Hvorfor sammenlignes nogle karakterer i Koranen med dyrs adfærd? Kan dette ses som en fornærmelse?

I Koranen er nogle menneskelige karakterer udtrykt ved at sammenligne dem med dyrekarakterer. Dette opfattes af ateisterne som en “ fornærmelse”, og af den grund fremsættes der en række negative kritikpunkter. Men forholder det sig virkelig sådan? Lad os sammen undersøge de pågældende vers;

En af måderne at forstå menneskelig adfærd på er også at undersøge dyrs adfærd. Mennesker forsøger at beskrive visse negative adfærdsformer eller personlighedstræk ved at sammenligne dem med dyrs adfærd. Denne virkningsfulde udtryksform hos menneskeheden er også brugt af den Ophøjede Allah i Koranen.

De vers, der forklarer, at mennesker blev forvandlet til aber, vil vi behandle som mindreværdskompleks, ønske om overlegenhed og gerrighed, de vers, hvor menneskelig adfærd sammenlignes med æslet, som mangel på forståelse, uoverensstemmelse mellem viden og adfærd og umådeholdenhed i kommunikationen, og det vers, hvor menneskelig adfærd sammenlignes med hunden, som menneskets umættelighed og den nød, der opstår som følge heraf.

Allah har i Koranen kritiseret den mentalitet, der ikke tager hensyn til halal og haram, og som ikke deler de givne velsignelser retmæssigt og ligeligt og ikke fordeler dem. De, der er grebet af ejendom, de, der opfører sig, som om de vil tage ejendommen med i graven, de, der samler magt med penge og opretter hegemoni, de, der spiller overlegne med penge, de, der praler af penge og ejendom, de, der med penge tror sig værdifulde, de, der er trælle af penge; dem sammenligner Han med grådige, foragtelige aber og svin. <!-- editor -->(se Al-Baqarah 65, Al-A'raf 166, Al-Ma'idah 60 vers)<!-- /editor -->

Alle forbud i Koranen er en åndelig opdragelse, for at menneskene kan beherske deres begær. De personer, der omtales i de pågældende vers. kom på grund af deres begærlighed, havesyge og grådighed aldrig på rette vej. Begæret efter ejendom og besiddelser ødelagde deres karakter. Deres forstand blev formørket, deres samvittighed rustede, deres hjerter blev sorte. De modsagde sig selv i forhold til de løfter, de havde givet. Når det ikke passede dem, kunne de træde deres sharia (deres lov) under fode. Sådanne typer, der ikke kunne lægge bidsel på deres lyster og appetit, blev fortvivlede, fordi de var “maymun iştahlı”. For de opførte sig ligesom en abe. De havde ingen standhaftighed i noget. Det var igen dem selv, der først trådte sharia (loven) under fode for deres interessers skyld.

Som det ses, har abevæsen, svinevæsen og taghut-væsen at gøre med at fordybe sig i verdens goder, ikke vide, hvad det er at blive mæt, og stadig ville have, selv om der kommer mere, med synd, aggression, at æde det forbudte og med at have bundne hænder (gerrighed). Sådanne grådige, begærlige typer er også blevet kaldt “foragtelige aber og svin”. Også i dette udtryk er der ikke fornærmelse, men tværtimod en virkningsfuld udtryksform.

Karakterer, der træller for en hvilken som helst embedsindehaver eller for de rige, og som udviser den egenskab at holde skålen frem for alt, hvad der bliver sagt; dem sammenligner Koranen med hunde, der puster med hængende tunge.(Sura Al-A'raf 176 )

Profeten siger til de forkælede mekkanske polyteister, der har ejendom, formue, omgangskreds og indflydelse: herredømmet tilhører Allah! Det vil sige, at alt i naturen er alle menneskers fælles ejendom. I har kun en andel, der svarer til jeres arbejde (Sura An-Nisa 32), resten skal I dele og fordele med dem, der har behov. Allah siger også i Sura Fussilat, vers 10, følgende.

De mekkanske polyteister forlanger af Profeten særlige skrifter fra Allah, der kun er til dem (Sura Al-Isra 91-93). De vender sig bort fra påmindelser og advarsler. Men da profeten og hans venner afslører den uret og uretfærdighed, de begår, og står over for dem med Sandheden, ændrer sagerne sig, de ser på dem, som om de næsten ville vælte dem med deres øjne, og de bliver skræmte over for de troendes faste holdning, som “ikke frygter den bebrejdendes bebrejdelse”. Om den slags karakterer bruger Koranen også; udtrykket skræmte vildæsler, der flygter fra en løve. (Sura Al-Muddaththir vers 50-51)

Desuden sammenlignes de, der ikke handler efter deres viden, og som giver andre råd og glemmer sig selv, i Koranen med æsler, der er læsset med bøger. (Sura Al-Jumu'ah vers 5)

Sammen med alle de spørgsmål, vi har nævnt i denne artikel, er det også meget betydningsfuldt, at Koranen bruger udtrykket “som græshopper” som sammenligning for genopstandelsen.

Koranen sammenligner menneskenes udgang af deres grave på genopstandelsens dag med græshopper. Men hvorfor med græshopper? Forskning, der i det seneste århundrede er udført med mikrokameraer og systematiske observationer af insekter, hjælper os til at forstå, hvorfor netop græshopperne er givet som eksempel. Græshopper lægger deres æg ned i jorden som frø, og efter at græshoppelarverne har været under jorden i lang tid, kommer de op på jordens overflade. Hvor kommer de ud fra? Fra under jorden… Det vil sige, at græshopper og mennesker på lignende måde.

I Koranen gives der eksempler, for at vi skal lade os formane. At tænke over disse eksempler vil få os til at forstå både skønheden i de eksempler, Allah giver, og de betydninger, der menes med disse eksempler.

Dette er de eksempler, vi giver menneskene. Men kun de vidende fatter dem. (Sura Al-Ankabut 43)
Hvis dette univers har en ejer, og hvis vi lever sammen i denne verden, så må vi være bevidste om vores ansvar over for hinanden. Som en følge af vores menneskelighed må vi sætte “deling, gensidig hjælp, respekt og kærlighed” i forreste række. I kan lade være med at tro på Allah, men I kan ikke se jer selv som overlegne, og I kan ikke begå uret og uretfærdighed mod nogen med dyriske egenskaber “som gerrighed, hovmod...osv”. I denne verden er alle lige.