter nedstammer fra andre arter med umærkeligt fine gradueringer, ser vi ikke overalt disse utallige overgangsformer? Hvorfor er alt i naturen ikke i forvirring, i stedet for at arterne, som vi ser dem, er vel definerede?... Men da der efter denne teori burde have eksisteret utallige mellemliggende former, hvorfor finder vi så ikke talløse af dem indlejret i jordens skorpe?... Hvorfor, så, er enhver geologisk dannelse og enhver stratum så ikke fuld af sådanne mellemliggende led? Geologi afslører bestemt ikke nogen sådan fint gradueret organisk kæde; og dette er, måske, den mest tydelige og alvorlige indvending, som kan ytres imod min teori.11 Darwins håb knust Men selvom evolutionister har gjort ivrige indsats for at finde fossiler siden midten af det nittende århundrede i hele verden, er ingen overgangsformer endnu blevet fundet. Alle fossilerne viser, i strid med evolutionisternes forventninger, at liv opstod på Jorden lige pludselig og fuldt udviklet. En kendt britisk palæontolog, Derek V. Ager, indrømmer dette faktum, selvom han er en evolutionist: Pointen opstår, at hvis vi undersøger den fossile optegnelse detaljeret, om det gælder rækkefølge eller arter, finder vi – igen og igen – ikke gradvis evolution, men den pludselige eksplosion af en gruppe på bekostning af en anden. 12 Dette betyder, at i den fossile optegnelse, opstår alle levende arter pludseligt som fuldt udviklede uden nogen mellemliggende former i mellem. Dette er lige modsat Darwins formodninger. Det er også meget tydeligt bevis for, at alle levende ting er skabt. Den eneste forklaring på, at en levende art opstår pludseligt og komplet i enhver detalje uden nogle evolutionære forfædre er, at den blev skabt. Dette faktum indrømmes også af den vidt kendte evolutionistiske biolog Douglas Futuyma:
Skabelse og evolution, sammen, udtømmer de mulige forklaringer for oprindelsen af levende ting. Organismer opstod enten på jorden fuldt udviklet, ellers gjorde de ikke. Hvis de ikke gjorde, må de have udviklet sig fra præeksisterende arter via en modifikationsproces. Hvis de opstod i et fuldt udviklet stadie, må de bestemt være blevet skabt af en almægtig intelligens.13 Fossiler viser, at levende væsner opstod fuldt udviklet og i et perfekt stadie på Jorden. Dette betyder, at ”arternes oprindelse”, modsat Darwins formodning, ikke er evolution, men Skabelse.
Fortællingen om menneskelig evolution Emnet, der oftest bringes på banen af fortalere for evolutionsteorien er emnet om menneskets oprindelse. Den darwinistiske påstand vedholder, at dagens mand udvikledes fra en slags abelignende væsen. Under denne påståede evolutionsproces, som angiveligt startede for 4-5 millioner år siden, påstås det, at der eksisterede nogle ”overgangsforme” mellem nutidens mand og hans forfædre. Ifølge dette fuldstændig opdigtede scenarie, er de følgende fire grundlæggende ”kategorier” noteret:
- Australopitheciner 2. Homo habilis 3. Homo erectus 4. Homo sapiens Evolutionister kalder slægten, som menneskets påståede abelignende forfædre hørte til, Australopithecus, som betyder “Sydafrikansk abe”. Disse levende væsner er faktisk intet andet end en gammel abeart, der er uddød. Udvidet research gjort på diverse Australopithecus prøver af to verdenskendte anatomer fra England og USA, nemlig Lord Solly Zuckerman og Prof. Charles Oxnard, viser, at disse aber tilhørte en almindelig abeart, der uddøde og ikke bar nogen lighed med mennesker.14 Evolutionister klassificerer det næste niveau af menneskelig evolution som slægten Homo, altså ” menneske”. Ifølge denne evolutionistiske påstand, er de levende ting i Homo serien mere udviklede end Australopithecus. Evolutionister udtænker en fantasifuld evolution opsætning ved at arranger forskellige fossiler fra disse væsner i en særlig rækkefølge. Denne opsætning er opdigtet, fordi det aldrig er blevet bevist, at der er et evolutionært forhold mellem disse forskellige klasser. Ernst Mayr, en af det tyvende århundredes vigtigste evolutionister, anfører i sin bog One Long Argument, at ”især historiske [puslespil] såsom livets eller Homo Sapiens oprindelse, er ekstremt svære og måske endda mangler en endelig, tilfredsstillende forklaring.” 15 Ved at beskrive leddene i kæden som ”australopitheciner > Homo habilis > Homo erectus > Homo sapiens” antyder evolutionister, at hver af disse typer er forfader til den følgende. Men palæantropologers nylige fund har afsløret, at australopitheciner, Homo habilis og Homo erectus eksisterede i forskellige dele af verden på samme tid. 16 Endvidere har et særligt segment af mennesker klassificeret som Homo erectus levet indtil meget moderne tider. Homo sapiens neanderthalensis og Homo sapiens sapiens (nutidens mand) sameksisterede i samme region. 17 Denne situation indikerer åbenlyst ugyldigheden ved påstanden om, at de er forfædre til hinanden. Den sene Stephen Jay Gould forklarede denne blindgyde for evolutionsteorien, selvom han selv var en af de førende fortalere for evolution i det tyvende århundrede:
Hvad er der sket med vores stige, hvis der er tre sameksisterende slægter af hominider (A. africanus, de robuste australopithecinere og H. habilis), hvor ingen tydeligt stammer fra hinanden? Endvidere viser ingen af de tre nogen evolutionære tendenser under deres tid på jorden.18 Kort sagt er scenariet om menneskelig evolution, som ”opretholdes” ved hjælp af diverse tegninger af nogle ”halvt abe, halvt menneske” væsner, der vises i medier og fagbøger, altså, ærligt, ved brug af propaganda, ikke andet end en fortælling uden videnskabeligt grundlag.
Lord Solly Zuckerman, en af de mest kendte og respekterede videnskabsmænd i England, som udførte research på dette emne i årevis og studerede Australopithecus fossiler i 15 år, konkluderede endeligt, på trods af selv at være evolutionist, at der faktisk ikke er noget sådan stamtræ, der forgrener sig ud fra abelignende væsner til mennesket.
Zuckerman lavede også et interessant ”spektrum for videnskab”, der gik fra de, han opfattede som videnskabelige, til de han betragtede som uvidenskabelige. Ifølge Zuckermans spektrum er de mest ” videnskabelige” – altså der hviler på konkret data – områder af videnskaben kemi og fysik. Efter dem kommer de biologiske videnskaber og så de sociale. I den helt anden ende af spektret, som er den del, der betragtes som mest ”uvidenskabelige”, er ”ekstrasensorisk opfattelse” – koncepter som telepati og sjette sans – og til sidst ”menneskelig evolution”. Zuckerman forklarer sin ræsonnement:
Når vi bevæger os væk fra registret for objektiv sandhed ind til de områder for formodet biologisk videnskab, ligesom ekstrasensorisk opfattelse eller fortolkningen af menneskets fossile historie, hvor alt er muligt for de troende [evolutionister] – og hvor den gloende troende [på evolution] nogle gange er i stand til at tro på flere modsigende ting på samme tid. 19 Fortællingen om menneskelig evolution reduceres til intet andet end den forudindtagede fortolkning af nogle fossiler udgravet af særlige folk, der blind adlyder deres teori.
Den darwinistiske formel!
Udover alle de tekniske beviser, vi indtil videre har beskæftiget os med, lad os nu for en gang skyld undersøge, hvilken slags overtro evolutionisterne har med et eksempel så let, at det kan forstås ad børn: Evolutionær teori påstår, at livet dannes ved tilfælde. Ifølge denne påstand, satte livløse og ubevidste atomer sig sammen for at danne cellen, og så dannede de på en eller anden måde andre levende ting, inklusiv mennesket. Lad os tænke over det. Når vi sætter elementer sammen, der er livets byggesten som karbon, fosfor, nitrogen og kalium, dannes kun en bunke. Lige meget hvilken behandling, den gennemgår, kan denne atomiske bunke ikke danne bare et eneste levende væsen. Hvis du vil, lad os formulere et ”
eksperiment” på dette emne, og lad os undersøge på vegne af evolutionister, hvad de virkelig påstår uden højt at udtrykke ”darwinistisk formel”:
Lad evolutionister putte masser af materialer, der er til stede i sammensætning af levende ting som fosfor, nitrogen, karbon, oxygen, jern og magnesium op i større tønder. Endvidere, lad dem tilføje ethvert materiale, der ikke eksisterer under normale forhold, men som de tænker nødvendig, op i disse tønder. Lad dem i denne blanding tilføje så mange aminosyrer - som ingen mulighed har for at dannes under naturlige forhold - og så mange proteiner - hvor et enkelt har en sandsynlighed for at dannes på 1 til 10950—som de vil. Lad dem udsætte disse blandinger for så meget fugt, som de vil. Lad dem røre i disse med hvilket som helst teknologisk udviklet apparat, de vil. Lad dem sætte de førende videnskabsmænd ved siden af disse tønder. Lad disse eksperter vente på tur ved siden af tønderne i milliarder og endda billioner af år. Lad dem være fri til at bruge alle slags forhold, de tror, er nødvendige for dannelsen af en levende ting. Lige meget hvad de gør, kan de ikke producere et levende væsen fra disse tønder, ej heller en professor, der undersøger sin cellestruktur under elektronmikroskopet. De kan ikke producere giraffer, løver, bier, kanariefugle, heste, delfiner, roser, orkideer, liljer, nelliker, bananer, appelsiner, æbler, dadler, tomater, meloner, vandmeloner, figner, oliven, druer, ferskner, ærtebælg, fasaner, flerfarvede sommerfugle eller millioner af andre levende ting som disse. Faktisk kunne de ikke opnå bare en eneste celle af nogle af dem. Kort sagt kan ubevidste atomer ikke danne cellen ved at sætte sig sammen. De kan ikke tage en ny beslutning og dele denne celle i to, så tage andre beslutninger og danne professoren, som først opfinder elektronmikroskopet og så undersøge deres egen cellestruktur under det mikroskop. Materie kommer kun til live med Allahs overlegne Skabelse.
Evolutionær teori, som påstår det modsatte, er en total fejlslutning fuldstændig modsat fornuft. At tænke bare lidt ifølge evolutionisternes påstande beskriver denne virkelighed, ligesom i det ovenstående eksempel.
Teknologi i øjet og øret Et andet emne, der forbliver ubesvaret af evolutionær teori, er den udmærkede kvalitet af sansning i øjet og øret.
Før vi går videre til emnet om øjet, lad os kort svare på spørgsmålet ”hvordan vi ser”. Lysstråler, der kommer fra et objekt, falder modsat på øjets nethinde. Her transmitteres disse lysstråler til elektriske signaler af celler, og de når et lille punkt bag i hjernen kaldet visionscentret. Disse elektriske signaler opfattes i hjernens center som et billede efter en række processer. Med denne tekniske baggrund, lad os tænke lidt.
Hjernen er isoleret fra lys. Det betyder, at hjernens inderside er solidt mørke, og lys når ikke stedet, hvor hjernen er placeret. Stedet, kaldet visionscentret, er et solidt mørkt sted, hvor intet lys nogensinde når ind; det kan endda være det mørkeste sted, du nogensinde har kendt. Men du observerer en oplyst, klar verden i dette tusmørke.
Billedet dannet i øjet er så skarpt og distinkt, at selv teknologien i det 20. århundrede endnu ikke har opnået det. Se for eksempel på den bog, du læser, de hænder, du holder den i, løft så dit hoved og kig omkring dig. Har du nogensinde set så skarpt og distinkt et billede som dette noget andet sted? Selv de mest udviklede fjernsynsskærme produceret af de største fjernsynsproducenter i verden kan ikke give dig sådan et skarpt billede. Det er et tredimensionelt, farvet og utrolig skarpt billede. I over 100 år har tusindvis af ingeniører prøvet at opnå denne skarphed. Fabrikker, kæmpe lokaler blev etableret, meget forskning er blevet gjort, planer og designs er blevet lavet for dette formål. Se igen på en fjernsynsskærm og bogen, du holder i dine hænder. Du vil se, at der er en stor forskel i skarphed og skelnen. Endvidere viser tv-skærmen dig et todimensionelt billede, hvorimod du med dine øjne ser et tredimensionelt perspektiv med dybe.
I mange år har titusindvis af ingeniører prøvet at lave et tredimensionelt TV og nå øjets visionskvalitet. Selvom de har lavet et tredimensionelt fjernsynssystem, er det ikke muligt at se det uden at tage briller på; endvidere er det kun en kunstig tredimension. Baggrunden er mere sløret, forgrunden fremstår som et papirmiljø. Aldrig har det været muligt at producere et skarpt og distinkt syn som øjets. I både kameraet og fjernsynet er der er tab af billedkvalitet.
Evolutionister påstår, at mekanismen, der producerer dette skarpe og distinkte billede er blevet dannet ved tilfælde. Hvis nogen nu fortalte dig, at fjernsynet i dit værelse var dannet som et resultat af tilfælde, at alle dets atomer bare satte sig sammen og udgør enheden, der producerer et billede, hvad ville du tro? Hvordan kan atomer gøre, hvad tusindvis af mennesker ikke kan?
Hvis et apparat, der producerer et mere primitivt billede end øjet, ikke kunne være blevet dannet ved tilfælde, så er det mere tydeligt, at øjet ikke kunne være blevet dannet ved tilfælde. Den samme situation gælder øret. Det ydre øre samler de tilgængelige lyde op ved øremuslingen og sender dem til mellemøret: mellemøret sender transmitterer lyd vibrationerne ved at forstærke dem; de indre øre sender disse vibrationer til hjernen ved at oversætte dem til elektriske signaler. Ligesom for øjet færdiggøres høresansen i centret for hørelse i hjernen.
Situationen i øjet er også sandt for øret. Det vil sige, at hjernen er isoleret fra lyd ligesom fra lys. Det lader ingen lyd ind. Derfor er hjernens inderside fuldstændig stille, lige meget hvor larmende ydersiden er. Ikke desto mindre opfattes de skarpeste lyde i hjernen. I din hjerne, der er isoleret fra lyd, lytter du til symfonierne fra et orkester og hører alle lydene i et overfyldt sted. Men hvis lydniveauet i din hjerne blev målt af et præcist apparat i det øjeblik, ville de ses, at en fuldstændig stilhed hersker der. Som i tilfældet med billederne, er årtier af forsøg blevet gjort på at prøve at generere og reproducere lyd, der er trofast til den originale. Resultaterne af disse forsøg er lydoptagere, hi-fi systemer og systemer til at opfange lyd. På trods af al denne teknologi og de tusindvis af ingeniører og eksperter, der har arbejdet med disse bestræbelser, er ingen lyd endnu blevet opnået, der har samme skarphed og klarhed som lyden, opfattet af øret. Tænk på det mest højteknologiske HI-FI system produceret af det største firma i musikindustrien. Selv i disse apparater mistes noget lyd, når det optages; eller du hører altid en hvislende lyd, før musikken starter. Men lydene, der er produkter af den menneskelige krops teknologi, er utroligt skarpe og tydelige. Et menneskeligt øre opfatter aldrig en lyd ledsaget af en hvislende lyd eller atmosfæretryk som et HI-FI apparat gør; det opfatter lyden, præcis som den er, skarp og tydelig. Det er sådan, det har været, siden menneskets Skabelse.
Indtil nu har intet menneskeskabt visuelt eller optage apparat været så sensitivt og succesfuldt i at opfatte sanselig data som øjet og øret gør. Men når det gælder syn og at høre, ligger en meget større sandhed bag alt dette.
Hvem ejer den bevidsthed, der ser og hører inden i hjernen?
Hvem ser på en dragende verden i hjernen, lytter til symfonier og fugles kvidren, og dufter roserne?
Stimuleringerne, der kommer fra en persons øjne, ører og næse, rejser til hjernen som elektrokemiske nerveimpulser. I biologi, fysiologi og biokemi bøger kan du finde mange detaljer om, hvordan dette billede dannes i hjernen. Men du vil aldrig møde det vigtigste faktum: hvem opfatter disse elektrokemiske nerveimpulser som billeder, lyde, lugte og sensoriske begivenheder i hjernen? Der er en bevidsthed i hjernen, der opfatter alt dette uden at have noget behov for et øje, et øre og en næse. Hvem ejer denne bevidsthed? Selvfølgelig tilhører den ikke nerverne, fedtlaget og neuronerne, der udgør hjernen. Det er derfor, darwinistiske materialister, som tror, at alt er udgjort af materie, ikke kan besvare disse spørgsmål. For denne bevidsthed er ånden skabt af Allah, som hverken behøver øjet til at se billederne eller øret til at høre lydene. Endvidere behøver den ikke hjernen for at tænke.
Alle, der læser denne eksplicitte og videnskabelige faktum burde tænke på Almægtige Allah, og frygte og søge tilflugt hos Ham, for Han maser hele universet ind i et bælgmørkt sted på få kubikcentimeter i en tredimensionel, farvet, skygget og lysende form.
En materialistisk tro Den information, vi indtil videre har præsenteret, viser os, at evolutionsteorien ikke stemmer overens med videnskabelige fund. Teoriens påstand om livets oprindelse er uforenelig med videnskab, de evolutionære mekanismer, den foreslår, har ingen evolutionær kraft, og fossiler demonstrerer, at de krævede overgangsformer aldrig har eksisteret. Så det betyder bestemt, at evolutionsteorien burde skubbes til side som en uvidenskabelig ide. Dette er måden hvorpå mange ideer, såsom modellen for det jordcentrerede univers, er blevet fjernet fra videnskabens dagsorden gennem historien.
Men evolutionsteorien bevares på videnskabens dagsorden. Nogle folk prøver endda at præsentere kritik rettet mod det som et ”angreb på videnskaben.” Hvorfor?
Grunden er, at denne teori er et uundværligt dogmatisk holdning for nogle cirkler. Disse cirkler er blindt hengivet til materialistisk filosofi og adopterer darwinisme, fordi det er den eneste materialistiske forklaring, der kan fremsættes for at forklare naturens værk.
Interessant nok indrømmer de også dette faktum fra tid til anden. En velkendt genetiker og en udtalt evolutionist, Richard C. Lewontin fra Harvard University, indrømmer, at han ”først og fremmest er en materialist og så en videnskabsmand”:
Det er ikke, at videnskabens metoder og institutioner på en eller anden vis tvinger os til at acceptere en materiel forklaring for den fænomenale verden, men, modsat, at vi tvinges af vores a priori tilslutning til materielle årsager til at skabe et apparat for undersøgelse og et sæt koncepter, der producerer materielle forklaringer, lige meget hvor ulogiske, lige meget hvor mystificerende for de uinitierede. Endvidere er materialisme absolut, så vi kan ikke tillade en Guddommelig [indblanding]… 20 Disse er eksplicitte udtalelser om, at darwinisme er et dogme, der kun holdes i live for materialismens skyld. Dogmet vedholder, at der ikke er noget væsen uden materie. Derfor siger den, at livløst, ubevidst materie bragte livet til. Den insisterer på, at millioner af forskellige levende arter (altså fugle, fisk, giraffer, tigre, insekter, træer, blomster, hvaler og mennesker) opstod som et resultat af interaktionen mellem materie såsom faldende regn, lynglimt og så videre, ud af livløst materie. Dette er en forskrift modsat både fornuft og videnskab. Men darwinister fortsætter stadig uvidende med at forsvare det bare for ikke at anerkende, med deres egne øjne, Allahs tydelige eksistens.
Enhver, der ikke ser på levende væsners oprindelse med en materialistisk fordom ser denne evidente sandhed: Alle levende væsner er en Skabers værk, Som er almægtig og alvidende. Denne Skaber er Allah, Som skabte hele universet fra ikke-eksistens, på den mest perfekte måde og formede alle levende væsner.
Evolutionsteorien: Den mest potente fortryllelse i verden Enhver fri fra fordomme og indflydelsen fra nogen specifik ideologi, som kun bruger sin fornuft og logik, vil klart forstå, at tro på evolutionsteorien, som leder samfunds overtro uden nogen videnskabelig viden eller civilisation til tankerne, er ganske umulig.
Som det ovenover er blevet forklaret, tror de, der tror på evolutionsteorien, at nogle få atomer og molekyler kastet op i et stort kar kunne producere tænkende, forstående professorer, universitetselever, videnskabsmænd som Einstein og Galileo, kunstnere som Humphrey Bogart, Frank Sinatra og Pavarotti, såvel som antiloper, citron træer og nelliker. Endvidere, da videnskabsmændene og professorerne, som tror på dette vås er uddannede mennesker, er det ganske berettiget at tale om denne teori som ”den mest potente fortryllelse i historien”. Aldrig før har nogen anden tro eller ide taget folks fornuft så meget væk, nægtet at lade dem tænke intelligent og logisk og gemt sandheden fra dem, som om, de var blevet blindbundet. Dette er en endnu værre og utrolig blindhed end totem tilbedelse i nogle dele af Afrika, folkene fra Saba, der tilbeder Solen, Profeten Abrahams (as) stamme der tilbeder idoler, de havde lavet med deres egne hænder, eller folkene fra Profet Moses (as), der tilbeder den Gyldne Kalv.
Faktisk er denne situation en mangel på fornuft, Allah udpeger i Koranen. Han afslører i mange vers, at nogle folks sind vil blive lukket, og at de vil være magtesløse for at se sandheden. Nogle af versene er som følger:
Men de, der er vantro, med dem er det lige meget, om du advarer dem eller ej; de vil dog ikke tro. Gud har forseglet deres hjerte og deres hørelse; over deres blik ligger der et slør. De har en vældig straf i vente.
…De har hjerte, som de ikke kan forstå med; de har øjne, som de ikke kan se med; de har ører, som de ikke kan høre med. De er som kvæg, blot endnu mere forvildede. De er ikke opmærksomme.
Om Vi så åbnede en port til himlen for dem, så de til stadighed kunne stige derop, så ville de dog sige: "Vort blik er omtåget! Nej! Vi er folk, der er blevet forgjort!" (Sura al-Hijr: 14-15) Ord kan ikke udtrykke præcis, hvor forbløffende det er, at denne fortryllelse kan holde så stort et samfund i trældom, holde folk fra sandheden og ikke blive brudt i 150 år. Det er forståeligt, at nogle få måske tror på umulige scenarier og påstande fulde af stupiditet og uden logik. Men ”magi” er den eneste mulige forklaring på, at folk fra hele verden tror, at ubevidste og livløse atomer pludselig besluttede at sætte sig sammen og danne et univers, der fungerer med et fejlfrit system af organisation, disciplin, fornuft og bevidsthed, planeten Jorden med alle dens egenskaber så perfekt tilpasset liv, og levende ting fyldt med utallige komplekse systemer.
Faktisk afslører Allah i Koranen i episoden med Profeten Moses (as) og Farao, at nogle mennesker, der støtter ateistiske filosofier, faktisk påvirker andre med magi. Da Farao blev fortalt om den ægte religion, fortalte han Profeten Moses (as) at møde hans egne magikere. Da Profeten Moses (as) gjorde det, fortalte han dem, at de skulle vise deres evner først. Versene fortsætter:
Han sagde: "Kast I!" Da de kastede, forheksede de menneskenes øjne og forfærdede dem; de frembragte vældig trolddom.
Som vi har set, var Faraos magikere i stand til at bedrage alle undtagen Profeten. Moses (as) og de, der troede på ham. Men beviset fremført af Profeten. Moses (as) brød den fortryllelse eller ”opslugte, hvad de havde forfalsket.”
Derpå åbenbarede Vi for Moses: "Kast din stav, og da vil den sluge det, som de løgnagtigt har frembragt!" Da trådte sandheden frem, og det, som de havde lavet, blev til intet. (Sura alA‘raf, 117-118) Som vi kan se, da folk indså, at en fortryllelse var blevet kastet over dem og at det, de så, bare var en illusion, mistede Faraos magikere al troværdighed. I vor tid vil de også blive ydmyget, når den fulde sandhed kommer ud, og fortryllelsen brydes, med mindre de, der under påvirkning af en lignende fortryllelse tror på disse åndssvage påstande under deres videnskabelige udklædning og bruger deres liv på at forsvare dem, forlader dem. Faktisk indrømmede Malcolm Muggeridge, som var en ateistisk filosof og støtter af evolution i omkring 60 år, men som efterfølgende indså sandheden, at han var bekymret over netop den udsigt:
Jeg selv er overbevist om, at evolutionsteorien, specielt i det omfang, den er blevet anvendt, vil blive en af de største jokes i historiebøger i fremtiden. Eftertiden vil undre sig over, at så spinkel og tvivlsom en hypotese kunne blive accepteret med den utrolige naivitet, som den er.21 Den fremtid er ikke langt væk: I modsætning vil folk snart se, at ”tilfælde” ikke er en gud, og vil se tilbage på evolutionsteorien som det værste bedrag og den mest forfærdelige fortryllelse i verden. Den fortryllelse begynder allerede hurtigt at blive løftet fra folks skuldre over hele verden. Mange folk, der ser evolutionsteorien ægte ansigt, undrer sig med forbløffelse over, hvordan det var, de nogensinde blev indfanget af den.
De sagde: "Højlovet være Du! Vi ved kun, hvad Du har lært os. Du er Den Vidende og Den Vise."
FODNOTER 1. Sidney Fox, Klaus Dose, Molecular Evolution and The Origin of Life, W. H. Freeman and Company, San Francisco, 1972, p. 4.
- Alexander I. Oparin, Origin of Life, Dover Publications, NewYork, 1936, 1953 (reprint), p. 196. 3. " New Evidence on Evolution of Early Atmosphere and Life," Bulletin of the American Meteorological Society, vol 63, November 1982, 1328-1330.
- Stanley Miller, Molecular Evolution of Life: Current Status of the Prebiotic Synthesis of Small Molecules, 1986, p. 7.
- Jeffrey Bada, Earth, February 1998, p. 40.
- Leslie E. Orgel, " The Origin of Life on Earth," Scientific American, vol. 271, October 1994, p. 78. 7. Charles Darwin, The Origin of Species by Means of Natural Selection, The Modern Library, New York, p. 127.
- Charles Darwin, The Origin of Species: A Facsimile of the First Edition, Harvard University Press, 1964, p. 184.
- B. G. Ranganathan, Origins?, Pennsylvania: The Banner of Truth Trust, 1988, p. 7.
- Charles Darwin, The Origin of Species: A Facsimile of the First Edition, p. 179.
- Charles Darwin, The Origin of Species, p. 172.
- Derek A. Ager, " The Nature of the Fossil Record," Proceedings of the British Geological Association, vol 87, 1976, p. 133.
- Douglas J. Futuyma, Science on Trial, Pantheon Books, New York, 1983, p. 197.
- Solly Zuckerman, Beyond The Ivory Tower, Toplinger Publications, New York, 1970, 75-14; Charles E. Oxnard, " The Place of Australopithecines in Human Evolution: Grounds for Doubt", Nature, vol 258, 389.
- " Could science be brought to an end by scientists' belief that they have final answers or by society's reluctance to pay the bills?" Scientific American, December 1992, p. 20.
- Alan Walker, Science, vol. 207, 7 March 1980, p. 1103; A. J. Kelso, Physical Antropology, 1st ed., J. B. Lipincott Co., New York, 1970, p. 221; M. D. Leakey, Olduvai Gorge, vol. 3, Cambridge University Press, Cambridge, 1971, p. 272.
- Jeffrey Kluger, " Not So Extinct After All: The Primitive Homo Erectus May Have Survived Long Enough To Coexist With Modern Humans," Time, 23 December 1996.
- S. J. Gould, Natural History, vol. 85, 1976, p. 30.
- Solly Zuckerman, Beyond The Ivory Tower, p. 19.
- Richard Lewontin, " The Demon-Haunted World," The New York Review of Books, January 9, 1997, p. 28.
- Malcolm Muggeridge, The End of Christendom, Grand Rapids: Eerdmans, 1980, p. 43.
Islam fordømmer terrorisme NOTER 1.
Prof. Thomas Arnold, The Spread of Islam in the World, A History of Peaceful Preaching, Goodword Books, 2001, p. 79-80 2.
John L. Esposito, Islam: The Straight Path, Oxford University Press, 1998, p. 10 3. Ahmad Diya'al-Din al-Kamushkhanawi, Ramuz al-Ahadith, Vol 1, 84/8 4. Ahmad Diya'al-Din al-Kamushkhanawi, Ramuz al-Ahadith, Vol 1, 76/12 5.
No. 203 6.
Bukhari (5778) and Muslim (109 and 110), Reported by Muslim - Eng. Trans, Vol. 1, p.62, Karen Armstrong, Holy War, MacMillan London Limited, 1988, p. 25 7.
Tabari, Ta' rikh, 1, 1850, cited in Majid Khadduri, War and Peace in the Law of Islam, Johns Hopkins Press, Baltimore, 1955, p. 102 8.
W.H.C. Frend, "Christianity in the Middle East: Survey Down to A.D. 1800", Religion in the Middle East, Ed. A.J. Arberry, I-II Cambridge, 1969, Volume I, p. 289 9.
71-72 Prof. Thomas Arnold, The Spread of Islam in the World, A History of Peaceful Preaching, p.
10.
L. Browne, The Prospects of Islam, p. 11-15 11.
John L. Esposito, Islam: The Straight Path, p. 33-34 12.
Bernard Lewis, The Middle East, Weidenfeld & Nicolson, London, 1995, p. 210 13.
Prof. Thomas Arnold, The Spread of Islam in the World, A History of Peaceful Preaching, p.
14.
88-89 Prof. Thomas Arnold, The Spread of Islam in the World, A History of Peaceful Preaching, p.
15.
André Miquel, L'Islam et Sa Civilisation VIIe - XXe siècle, Librairie Armand Colin, Paris 1968, p. 244 16.
Gesta Francorum, or the Deeds of the Franks and the Other Pilgrims to Jerusalem, translated by Rosalind Hill, London, 1962, p. 91 17. August C. Krey, The First Crusade: The Accounts of Eye-Witnesses and Participants, Princeton & London, 1921, p. 261 18. August C. Krey, The First Crusade: The Accounts of Eye-Witnesses and Participants, p. 262 19. Alan Ereira, David Wallace, Crusades: Terry Jones Tells the Dramatic Story of Battle for Holy Land, BBC World Wide Ltd., 1995.
- The Pact of Najran, Article 6, http:// www.islamicresources.com/Pact_of_Najran.htm 21.
Karen Armstrong, Holy War, p. 30-31 22.
John L. Esposito, Islam: The Straight Path, p. 58 23.
Prof. Thomas Arnold, The Spread of Islam in the World, A History of Peaceful Preaching, p.
24.
John L. Esposito, Islam: The Straight Path, p. 59 25.
Karen Armstrong, Holy War, p. 185 26.
Francis E. Peters, Jerusalem: Holy City in the Eyes of Chroniclers, Visitors, Pilgrims, and Prophets from the Days of Abraham to the Beginnings of Modern Times, Princeton, Princeton University Press, 1985, p. 363 27.
An Interview with Edward Said by the Israeli Newspaper Haaretz, Friday, August 18, 2000 28. Charles Darwin, The Descent of Man, 2nd edition, New York, A L. Burt Co., 1874, p. 178 29. Lalita Prasad Vidyarthi, Racism, Science and Pseudo-Science, Unesco, France, Vendôme, 1983. p. 54 30.
Theodore D. Hall, "The Scientific Background of the Nazi "Race Purification" Program", http://www.trufax.org/avoid/nazi.html 31.
James Joll, Europe Since 1870: An International History, Penguin Books, Middlesex, 1990, p.
32.
M.F. Ashley-Montagu, Man in Process, New York: World. Pub. Co. 1961, pp. 76, 77 cited in Bolton Davidheiser, W E Lammers (ed) Scientific Studies in Special Creationism, 1971, p. 338-339 33.
L.H. Gann, "Adolf Hitler, The Complete Totalitarian", The Intercollegiate Review, Fall 1985, p. 24; cited in Henry M. Morris, The Long war Against God, Baker Book House, 1989, p. 78 34.
J. Tenenbaum., Race and Reich, Twayne Pub., New York, p. 211, 1956; cited by Jerry Bergman, "Darwinism and the Nazi Race Holocaust", http://www.trueorigin. org/ holocaust.htm 35. Peter Chrisp, The Rise Of Fascism, Witness History Series, p. 6 36.
Hickman, R., Biocreation, Science Press, Worthington, OH, pp. 51–52, 1983; Jerry Bergman, "Darwinism and the Nazi Race Holocaust", Creation Ex Nihilo Technical Journal 13 (2): 101–111, 1999 37. Robert M. Young, Darwinian Evolution and Human History, Historical Studies on Science and Belief, 1980 38.
Alan Woods and Ted Grant, Reason in Revolt: Marxism and Modern Science, London: 1993 39.
K. Mehnert, Kampf um Mao's Erbe, Deutsche Verlags-Anstalt, 1977 40.
Karl Marx, Das Capital, Vol. I, 1955, p. 603 41.
Vladimir Ilich Lenin, Collected Works, 4th English Edition, Progress Publishers, Moscow, 1965, Volume 11, p. 216 42.
L. Poliakov, Le Mythe Aryen, Editions Complexe, Calmann-Lévy, Bruxelles, 1987, p. 343 43.
Robert Clark, Darwin: Before and After, Grand Rapids International Press, Grand Rapids, MI, 1958., s. 115-116; cited by Jerry Bergman, "Darwinism and the Nazi Race Holocaust", http:// www.trueorigin.org/ holocaust.htm 44.
Sidney Fox, Klaus Dose, Molecular Evolution and The Origin of Life, New York: Marcel Dekker, 1977. p. 2 45.
p.196 Alexander I. Oparin, Origin of Life, (1936) New York, Dover Publications, 1953 (Reprint), 46.
"New Evidence on Evolution of Early Atmosphere and Life", Bulletin of the American Meteorological Society, vol 63, November 1982, p. 1328-1330.
47.
Stanley Miller, Molecular Evolution of Life: Current Status of the Prebiotic Synthesis of Small Molecules, 1986, p. 7 48.
Jeffrey Bada, Earth, February 1998, v. 40 49.
Leslie E. Orgel, "The Origin of Life on Earth", Scientific American, vol 271, October 1994, p.
50.
Charles Darwin, The Origin of Species: A Facsimile of the First Edition, Harvard University Press, 1964, p. 189 51.
Charles Darwin, The Origin of Species, p. 184.
52.
B. G. Ranganathan, Origins?, Pennsylvania: The Banner Of Truth Trust, 1988.
53.
Charles Darwin, The Origin of Species, p. 179 54.
Derek A. Ager, "The Nature of the Fossil Record", Proceedings of the British Geological Association, vol 87, 1976, p. 133 55.
Douglas J. Futuyma, Science on Trial, New York: Pantheon Books, 1983. p. 197 56.
Solly Zuckerman, Beyond The Ivory Tower, New York: Toplinger Publications, 1970, ss.
75-94; Charles E. Oxnard, "The Place of Australopithecines in Human Evolution: Grounds for Doubt", Nature, vol 258, p. 389 57.
J. Rennie, "Darwin's Current Bulldog: Ernst Mayr", Scientific American, December 1992 58.
Alan Walker, Science, vol. 207, 1980, p. 1103; A. J. Kelso, Physical Antropology, 1st ed., New York: J. B. Lipincott Co., 1970, s. 221; M. D. Leakey, Olduvai Gorge, vol. 3, Cambridge: Cambridge University Press, 1971, p. 272 59.
Time, November 1996 60.
S. J. Gould, Natural History, vol. 85, 1976, p. 30 61.
Solly Zuckerman, Beyond The Ivory Tower, p. 19 62.
Richard Lewontin, "Billions and billions of demons", The New York Review of Books, 9 January, 1997, p. 28.
RESİMALTI YAZILARI Gud påbyder retfærdighed, at handle godt og at give til slægtningene; Han forbyder skamløshed, det forkastelige og vold. Han formaner jer. Måske lader I jer påminde!
If one is looking for the cause of an act of terrorism, one must look for its source in antireligious ideologies. Religion enjoins love, compassion, forgiveness, peace and living according to high moral standards. Terrorism, on the other hand, is on the side of cruelty and violence, causing pain, bloodshed and committing murder.
Spis og drik af Guds underhold, og lav ikke ulykker på jorden, idet I skaber fordærv!
Et samfund, hvor islamisk moralske værdier i sandhed æres er et samfund karakteriseret af fred, tilgivelse, kærlighed, medfølelse og fælles støtte og glæde.
Terrorister siger efter at skabe en verden med vold, konflikt, kaos og frygt.
I Sura al-Ma’ida, vers 32, siger Allah, at hvis nogen dræber nogen uretfærdigt, er det som om han har myrdet hele menneskeheden. At dræbe bare en person er totalt imod Koranens moralske lære. Der er åbenbart mange grunde til de terrorhandlinger, som nu har krævet måske hundredtusindvis af liv. De, der begår sådanne handlinger, har ingen frygt for Allah. For dem er moralen påbudt af religion fuldstændig fremmed.
I islams moralske lære er de vigtigste kvaliteter kærlighed, medfølelse, fælles støtte, selvofring og tilgivelse. I et samfund, hvor denne moral leves som den burde gøres, er det umuligt at finde grundlaget til vold og konflikt.
Hvis din Herre ville, troede alle på jorden. Vil du tvinge menneskene til at tro? (Sura Yunus, 99) Lige meget hvad en anden persons religion eller tro er, om de er jøder, kristne, buddister, hindu, muslimer opfordres i Koranen til at være tilgivende, og til at handle retfærdigt og humant overfor dem. I 1492 blev de jøder, der nægtede at konvertere, udvist fra Spanien af Kong Ferdinand og Dronning Isabella (ovenfor). Jøderne blev accepteret af det Osmanniske Imperium, en himmel af islamisk retfærdighed og medfølelse.
Islamisk Moral Forestiller sig et Liv fyldt med Fred, Velvære, Kærlighed og Glæde for alle Mennesker… …Mens terrorisme længer efter et samfund hvor vold, frygt, nervøsitet og uorden regerer. islamisk moral befaler muslimer at beskytte rettighederne for forældreløse og de i fattigdom og nød, at fælles støtte hinanden og være velvillige overfor hinanden.
I samfund, hvor islamisk moral følges, sameksiterer kirker, moskeer og synagoger. Dette syn på tre helligdomme i en institution for de hjemløse viser den retfærdighed og stræben efter fred, som er indprentet af læren om islamisk moral.
De, der truer de civile på livet, og specielt børn, må spørge sig selv:
hvilken kriminalitet begik disse børn? Er det, at begå en ond gerning mod uskyldige folk noget, der ikke skal redegøres for overfor Allah? …Gud har medfølelse med menneskene, og Han er barmhjertig.
Et kig på nutidens Madinah, byen som Profeten Muhammad (saas) og muslimerne emigrerede til og etablerede deres egen statsdannelse.
Kaabaen, som næsten to millioner muslimer kommer til hvert år fra de fire verdenshjørner, er et symbol på den fred og medfølelse, der er en integreret del af islamisk lære.
En af de hovedsaglige grunde til terroristiske bombninger, ildspåsættelser og andre så ondsindede handlinger er at skabe frygt, nervøsitet, usikkerhed og en følelse af panik hos folk.
I må ikke slå jeres egne ihjel! Gud er barmhjertig imod jer.
Jerusalem, som er hellig for muslimer, jøder og kristne, skal være et sted, hvor alle troende kan mindes Allah med glæde og kærlighed.
Mange korsfarere blev overrasket over den retfærdige og medfølende attitude udvist af muslimer, selv på slagsmarken. Senere udtrykte de åbenlyst deres beundring i deres erindringer. På billedet over ser vi det Andet Korstogt, indviet af Louis VII.
Muslimsk herredømme i Spanien sluttede i 1492, da Granada blev erobret af Kong Ferdinand og Dronning Isabellas hær. På billedet over afbilledes byens overgivelse.
Sultan Beyazid II var en hengiven Muslim. Han bød jøderne, som flygtede fra spansk forfølgelse, velkommen, og tilbød dem friheden til at udøve deres religion i muslimske lande.
Erobringen af Istanbul af Sultan Mehmet Erobreren betød frihed for jøder og heterodokse kristne, som var blevet udsat for undertrykkelse i århundreder af romerske og byzantinske regenter.
Sultan Mehmet Erobreren gav mange indrømmelser til Patriarkatet. Patriarken nød autonomi for den førsete gang i historien, under tyrkisk regi. På billedet ser vi Sultan Mehmet Erobreren, der modtager Patriarken.
De, der tror og ikke forvirrer deres tro med uret, kan føle sig i sikkerhed… (Surat al-An'am, 82) Under muslimsk herredømme havde muslimer, jøder og ortodokse kristne levet sammen i fred i Jerusalem. Da korsfarerne invaderede Jerusalem (som set ovenfor), udførte de forfærdelige slagterier. Korsfaterene fortsatte med at plyndre mange flere byer og myrde civile, som de gik videre. Den 12. september, 1204, gik korsfarerne ind til Konstantinopel, som blev holdt af deres medkristne. De plyndrede og røvede byen selv til den grad, hvor de rev guldet ud af kirkerne.
Beduinerne var nomadestammer i ørknen på Profeten Muhammads (saas) tid. På grund af de hårde omstændigheder, de levede i, kom de til at besidde en hård og rå kultur.
Michael Bakunin Terroristorganisationer angriber deres mål uden diskrimination, hvilket vil sige, at uskyldige og forsvarsløse individer dræbes eller såres. Et typisk eksempel på dette var nervegasangrebene i Tokyos metro den 20. marts, 1995.
Gud befaler jer at udlevere betroet gods til de rette ejermænd og, hvis I dømmer mellem andre, da at dømme retfærdigt. Hvor herligt er det, som Gud formaner jer til! Gud hører alt og ser alt. (Sura an-Nisa', 58) For terrorister det en livsstil at dræbe folk, skabe ødelæggelse og ravage. For dem er blodsudgydelse en bevidst handling. De kan skyde uskyldige, kaste en bombe efter børn eller sprænge et hus uden nogen form for medfølelse.
Terrorister siger efter at skade folk, både fysisk og psykisk for at opnå et særligt mål. Religions moral er dog modsat terrorisme i det, den stræber efter at skabe kærlighed, velvære, glæde og håb i samfundet.
I Koranens moralske lære er det en utrolig ond handling at dræbe en uskyldig person. Allah forbyder terrorhandlinger og fordømmer de, der begår dem.
Terrorister ser deres destruktive handlinger som propaganda: de håber at sprede frygt ved at ødelægge mennesker og ejendom.
Gud kalder til fredens bolig og leder, hvem Han vil, til en lige vej.
I Koranen defineres både kristne og jøder som Bogens Folk, og der er en befaling om, at de skal vise respekt, barmhjertighed og venlighed overfor dem. Både kristne og jøder tror på Allah og deler same moralske værdier som muslimer.
I dag er både muslimerne og Bogens Folk involveret i en udvidende kamp imod umoraliteter såsom seksuel perversion eller stofafhængighed. Hver af disse tre religioner accepterer kyskhed, ærlighed og selvofring som de største dyder.
Gudløse ideologier såsom fascisme, kommunisme, racisme og anarkisme har bragt ødelæggelse til menneskeheden og har opfordret had i samfund.
Darwinisme foreslår et samfund, hvori konflikt og vold ses som metoder for udvikling. Men et studie af dens effekter på samfundet afslører, at det Social Darwinistiske projekt kun har bragt smerte og ødelæggelse. s.1000 Forfølgelsen af jøder gennem historien var kort sagt en konsekvens af racistiske fordomme, som bestemt modsætter sig islam. Ingen muslim bør tolerere uretfærdig eller ond behandling af uskyldige jødisk folk og børn.
Muslimer vil, at jøder, kristne og de selv skal leve i fred og tilfredshed, behandle hinanden med forståelse, venskab, respekt og medfølelse.
På Profeten Muhammads (saas) tid, blev en retfærdig og medfølende politik udført overfor Bogens Folk.
Moskeer, kirker og synagoger er specielle steder til bøn, hvor Allahs navn æres. I Koranen siger Allah, at alle disse helligdomme skal respekteres og bevares.
Det onde i verden vil forsvinde, når muslimer, kristne og jøder alle tilbeder Allah i fællesskab, og tolererer deres forskelle i overbevisning.
Alle Troende Skal Bede For Hinanden Og Være I Forening.
Muzammil Siddiqui, Præsidenten for the Islamic Society of North America, reciterede vers fra Koranen ved Washington National Cathedral mindehøjtideligheden, der blev holdt efter 11. september. Side: Præsident Bush bad ved siden af en muslimsk imam under en bøn tjeneste ved Washington National Cathedral.
Over: Muslimer og ikke-muslimer bad sammen ved en tjeneste i Dallas.
Bush’ besøg på the Islamic Center i Washington.
Efter angrebene den 11. september bad folk med alle sprog og religioner til Allah med empati og solidaritet med ofrene.
TIME, OKT, 1, 2001 PLANET EASTON, NOV, 2001 TIME, OKT, 1, 2001 Q-NEWS, OKT, 2001 TIME, OKT, 1, 2001 Scener for respekt: Paven ved et besøg ved Grædemuren i Jerusalem; Europæiske Union kommissær Romano Prodi, der giver en tale ved the Islamic Centre i Bruxelles.
…Vær retfærdige! Det ligger tættere på gudsfrygt.
Enhver, der medbringer det gode, har noget endnu bedre i vente…
Omars Moske Under muslimsk herredømme levede muslimer, kristne og jøder sammen i Jerusalem i trivsel og fred. Muslimerne og jøderne i Jerusalem blev brutalt massakreret af korsfarerne Kong Richard henrettede hensynsløst 3000 muslimske civile i the Castle of Acre, hvor i blandt der var mange kvinder og børn.
Selvom det Osmanniske Imperium var en muslimsk stat, gav den sine indbyggere religiøs frihed. Altså kunne en fredelig, multikulturel mosaik findes på Osmannisk jord. Som ses på dette billede beskyttede staten sine indbyggere i overensstemmelse med muslimsk moralsk lære, og gav til de fattige uanset hvilken religion de levede efter.
Katolikkers og protestanters fælles utolerance i det 16. og 17. århundrede fortsætter stadig i nogle lande. De mest uskyldige ofre for disse konflikter har altid været børnene.
Den Osmanniske løsning til Jerusalem ZAMAN, 30.8.00 Vi savner Osmannerne Nostalgi for Osmannerne i Balkan TÜRKIYE, 15.4.95 Osmannerne rejste og terror begyndte Modellen for fred i Mellemøsten er det Osmanniske med multikultur, med dens forsonende, retfærdige og tolerante attitude baseret på Koranens moralske lære. Ovenover er nogle klip fra tyrkiske aviser og tidsskrifter om det Osmanniske herredømmes fredelige natur.
En bredt anerkendt ekspert i Mellemøsten, Edward W. Said Gud har medfølelse med tjenerne.
Thomas Malthus Implementeringen i det 19. århundrede af Malthus’ tese om nødvendigheden for overlevelseskampen bragte elendighed til de hjælpeløse og fattige børn i England. Men religion sikrer beskyttelsen af børn. Et liv med godhed og dyder, uden nogen elendighed og lidelse, er kun mulig, hvis religionens moralske lære udføres.
Europe Since 1870 af den engelske professor i historie, James Joll.
Europæiske filosoffer og politiske ledere i det første årti af det 20. århundrede var besat af den darwinistiske ide om ”kampen for overlevelse”. Deraf deres entusiasme efter at starte den Store Krig, en forfærdelig katastrofe, der ødelagde mere end 10 millioner liv.
Fascisme, som er opbygget af darwinistiske koncepter, var skyld i døden på millioner af uskyldige folk. Denne frygtelige ideologi drev mange lande i verden ind i en malstrøm af ødelæggelse og elendighed.
Nazisme, en blanding af social darwinisme og neohedenskab, har dræbt millioner og spredt frygt i hjerterne hos mange andre.
Anden Verdenskrig var skyld i 55 millioner menneskers død, efterlod mange andre skadede og hjemløse, og deres liv i ruiner. Krigen ødelagde byer og gjorde, at økonomier kollapsede.
Kommunistiske ledere, hvis ideer om menneskelige samfund også var baseret på darwinisme, vil gå over i historien ved at have forårsaget forfærdelig lidelse med deres onde politik.
Kommunisme anvendte den darwinistiske ide om konflikt på klassekonflikten og accepterede derfor mord og blodsudgydelse som legitime kontrolmetoder.
Det er naturligt, at uenigheder opstår, men de bør ikke være årsagen til konflikt og krig mellem folk. Fælles respekt og medfølelse kan sikre enighed og sameksistens mellem parter i uenighed. Koranens moralske lære tilbyder folk at leve et liv med trivsel of glæde, hvor den dialektiske kamp altid bringer ulykke, ødelæggelse og død.
Der er måske uenighed mellem stater eller samfund, men konflikt og krig kan aldrig løse problemerne. Som vi fortælles i Koranen, skal alle uenigheder løses via fælles tålmodighed, medfølelse og forståelse. Den eneste måde, hvorpå fremtidige generationer kan sikre sig selv et dydigt og tilfredsstillende liv, er via Koranens moralske lære.
Gud påbyder retfærdighed, at handle godt og at give til slægtningene; Han forbyder skamløshed, det forkastelige og vold…
Han er den, der sender tydelige tegn ned til sin tjener for at bringe jer ud af mørket og frem til lyset.
Han er Gud; Skaberen; Ophavsmanden; Formgiveren...
S.166 Charles Darwin Med de eksperimenter, han udførte, ugyldiggjorde Louis Pasteur påstanden om, at ”livløst materie kan skabe liv”, som udgjorde fundamentet for evolutionsteorien.
Alexander Oparins forsøg på at komme med en evolutionistisk forklaring på livets oprindelse endte i en stor fiasko.
Et eksempel på evolutionisters forsøg på at redegøre for livets oprindelse er Miller eksperimentet. Det blev gradvist indset, at dette eksperiment, først bebudet som et stort fremskridt for evolutionsteorien, var ugyldig, og Miller blev endda selv tvunget til at indrømme netop det faktum.
Med de eksperimenter, han udførte, ugyldiggjorde Louis Pasteur påstanden om, at ”livløst materie kan skabe liv”, som udgjorde fundamentet for evolutionsteorien.
Et af de fakta, der ophæver evolutionsteorien er livets utrolig komplekse struktur. DNA molekylet placeret i cellekernen hos levende ting er et eksempel på dette. DNA er en form for databank dannet af arrangementet af fire forskellige molekyler i forskellige sekvenser. Denne databank indeholder koderne til alle de fysiske træk hos det levende væsen. Når det menneskelige DNA laves om til skrift, er det blevet udregnet, at dette ville resultere i en encyklopædi udgjort af 900 udgivelser. Uden tvivl afviser sådan en ekstraordinær information definitivt konceptet om tilfælde.
Fransk naturalist Lamarck Evolutionsteorien påstår, at levende arter gradvist udviklede sig fra hinanden. Den fossile optegnelse afviser dog udtrykkeligt denne påstand. For eksempel opstod snesevis totalt distinkte levende arter pludselig i den Kambriske periode for omkring 550 millioner år siden. Disse levende væsner afbilledet på billedet ovenfor har meget komplekse strukturer. Dette faktum, henvist til som den ”Kambriske Eksplosion” i videnskabslitteratur, er klare beviser på skabelse.
Følehorn ben øje mund Siden begyndelsen af det tyvende århundrede, har evolutionære biologer ledt efter eksempler på fordelagtige mutationer ved at skabe mutant fluer. Men disse indsatser har altid resulteret i syge og deforme skabninger. Det øverste billede viser hovedet på en normal frugtflue, og billedet til venstre viser hovedet på en frugtflue med ben, der kommer ud af, resultatet af en mutation.
Den fossile optegnelse er en stor barrikade for evolutionsteorien. Den fossile optegnelse viser, at levende arter opstod pludseligt og fuldt udviklet uden nogle evolutionære overgangsformer mellem dem. Dette faktum er bevis for, at arter er skabt separat.
LEVENDE FOSSILER AFVISER EVOLUTION Fossiler er bevis for, at evolution aldrig skete. Da den fossile optegnelse viser, at levende ting kom til i et enkelt øjeblik med alle de egenskaber, de besidder, og aldrig blev ændret det mindste i al den tid, arterne overlevede. Fisk har altid eksisteret som fisk, insekter som insekter og reptiler som reptiler. Der er ingen videnskabelig gyldighed ved påstanden, at arter udvikles gradvist. Almægtige Allah skabte alle levende ting. En 54 til 37 millioner år gammel fossil klumpfisk Et 295 millioner år gammelt fossilt søpindsvin En 125 millioner år gammel fossil cikade Et 50 millioner år gammel fossil blad fra en kæmpefyr En 410 millioner år gammel fossil coelacanth (ovenfor) og et nutidigt eksemplar (venstre)
Den fossile optegnelse er en stor barrikade for evolutionsteorien. Den fossile optegnelse viser, at levende væsner opstod pludseligt og fuldt udviklet uden nogen evolutionære overgangsforme mellem dem. Dette faktum er bevis for, at arter er skabt separat.
FALSKT Evolutionistiske aviser og magasiner udgiver ofte billeder af det primitive menneske. Den eneste tilgængelige kilde for disse billeder er kunstnerens fantasi. Evolutionær teori er blevet så svækket af videnskabeligt data, at vi i dag ser mindre og mindre af det i de seriøse medier.
FALSKT Alle dens komponenter skal fungere sammen og perfekt, hvis øjet skal se overhovedet.
Sammenlignet med lydoptagelses apparater er øret meget mere komplekst, meget mere succesfuldt og besidder stærkt overlegne egenskaber i forhold til disse højteknologiske produkter.
Bevægelse Tanke Berøring Tale Syn Smag Hørelse Lugt Vi lever hele vores liv i vores hjerner. Folk, vi ser, blomster vi lugter, musik vi hører, frugt vi smager, fugten vi mærker med vores hænder – alle disse er indtryk, der bliver ”virkelighed” i hjernen. Men ingen farver, stemmer eller billeder eksisterer der. Vi lever i et miljø af elektriske impulser. Dette er ingen teori, men den videnskabelige forklaring for, hvordan vi opfatter verden udenfor.
På samme måde som trosretninger hos folk, der tilbad krokodiller, nu virker mærkelige og utrolige, er Darwinisters overbevisninger lige så utrolige. Darwinister opfatter chance og livløse, ubevidste atomer som kreativ kraft, og hengiver sig til den overbevisning som var det en religion.
BAGSIDE Som vi muslimer fordømmer vi stærkt terroristangrebene på to store byer i USA den 11. september, 2011, som var skyld i at dræbe og skade tusindvis af uskyldige mennesker.
Denne bog vedholder, at kilden til den terror, vi fordømmer, bestemt ikke er noget fra en guddommelig religion, og at der ikke er nogen plads til terrorisme i islam. Dette gøres klart i Koranen, islams hovedsaglige kilde, og i alle sande muslimske herskeres væremåde, hvor Profeten Muhammad (saas) er den forreste af dem.
Vi må huske, at blandt de, der blev dræbt i New York og Washington, var der folk, der elskede Profeten Jesus (as) (kristne), Profeten Moses (as) (jøder) og Profeten Muhammad (saas) (muslimer). Med mindre man tilgives af Allah, er mord på uskyldige mennesker en stor synd, der fører til pinsel i Helvede. Ingen, der er religiøs og frygter Allah, ville gøre en sådan ting.
Religion befaler kærlighed, barmhjertighed og fred. Terror er, på den anden side, ond, ubarmhjertig og kræver blodsudgydelse og elendighed. Når dette er tilfældet bør oprindelsen for terroristhandlinger findes i vantro hellere end i religion. Navnet eller identiteten på gerningsmanden er ikke vigtig. Hvis han kan dræbe uskyldige folk uden at blinke, så er han en vantro, ikke en troende. Af denne grund er ”islamisk terror”, ” kristen terror” eller ”jødisk terror” alle fejlagtige koncepter, som modsiger budskabet i guddommelige religioner.
Sand religion kan på ingen måde tolerere terrorisme. I modsætning er terror (altså mordet på uskyldige folk) en stor synd i islam, og muslimer er ansvarlige for at forhindre disse gerninger og bringe fred og retfærdighed til verden. Denne bog afslører, i lyset af Koranens vers og med eksempler fra historien, at islam forbyder terrorisme og sigter efter at bringe fred og sikkerhed til verden.
OM FORFATTEREN Adnan Oktar, som skriver under forfatternavnet Harun Yahya, blev født i Ankara i 1956. Siden 1980’erne har forfatteren udgivet mange bøger om trosrelaterede, videnskabelige og politiske problemer. Han er velkendt som forfatteren af vigtige værker, der afslører evolutionisternes bedrag, deres ugyldige påstande og de mørke forbindelser mellem darwinisme og så blodige ideologier som fascisme og kommunisme. Alle forfatterens værker deler et enkelt mål: at overbringe Koranens budskab, opfordre læsere til at overveje grundlæggende trosrelaterede spørgsmål såsom Allahs eksistens og forening og efterlivet: og at afsløre irreligiøse systemers svage fundament og perverterede ideologier. Hans mere en 300 værker, som er oversat til 63 sprog, nyder et bredt læserpublikum i hele verden.
Ved Allahs vilje, vil Harun Yahyas bøger være en middel hvorigennem folk i det 21. århundrede vil opnå fred, retfærdighed og glæde, som lovet i Koranen.