Er alting skabt i par?

Ateisternes påstand:

Sura Adh-Dhariyat, vers 49, er videnskabeligt forkert. I dette vers siges det, at ethvert LEVENDE VÆSEN er skabt i par, og i dag ved vi, at ikke ethvert levende væsen består af par.

Hvad så med levende væsener som bakterier, der formerer sig ukønnet (det vil sige ikke består af par) ifølge dette vers? Strider dette vers ikke mod videnskaben?

Svar………….

I Koranen, Allahs ord, findes der aldrig et vers, der strider mod videnskaben. For det er Allah, der har skabt både universet, som er videnskabens genstand, og Koranen, og det er meget klart, at der ikke vil være modsigelse mellem de ting, Han har skabt.

Nogle fordrejer dette vers med vilje, mens andre virkelig tror, at der er en fejl i dette vers, fordi de ikke ser ordentligt efter. Det er meget vigtigt at lægge mærke til detaljerne i verset.

Den detaljerede forklaring af verset er som følger.

Sura Adh-Dhariyat (51), vers 49:

Tyrkisk transskription…..

Vemin kulli şey-in ḣalaknâ zevceyni le’allekum teżekkerûn(e)

1. ve: og

2. min kulli şey’in: af alting

3. halaknâ: vi skabte

4. zevceynî: dobbelt, par

5. lealle-kum: det kan håbes, at I derved

6. tezekkerûne: I tezekkür, I tager imod formaning og tænker efter

Betydning

Ordet levende væsen forekommer afgjort ikke i dette vers (hverken i oversættelserne eller på arabisk). Det ord, der på arabisk udtrykker levende væsen, er ”hayyin”. Dette ord forekommer for eksempel i Sura Al-Anbiya, vers 30. Det tyrkiske ord ”hayat” er i forvejen et ord af arabisk oprindelse og kommer af samme rod.

Men i Sura Adh-Dhariyat, vers 49, står der ”alting” (min kulli şey’in). Allah siger ”Vi har skabt alting i par”. Hvis der i verset havde været ment levende væsener, ville det have stået klart skrevet, ligesom det forekommer i andre vers. Altså mener Allah her noget andet. Allah mener i dette vers alting generelt. Da alting består af stof, taler dette vers om stoffet.

I et andet vers er det lettere at forstå, at det er stoffet, der menes. I Sura Ya-Sin, vers 36, siger Allah følgende:

Dette vers talte for 1400 år siden om par, som vi senere ville lære at kende. I dag vides det med videnskabens fremskridt, at stoffet består af par. Da levende væsener, der ikke består af par, også består af stof, er der ikke tale om nogen fejl i dette vers.

Tillægsinformation;

OPDAGELSEN, DER INDBRAGTE NOBELPRISEN: STOF-ANTISTOF/ SKABELSE I PAR / I MAGER

I 1928 foretog fysikeren Paul Dirac en justering for at kunne bringe relativitetsteorien i overensstemmelse med kvantefysikken og opstillede den berømte Dirac-ligning, hvormed han forklarede elektronernes opførsel.

Da ligningen begyndte at blive tolket i større omfang, blev det forstået, at hver elektron har en tvilling med samme masseværdi, men modsat ladning. Denne antipartikel fik navnet positron. Med Dirac-ligningen, som skabte en af det sidste århundredes vigtigste opdagelser, opstod også antistoffets virkelighed. Antielektronen, der fik navnet positron, blev første gang observeret i den kosmiske stråling igen i samme år, 1932. Herefter findes der til hver elementarpartikel i naturen en ledsagende antipartikel. For disse opdagelser delte Erwin Schrödinger og Paul Adrien Maurice Dirac i 1933 nobelprisen i fysik. Ifølge denne opdagelse;

For hver elementarpartikel findes der en partikel med samme masse og spin, men modsat ladning.

Der findes 3 antipartikler, som er blevet observeret ved forsøg. Disse er positronen, antiprotonen og antineutronen.

Over for protonen findes antiprotonen, over for notronen anti-notronen, over for notrinoen anti-notrinoen osv. Herefter har hver partikel en modsat tvilling. Og ligesom elektroner, protoner og neutroner danner stoffet, danner antipartikler antistoffet.

Når man tænker i lyset af ovenstående oplysninger, vil det mirakuløse i, at der for 1400 år siden blev peget på den skabelse i par, som verset understreger, tydeligt vise sig.