Hvad betyder det at give sadaka før en samtale med sendebuddet?
En af de kritikker, som personer, der søger selvmodsigelser i Allahs ord Koranen, uoprigtigt fremsætter, er også spørgsmålet i Sura Al-Mujadilah, vers 12, om at folk skal give sadaka før en samtale med Allahs sendebud. Når den virkelige betydning af verset, som de giver en mening, som om sendebuddet krævede sadaka af dem, der anmodede om en samtale, bliver forstået, vil også denne absurde bagvaskelse vel være blevet afsløret. De pågældende vers, som påstanden handler om, lyder således;
O I, der tror! Når I skal tale hemmeligt med sendebuddet, så giv en sadaka før denne hemmelige samtale! Det er bedre og renere for jer. Hvis I ikke finder mulighed for det, så vid, at Allah er Gafûr, Rahîm.
(Sura Al-Mujadilah,12)
Gøs I ved at give sadakaer før jeres hemmelige samtale? For I gjorde det ikke. Allah skænkede jer omvendelse. Forret nu bønnen, giv zakat, adlyd Allah og Hans sendebud. Allah er underrettet om det, I gør. (Sura Al-Mujadilah,13)
Først og fremmest er det nødvendigt at vide, hvad ordet “Sadaka” betyder. Lad os lige huske, hvad sadaka betød;
(صدق) Sa-De-Qa Dette rodord er et af de smukkeste ord. Dette ord, der er det modsatte af ordet KEZEBE=At lyve, at erklære for løgn, betyder at tale sandt, at være sandfærdig, at bekræfte. Dette ord har mange afledninger: SADIK = den, der er sandfærdig
SADİK = Oprigtig ven (en person, der handler sandfærdigt over for en anden person)
TASDİK = At stadfæste, at bekræfte
SIDK = sandfærdighed
SADAKA = gods og ejendom, der gives for at bevise sin sandfærdighed, sin oprigtighed, sit venskab
MUSADDIK = Den, der bekræfter
Sadakaerne er -som en pligt fra Allah- kun for de fattige, de forarmede, dem, der er ansat i (zakat-)arbejdet, dem, hvis hjerter skal vindes, slaverne, skyldnerne, dem (der er) på Allahs vej og dem, der er strandet på vejen. Allah er den Vidende, Indehaveren af dom og visdom.(Sura At-Tawbah,60)
Som det påbydes i Sura At-Tawbah, vers 60, må vi derfor vise vores sandfærdighed, vores oprigtighed;
– over for de fattige,
– over for de nødstedte,
– over for de ubemidlede,
– over for de arbejdsløse,
– over for de ansatte, der arbejder med den sag,
– over for dem, hvis hjerter skal fyldes med kærlighed.
– over for dem under åget, som skal føres til frihed,
– over for dem under tung gæld,
– over for dem på Allahs vej,
– over for dem, der er strandet på vejen, bevise.
Det er netop derfor, vi skal give SADAKA til de nævnte personer. Der er desuden endnu et vigtigt punkt, nemlig; vi skal give det bedste af de goder, vi besidder, som sadaka.
Hvis vi skal opsummere det kort, påbydes det i Sura Al-Mujadilah, vers 12, at I før et møde med profeten skal BEVISE, AT I ER OPRIGTIGE. Der siges ikke, at I skal give ham penge. Både ifølge Sura Ya-Sin, vers 21, og ifølge mange vers i Koranen er det i forvejen forbudt for sendebudene at forkynde mod betaling. Og det gælder naturligvis ikke kun sendebudene; ingen troende kan forkynde religionen for penge. Ifølge Koranen er dette haram. Som det også fremgår af denne korte fremstilling, er de fremsatte påstande derfor fuldstændig bagvaskelse og blottet for oprigtighed.